Så nåede vi til Atlanta efter små 800 km. og 8 timer på landevejen.
Turen gik fint, men ankomst blev lidt sen, da der lige skulle lægges
yderligere en time til klokken mellem Alabama og Georgia, hvor vi
skiftede tidszone. Så det var faktisk aftensmadstid, da vi landede i
Atlanta. Vi bor downtown lige ved siden af den Olympiske Park, så der
er masser af muligheder, og vores kulinariske guide har haft masser af
tid til research i bilen i dag. Så med vanlig præcision og sikker
hånd guidede hun os til Pitty Pat's Porch, som lå en blok fra
hotellet, så vi kunne spise inden indcheckning. Det var både godt og
skidt. Godt fordi maden var fremragende "southern style". Det var til
gengæld mindre godt, at vi i bedste southern stil bestilte et par Mint
Juleps til aperitif. Det eneste vi vidste om Mint Juleps er, at det er
for folk i sydstaterne, hvad Ceres Royal er for campister (noget man
bare sidder og nipper til hele tiden). Første sip afslørede dog, at
det ikke var det rene saftevand. Det smagte vildt godt, men viste sig
at være bourbon og sukkervand half and half med knuste mynteblade i,
så i løbet af ganske kort tid summede det ret godt i kraniet. Nå,
det værste dampede af i løbet af middagen, og der var kun 200 meter
til hotellet, så det lykkedes at komme sikkert frem, og nu ligger vi
på 11. sal med udsigt over den Olympiske Park og slikker sårene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar