tirsdag den 19. juli 2011

Afslutning på første del af ferien.

I dag nåede vi efter 5 stater, 8 nationalparker, 17 dage, 2.776 miles eller 4.442 km. og 347 gallon eller 1.329 liter benzin til Las Vegas, Nevada, hvor vi i morgen skal aflevere vores RV.

Det har været en fantastisk tur indtil videre, og det er helt vildt at have fået så mange oplevelser. Vi har fået en fin camp site på Nellis Air Force Base i Las Vegas, og da der for første gang i mange dage er wifi, sidder jeg og opdaterer bloggen, der er blevet min dagbog for vores år herovre.

Det bedste af det hele er, at det "kun" var første del af ferien, og at vi i morgen tager hul på fase 2. Efter aflevering af RV i morgen formiddag checker vi ind på hotel midt på "the Strip" og holder fem dages storbyferie, inden vi via endnu et par nationalparker sætter kursen mod Vestkysten.

Ingen kommentarer: