
Vi krydser fingre for, at kufferterne også er med det sidste stykke, for Leif har været så rar at sende dyrekød med herover, og det har jeg glædet mig til det, siden jeg hørte om det. Både det og den behandling Rikke og pigerne har fået hjemme i Frederiks gør én lidt ydmyg over, hvor gode venner vi har. Det kan godt give lidt hjemve ind imellem, men det skubber jeg nu til side og glædes i stedet bare over, hvor heldige vi er at have gode venner, som vil os det godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar