San Francisco.

Efter Yosemite gik turen til San Francisco, hvor vi har været de seneste par dage. Det er en fantastisk hyggelig by i et mere roligt tempo end storbyerne på østkysten, men for pokker da hvor er her koldt. Et par kilometer inde i landet varmer solen rigtig dejligt, og temperaturen nærmer sig 30 grader, men ude ved Stillehavet blæser det koldt, og der ligger konstant en tåge over San Francisco Bay. Tågen opstår fordi havet på Vestkysten strømmer fra nord mod syd (og altså er koldt), så nær vinden kommer ind fra Stillehavet afkøles den hurtigt til sit dugpunkt, fortætter og bliver til tåge. Derfor ser vi ikke meget til solen herude ved havet, hvor temperaturen for det meste ligger omkring 15 grader. Ikke særlig fedt i en sommerferie, men det ser fantastisk ud.

Vi bor på Fisherman's Wharf, der er turistcentrum her i San Francisco. Området er fyldt med restauranter og souvenierbutikker, og det er skønt at være midt i oven på de mange nationalparker. Og så har vi udsigt lige over til Alcatraz fra værelset. Det er i øvrigt sjovt at bo midt i turistområdet, for alle går rundt i shorts og flip flops og hundefryser om formiddagen. Om eftermiddagen ser man rigtig mange i sweat shirts med "San Franciso" på brystet, og souvenierbutikkerne må tjene en mindre formue på salg af dem.

Lige over for vores hotel ligger Pier 39, som er et andet kendt turistområde i byen. Der er også rigtig hyggeligt at drysse rundt.

Pier 39 er fyldt med butikker og restauranter på indersiden, og ud mod havet er der udsigt til havnen, hvor store flokke af vilde søløver holder til. De er sjove, og de laver en frygtelig larm, når de kæmper om de bedste pladser til at sole sig på.

Derudover er byen sjov med sine stejle gader. Byen er ikke vanvittigt stor, og når man kigger på kortet og planlægger dagens slag, kan man nemt få tanken, at man da bare går. Efter at have besteget første gade kommer man dog hurtigt på bedre tanker, for det er ren bjergbestigning at gå en tur her i byen.

Så da vi skulle downtown og drysse lidt rundt en dag blev det altså i sporvogn. På de fleste strækninger i byen har de lavet moderne transportmidler, men de har gemt nogle af de originale sporvogne fra gammel tid. Det er dog nok mest for turisternes skyld, for vi ventede de meste af en time, før vi kunne komme med. Det var dog skønt i at spare benene, og så var det sjovt at køre med, hvor man kunne stå på trinbrættet uden for vognen og nyde turen op og ned af de stejle gader.

San Francisco har en af de største og mest livlige China Towns. Så vi bestemte os for at gå tilbage til Fisherman's Wharf fra bymidten, så vi kunne komme gennem både China Town og Little Italy. I modsætning til New Yorks, hvor der mest sælges falske Rolex ure og Luis Vuitton tasker, har San Franciscos China Town en masse hyggelige butikker, som pigerne nød at gå og rode rundt i.

Little Italy har italienske restauranter i overflod, og en aften spiste vi på en restaurant med hvidløg som tema. Maden var god, men hårene på tungen dagen efter var forfærdelig.
Lige uden for China Town er Lombard Street, som er verdens mest snoede gade. Gaden er hyggelig og et must see, når man er i San Francisco, men man undres over, hvem der har fået den ide i sin tid - og hvorfor.

Gaden neden for hotellet supplerer om aftenen sine restauranter og souvenierbutikker med diverse gadeartister lige fra klovne med ballondyr over mimere til kunstnere. En aften mødte vi Paco, som lavede fantastiske malerier med spraydåser og en spartel som eneste værktøjer. Det lyder måske lidt kryptisk, men prøv at søg under Paco og spray paint på Youtube, hvor han kan ses i aktion. Mie købte et maleri af ham, som han her er i gang med at male.

Lørdag var til pigernes store fortrydelse endnu en dag med vækkeur. Vi havde købt billetter til at komme over og se the Rock - Alcatraz fængslet ude i San Francisco Bay, og færgen sejlede kl. lidt over 9. Så det var et par slemt mellemfornøjede piger der blev trukket ud i San Franciscos morgenkulde, men det viste sig at være en stor oplevelse.

Føj for et sted at blive sendt hen, og det var da heller ikke amerikas pæneste drenge, som blev sendt derover i sin tid. Da vi var derovre, holdt en tidligere indsat foredrag om sine fem år i fængslet. Det var ganske tankevækkende. Ikke mindst fordi han fortalte om sit liv, og lad os bare nøjes med at sige, at han havde været en skidt fyr. Han havde også været i mange fængsler, og det var først da han kom til "verdens værste fængsel", at han bestemte sig for, at forbrydelser simpelt hen ikke var dét værd og rettede op på sit liv. Hans foredrag rejste spændende filosofiske overvejelser om, hvorvidt et fængselssystem er bedst, når det er indrettet til rehabilitering, eller når dets formål er at straffe. Desværre fik jeg ikke lejlighed til at spørge ham.

Foruden det spændende besøg i fængslet bød øen på fantastiske udsigter over San Francisco og Golden Gate Bridge. Prøv at forstørre billedet og se lige bag Mie, hvor stejle gaderne er.

I dag sov vi længe som revanche efter vækkeuret i går. Så vi fik først morgenmad kl. 11, som til gengæld bestod af æg, bacon, pandekager og french toast og masser af kaffe på IHOP. Så var dagens kaloriebudget ligesom brugt, så hvis vi også skulle have noget aftensmad senere, måtte der lidt bevægelse på dagens program. Så dagen er brugt i området omkring Golden Gate Bridge, hvor vi har gået nogle hyggelige ture på stranden og i en park derude. Vi synes, her er koldt, men sjovt nok får tågen det nok også til at se værre ud, end det er, for mange lokale holdt picnic i parken og badede i bugten.

Vi vil dog godt have noget mere sol og varme, så i morgen sætter vi kursen sydpå og kører langs kysten ad Highway 1 til Monterey, hvor vi bliver et par dage.