Campingpladsen i Cody viste sig at være en god oplevelse. Vi stod op til høj sol, og på pladsens fællesareal havde de ansatte rigget det helt store morgenbord til med æg, bacon, pandekager, muffins, mælkeprodukter og kaffe i rigelige mængder.
Så vi fik tanket godt op inden vores første dag i Yellowstone National Park.
Parken ligger gennemsnitligt i mere end to km. højde, så der er sne over det hele. Både frisk sne på bjergtoppene og driver i skyggen, der er tilovers fra vinteren. Det er lidt underligt at gå rundt i sommertøj i mere end 20 graders varme og se sne hist og her alle vegne. Så på vejen ind tog vi endnu en sneboldkamp. Dem får vi ikke så mange af i Virginia Beach.
Vi kørte med det samme ind på campingpladsen ved Fishing Bridge og checkede ind, så vi var sikre på at have vores plads. Alle pladserne er fuldt besatte, men heldigvis bookede vi helt tilbage i oktober, så vores plads var sikret. Campingpladserne herovre er lidt anderledes end derhjemme.Hver plads er blot en rydning i skoven, så der er masser af natur lige uden for vinduerne og meget hyggeligt. Det betyder også, at det er "bear country", så madvarer skal være sikrede, og på nogle pladser er det ikke tilladt at sove i telt. Vi så dog ingen bjørne, men vågnede TIDLIGT den første dag af en coyote, der hylede lige uden for RV'en. Det var så faktisk ikke så skidt endda, for selvom temperaturen er dejlig om dagen, burde snedriverne mellem træerne måske have advaret os om, at der bliver koldt om natten i tre km. højde. Vi havde ikke tændt for fyret første nat, så RV'en var lige som et køleskab om morgenen, så det var godt at vågne tidligt og få sat varme på, inden man var nødt til at forlade dynerne.
Efter indcheckning af RV'en kørte vi en tur nordpå i parken. Lige uden for pladsen så vi flere bison, der de kommende dage skulle blive et ret almindeligt syn. De var stort set overalt, og man kom ret tæt på dem, når de stod i vejkanten.
Parken ligger oven på én af verdens største aktive vulkaner, og der er mange steder med vulkansk aktivitet. De fleste forbinder sikkert Yellowstone med Old Faithful, men der er også vulkanske mudderbade. De opstår fordi svovl fra jordens indre danner svovlsyre, der "smelter" klipperne og laver dem til mudder. Så store mængder svovl lugter simpelt hen ganske forfærdeligt af rådne æg, og pigerne døbte hurtigt området omkring Mud Volcano til "Prutteland".
Efter Mud Volcano standsede vi ved Yellowstones Grand Canyon, hvis gule klipper inspirerede indianerne til parkens navn. Selvom Rikke lidt uimponeret udtrykte, at det jo ikke var den rigtige Grand Canyon, er det et fantastisk flot område af parken med flere store vandfald og en flod i bunden af kløften.
Foruden den storslåede natur og den vulkanske aktivitet er parken kendt for sine mange vilde dyr. Der er bjørne, elk (nogle store kronhjorte), elge, bison, ulve, coyotes og meget mere. Bison havde vi ligesom set, men bjørne og elge stod stadig højt på ønskelisten. Så efter besøget i Grand Canyon besluttede vi at køre ud mod parkens nordøstlige indgang, da floddalen dér skulle være det bedste terræn til de dyrearter. Vi fandt et godt sted at holde, slog lejr og lavede aftensmad, mens vi holdt godt øje. Det er skønt at have sit hus med sig, så man bare lige kan gøre det, og vi havde en hyggelig aften. Nogen dyr så vi dog ikke, så da tusmørket faldt på, kørte vi tilbage mod campingpladsen. Det var rart at komme tilbage over bjergene, inden det blev helt mørkt, for vejen var både smal og stejl, og der er ikke autoværn, så de fleste steder er der et lodret fald blot 30 cm. fra vejkanten. Det gør det til en interessant opgave at være chauffør...
Bedst som vi klatrede op ad en bjergside - lidt slukørede fordi vi havde kørt helt ud i floddalen uden at se nogle dyr - krydsede en stor sortbjørn pludselig vejen foran os og luskede lidt rundt i vejsiden. Så vi nåede at få set en bjørn, der angiveligt er et sjældent syn.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar