Og endelig ankom vi til Syndens By, hvor alt er tilladt, og hvor ørkenluften for alvor brænder. Højeste temperatur har været 44 grader og kun lige netop under 30 grader om natten. Det er skønt (når man lige har vænnet sig til det), men det er en underlig fornemmelse med ørkenluften, for den er så tør, at øjnene tørrer hurtigere end man kan nå at blinke dem våde. Så når det blæser, svider øjnene helt vildt.
Med udgangspunkt i at alt er tilladt i Las Vegas startede vi med at vælte ind på en førsteklasses restaurant i vores shorts og flip flops for at spise frokost. Det så lidt vel upscale ud til vores bare tæer, men de havde prime rib sandwiches, og efter mere end to uger på camping, trængte vi til hvid dug og god mad. Rikke mente, at vi ville blive afvist, men så længe man vil betale, kan alt lade sig gøre hér, og ganske rigtigt havde de også en "casual" afdeling til pøblen, hvor vi kunne nyde vores højreb i flip flops og bare tæer.
Vores hotel ligger fantastisk lige midt på the Strip, men værelset var desværre ikke klart før kl. 16, så pigerne måtte finde sig i at slå et par timer ihjel i Miracle Mile Mall, der ligger lige over for hotellet. En mile (1,6 km. på dansk) butikker i omgivelser, der nok desværre gør, at Mathias Marked aldrig helt bliver det samme igen...
Til stor glæde for Jan ligger der i midten af mall'et intet mindre end en stangbar. Danserinden var dog "påklædt" der midt på eftermiddagen, men pigerne mente alligevel, at det var for meget.
Det er måske også lige voldsomt nok midt i et butikscenter, men det er da første gang jeg har oplevet, at der også er noget for far, mens pigerne kigger på tøj, sko og tasker...
Efter et par timer i mall'et var vores værelse klart, og det blev en rigtig positiv oplevelse. Det viste sig at være et hotel bestående af timeshare lejligheder, og vi fik en toværelses lejlighed på 22. etage med spisestue, opholdsstue, fuldt udstyret køkken, to kæmpe badeværelser,vaskemaskine, tørretumbler og bedst af alt en fantastisk udsigt. Som det kan ses på stemningsbillederne herunder, var Emma heller ikke helt utilfreds med at få sin egen rigtige seng efter de mange dages camping.
Dagene her har stået på sightseeing på the Strip. Vi har efterhånden set alt hvad de mange tema-casinoer har at byde på, og pigerne har hygget sig i de mange malls. Springvandet ved Bellagio har vi naturligvis også set.
En dag besøgte vi Sigfried og Roy's Secret Garden på Mirage, hvor de har hvide tigre og løver, som vistnok bliver brugt i hotellets show om aftenen. Vi har dog ikke været inde og se nogle shows, for pånær Lion King virker de ikke særligt familievenlige, og vi så Lion King hjemme i Norfolk sidste jul.
Det er sjovt med de mange forskellige temaer på hotellerne, som er ubegribeligt store. På Venetian har de bygget det tilhørende shoppingcenter op omkring kanaler med gondoler, som vi naturligvis måtte prøve at sejle på, mens vores "chauffør" sang italienske serenader. Efter sejlturen blev vi sat af på vores restaurant, hvor vi heldigvis havde bestilt bord, da ventetiden uden reservationer var to timer. Las Vegas er også byen, hvor alle Rikke's helte fra Food network har en restaurant. Vi har spist hos Bobby Flay på Mesa Grill, og hos Scott Conan på D.O.C.G. Faktisk var vi så heldige, at Scott selv var til stede på netop dén restaurant mens vi var der (han har også restauranter i New York og Miami), og vi fik sludret lidt med ham. Selvom Rikke synes, det var pinligt, fik vi også lige et billede med stjernekokken.
Mario Batali og Wolfgang Puck, må vente til en anden gang, men generelt må man sige, at der ikke er grund til at sulte i Las Vegas.
En dag kørte vi op til den nordlige ende af the Strip for at se det mere end 300 meter høje Stratosphere. Vi startede med at spise frokost på 107. etage i den roterende restaurant, hvorfra der var en fantastisk udsigt over Las Vegas.
Efter frokosten gik vi op til forlystelsesparken, der er anlagt udenfor på øverste (109.) etage. Der er en blandt andet en rutschebane og luftgynger, der kører ud over kanten. Der er også en skydive, hvor man bliver hægtet fast i en snor, der bremser faldet lige inden man når jorden, og så kan man ellers bare kaste sig ud over siden. Overraskende nok var køen lang til alle "forlystelser". Vi nøjedes med frokosten.
En aften havde vi bestemt os for at prøve en af de berømte buffeter. Efter nøje research udvalgte vi os den på Bellagio, der skulle være god. Desværre kan man ikke bestille bord på buffeter, og køen var helt enorm, da vi kom kl. 20. Så på en fredag aften uden reservationer var gode råd dyre. Heldigvis havde de netop fået et afbud på Eiffel Tower Restaurant, da jeg ringede derover, og Mie havde fra den første dag ønsket sig at komme op i Eiffel tårnet, så det kunne ikke være bedre.
Vi fik et fantastisk bord med udsigt til både Strippen, Bellagios springvand og Ceasar's Palace, og maden var fremragende, så det blev en super aften. Prisen taler vi ikke om, men man lærer hurtigt, at her i byen skal man have sparet op inden ankomst og så ellers lade være med at se sig tilbage...
Vores sidste dag tog vi op til Downtown Las Vegas, hvor eventyret i sin tid startede i området omkring Fremont Street. Det er meget mindre en Strippen men ellers det samme: casinoer, neonlys og høj musik.
Men netop neonlysene og hotellernes temaer er med til at gøre byen til noget helt særligt. Vi har nydt at bo midt i det hele i en lille uges tid, for hvadenten det er dag eller nat, er byen et inferno af lys, lyde, oplevelser og fantastiske syn.
Emma har specielt nydt det. Hun elsker storbyer og har været vild med New York siden første besøg dér. Las Vegas er nu også pænt højt oppe på hendes hitliste, og hver aften når vi kom hjem, slog hun sig ned i "sin" stol ved vinduet og nød udsigten.
I morgen kører vi efter seks dejlige dage til Death Valley, som er det varmeste sted på jorden uden for Afrika med temperaturrekord målt ved 56 grader - i skyggen. Det virkede som en fantastisk ide at se, da ferien blev planlagt i vintermånederne, men lige nu er vi vist alle lidt skeptiske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar