Årsagen var, at han i næste uge skal overdrage kommandoen over hovedkvarteret til en fransk General, som var ankommet i dag, og i aften var således en velkomstreception for de særligt udvalgte.
Og det skulle vise sig at være en særlig historie... For i sidste uge modtog Rikke og jeg en officiel invitation til receptionen sammen med i hvert fald min chef. Da min chef var i Danmark og jeg selv så fungerende øverste nationale repræsentant tilmeldte jeg os naturligvis (vi har jo barnepiger), og vi har glædet os lige siden. Det er jo trods alt ikke hver dag man bliver inviteret til fest af en person, der arbejder direkte under både Anders Fogh Rasmussen og Præsident Obama på én og samme tid. Der var da også arrangeret navneskilte til os, da vi kom, og "Jim" både sludrede og stillede op til et mindebillede, men som aftenen skred frem, kunne jeg notere, at vi faktisk var det eneste næstkommanderende-par til stede. Det viste sig, at der vistnok var opstået tvivl om, hvorvidt næstkommanderende med fruer også skulle inviteres foruden den øverste nationale repræsentant, men inviationerne var jo gået ud, og dem som havde nået at takke pænt ja, kunne man jo dårligt u-invitere igen, og jeg var så vist bare hurtig i vendingen. Og det var da egentlig meget godt gået, for det er da ikke lige hver dag det lykkes en midlertidigt udnævnt oberstløjtnant og hans smukke hustru at gatecrashe en firestjernet generals fest og samtidigt som den eneste til festen blive fotograferet med ham (jeg var den eneste der havde tænkt på at stikke et kamera i lommen).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar