Bryce Canyon National Park.

Dagen i går gik med at krydse Utahs ørken for at nå fra Arches National Park frem til Bryce Canyon National Park. Det er efterhånden helt utroligt, hvor store øde arealer der er her i Midtvesten. Ustandseligt krydser vi strækninger af prærie og ørken, hvor der i strækninger på helt op til 200 km. absolut intet er andet end Guds fri natur.
Men efter en dagstur nåede vi i går eftermiddags til Ruby's Inn and RV Camp lige uden for indgangen til Bryce Canyon. Vi slog lejr og havde en hyggelig aften med først at lave og fortære en fantastisk middag og derefter spil.
I dag tog vi så ind i Bryce Canyon for at turiste den.

Vi parkede RV'en ved Visitor Centret på grund af parkens begrænsede parkeringsmuligheder og kørte med en shuttle bus ind. Vi startede ved Amphitheater, som er parkens uden sidestykke flotteste del. Der er en fantastisk udsigt ud over alle pillerne (hoodoos), der strækker sig fra bunden af kløften op til vores udsigtspunkt fra kanten.

Da vi var med bus, var vi ikke afhængige af at skulle tilbage til samme udgangspunkt, så vi bestemte os for at hike en fem km. tur ned til bunden af kløften for at gå mellem "the hoodoos". Det startede med en ret stejl nedstigning de knapt 100 meter ned til bunden, og desværre betød det jo så også, at der ventede en tilsvarende stigning i enden af vores fem km. vandretur. Der var flot i bunden af kløften, men opstigningen var lige ved at tage livet os alle sammen.

Der var rigtigt mange jordegern i bunden af kløften, som tilsyneladende ikke lod sig genere af os, der gik rundt dernede.

Da vi endelig var kommet op, fandt vi en lille biks, hvor man kunne købe souvenirs, drikkevarer og snacks. Opløftet af shopping og kolde drikke besluttede vi at tage endnu en vandretur på kanten af kløften til et udsigtspunkt, hvor man kan se hele Amphitheater. Vi lod os nok lidt narre af, at stien skulle løbe langs kanten af kløften, for vi havde regnet med, at den var helt plan. Det skulle imidlertid vise sig, at den steg ganske betragteligt også, så vi måtte give op på halvvejen og tage bussen tilbage til RV'en, hvor vi nu slapper af oven på en solid gang frokost.

Så må vi se, hvad energien rækker til i aften. Her er fuldstændig klar himmel og fuldmåne i disse dage, og det siges, at man inde i parken (hvor der ikke er lysforurening) skulle kunne se Mælkevejen helt tydeligt. Det er planen at gøre et forsøg, inden vi i morgen kører til Arizona for at besøge Grand Canyon, inden vi skal aflevere RV'en i Las Vegas om fem dage.