French Quarter tog vi en bustur, der i løbet af et par timer kørte is
rundt i store dele af New Orleans. Det var med en guide og faktisk
rigtig spændende, og foruden selve byen kom vi ud og så områder, som
Katrina havde ødelagt, og vi fik set en kirkegård. Det lyder måske
lidt morbidt, men det er en historie for sig selv hernede. På grund af
Mississippi flodens tidevand og manglen på rigtig undergrund (her er
sump), kan man ikke begrave folk hernede, uden de på et tidspunkt
bliver "skyllet op". Derfor ligger man de døde i stenkister over
jorden, og erfaringen viser, at med varmen og vejret i øvrigt, er man
ca. et år om at rådne væk. Så åbnes "kisten", knoglerne skubbes
ind i bunden af skuffen, og der er plads til den næste fra familien...
Hyggeligt, og det er næppe et tilfælde, at historier om zombier og
voodoo et ret stort hernede.
Nå, til noget mere behageligt. Familiens kok havde i går på
hestevognsturen spottet New Orleans School of Cooking, og maden
hernede er supergod. Det er creole/cajun og inspireret af både
franskmændene og de afrikanske slaver; meget krydret. Rikke var forbi
i går og blive skrevet op til cooking class i dag, men på grund af
det korte varsel, kom hun på venteliste. Det var altså tidligt op og
derind i dag, da standby pladserne gik efter først-til-mølle
princippet. Heldigvis kom hun på, og hun brugte formiddagen med at
lære om (og spise) gumbo, jambalaya, bread pudding og prailines. Imens
hærgede pigerne og jeg diverse souvenierbutikker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar