Da vi havde værelse på 31. sal, var der ingen grund til at rulle gardiner for, og det var en fantastisk oplevelse at vågne til synet af vandfaldene.
Det var en helt skyfri dag, og uden skyer kan man for alvor se, hvor megen kraft der er på hesteskofaldet, da skyerne fra vandet sprøjter højere op i luften end højhusene. Det som ligner skyer på billedet herunder er vand, som slår op fra hesteskofaldet (billedet er taget på 31. etage).
Efter en solid buffet med masser af æg, bacon og vafler gik vi ned til faldene. Der er to. Et lige som kaldes American Fall (til venstre) og et buet som kaldes Horseshoe Fall (til højre).
Først skulle vi prøve Maid of the Mist. Det er en båd som sejler ved siden af amerikafaldet og derefter helt ind til foden af hesteskofaldet, så man for alvor kan fornemme Moder Naturs inferno for foden af verdens største vandfald.
Vi fik udleveret regnslag, og da vi var ved at dø af varme i de plasticposer, overvejede vi egentlig kortvarigt at tage dem af, for så slemt var det da ikke, da vi sejlede over til amerikafaldene.
Det ændrede sig dog snart, da vi kom ind i hesteskoen, for her var elementernes rasen så vild, at vi selv med regnslagene blev drivende våde. I sommermånederne render der ca. 20 millioner liter vand i sekundet (!) gennem faldet, og i perioder var det simpelt hen helt umuligt at holde øjnene åbne og stå med front mod faldene. Man måtte bare søge lidt ly ved at vende ryggen til og føle sig ydmyg over for Moder Natur. Helt vildt at tænke på, at der faktisk engang i tresserne er en dreng, som faldt af en båd og overlevede turen ned kun iført badebukser og redningsvest.
Jeg har taget dette lille videoklip som måske kan give et indtryk af, hvor voldsomt det egentlig er, når 20 millioner liter vand i sekundet ryger ud over hovederne på én.
Det var en helt skyfri dag, og uden skyer kan man for alvor se, hvor megen kraft der er på hesteskofaldet, da skyerne fra vandet sprøjter højere op i luften end højhusene. Det som ligner skyer på billedet herunder er vand, som slår op fra hesteskofaldet (billedet er taget på 31. etage).
Efter en solid buffet med masser af æg, bacon og vafler gik vi ned til faldene. Der er to. Et lige som kaldes American Fall (til venstre) og et buet som kaldes Horseshoe Fall (til højre).
Først skulle vi prøve Maid of the Mist. Det er en båd som sejler ved siden af amerikafaldet og derefter helt ind til foden af hesteskofaldet, så man for alvor kan fornemme Moder Naturs inferno for foden af verdens største vandfald.
Vi fik udleveret regnslag, og da vi var ved at dø af varme i de plasticposer, overvejede vi egentlig kortvarigt at tage dem af, for så slemt var det da ikke, da vi sejlede over til amerikafaldene.
Det ændrede sig dog snart, da vi kom ind i hesteskoen, for her var elementernes rasen så vild, at vi selv med regnslagene blev drivende våde. I sommermånederne render der ca. 20 millioner liter vand i sekundet (!) gennem faldet, og i perioder var det simpelt hen helt umuligt at holde øjnene åbne og stå med front mod faldene. Man måtte bare søge lidt ly ved at vende ryggen til og føle sig ydmyg over for Moder Natur. Helt vildt at tænke på, at der faktisk engang i tresserne er en dreng, som faldt af en båd og overlevede turen ned kun iført badebukser og redningsvest.
Jeg har taget dette lille videoklip som måske kan give et indtryk af, hvor voldsomt det egentlig er, når 20 millioner liter vand i sekundet ryger ud over hovederne på én.
Helt overvældet og grebet af stemningen hærgede vi selvfølgelig gift shoppen og poserede til billeder foran faldene bagefter. Til stor fornøjelse for pigerne, for Jan så ud som om, han havde tisset i bukserne i flere timer bagefter.
Da vi endelig var blevet tørre, var det tid til næste close encounter med Niagara Falls, da der nede ved hesteskofaldet er en ”Journey Behind the Falls”. Her blev vi endnu en gang udstyret med regnslag, og så kørte vi med elevator ned til nogle gange, så man kunne komme ud og stå i nogle huler lige bag vandet, som fossede forbi. Det er sådan set ikke fordi man kan se ret meget med de helt utrolige vandmængder, som tordner forbi, men alligevel en ret imponerende oplevelse.
Derefter kom regnslagene endnu en gang til sin ret, da der også var lavet en observationsplatform ved siden af faldet, som vi naturligvis skulle ud på for igen at opleve kræfterne og få et par billeder. Det vandtætte kamera som Jan købte inden turen til Caribien fik for alvor tjent sig hjem på denne dag.
Efter en begivenhedsrig dag i nærkontakt med naturen, fik vi aftensmad på en italiensk restaurant ved hotellet og slappede derefter bare af på værelset, som simpelt hen bare har den bedste udsigt, og endnu engang var der fyrværkeri kl. 22 til lige at sætte prikken over i-et.
Da vi endelig var blevet tørre, var det tid til næste close encounter med Niagara Falls, da der nede ved hesteskofaldet er en ”Journey Behind the Falls”. Her blev vi endnu en gang udstyret med regnslag, og så kørte vi med elevator ned til nogle gange, så man kunne komme ud og stå i nogle huler lige bag vandet, som fossede forbi. Det er sådan set ikke fordi man kan se ret meget med de helt utrolige vandmængder, som tordner forbi, men alligevel en ret imponerende oplevelse.
Derefter kom regnslagene endnu en gang til sin ret, da der også var lavet en observationsplatform ved siden af faldet, som vi naturligvis skulle ud på for igen at opleve kræfterne og få et par billeder. Det vandtætte kamera som Jan købte inden turen til Caribien fik for alvor tjent sig hjem på denne dag.
Efter en begivenhedsrig dag i nærkontakt med naturen, fik vi aftensmad på en italiensk restaurant ved hotellet og slappede derefter bare af på værelset, som simpelt hen bare har den bedste udsigt, og endnu engang var der fyrværkeri kl. 22 til lige at sætte prikken over i-et.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar