mandag den 4. juli 2011

Mt Rushmore og omegn.

Efter morgenmaden kørte vi en tur til Custer for at handle. Lige uden for byen så vi en stor bison, der gik i vejkanten og græssede - lige ved siden af os.

Vi blev så opildnede, at vi kørte en tur i Custer State Park, for nu ville vi se vilde dyr. Der var masser af dyr: Antiloper, rådyr, jordegern og æsler - men desværre ikke flere vilde bisoner.

Men flot var der nu.

På vej fra parken tilbage til Mount Rushmore, der egentlig var årsagen til vores tur til South Dakota, standsede vi ved Crazy Horse Monument.

Selvom det langtfra er færdigt, var det sjovt at se, og monumentet har en spændende historie. Sioux indianerne blev i sin tid fordrevet fra området, og de er vist ikke helt tilfredse med, at "de hvide" har valgt at lave et monument bestående af amerikanske præsidenter i deres hellige bjerge. Så hvor Mt Rushmore blev færdigt i 1941, bestemte indianerne sig for, at de ville have deres eget monument med en af deres helte. Så i 1948 hyrede de en skulptør, der flyttede ud i bjergene i et telt og gik i gang med dynamit, hammer og mejsel. Indianerne vil ikke have offentlig finansiering, men har fra projektets start valgt at betale alt arbejdet af penge de selv tjener. Det er for så vidt ganske nobelt, men man må tvivle på, om det nogensinde bliver færdigt som deres endelige vision på billedet herunder. Den polske skulptør var gift og havde 12 børn, og størstedelen af hans børn har fortsat hans livsværk og arbejder i dag på monumentet.

Ud på eftermiddagen nåede vi endelig formålet med turen til South Dakota: Mt Rushmore. Vi ledte forgæves efter knappen, der får dem til at synge Legoland-sangen. Vi fandt den aldrig, men det er et imponerende monument. Til forskel fra indianernes er det færdigt, og det tog "kun" 400 mennesker 14 år at lave.

Der kommer lys på monumentet om aftenen, og det ville vi gerne se. Heldigvis har vi jo sneglehuset på ryggen, og vi havde købt ind i Custer. Så grillen blev tændt op på parkeringspladsen, og vores fire kæmpe ribeye steaks kunne lige være på. Så vi nød aftensmaden, mens vi ventede på, det skulle blive mørkt.

Som 4. juli arrangement var aftenens ceremoni en tynd kop te. Ikke et eneste fyrværkeri. Men monumentet var også flot med lys på, og turen tilbage til campingpladsen af de små bjergveje med hårnålesving var en interessant oplevelse.

Ingen kommentarer: