Meteorologerne havde endnu engang truet med skummelt vejr her til weekenden, da den tropiske storm Danny skulle passere området lørdag eftermiddag. Den har vi nu ikke mærket noget til, men da vi jo også skulle have farmor og farfar med på stranden en dag, tog Jan fri fra arbejde i onsdags, hvor vi så kørte derud. Vi valgte at tage ind på basens strand, som er meget fredelig og privat, og der var nok at se på. Da vi ankom lå et hangarskib udfor og trænede landgang med marinesoldater i en luftpudebåd, og der var masser af delfiner som boltrede sig i brændingen. Til gengæld var der også uhyggeligt varmt, og farmor var vist lige ved at dø, da hun kom ned på stranden, men da hun havde vænnet sig til varmen, var hun næsten ikke til at få med hjem igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar