Spring Break i Florida.

Årets Spring Break gik til Florida gik for os som for stort set alle andre amerikanere til Florida, hvor man kan nyde varmen, og hvor vi kunne genopleve de bedste oplevelser fra vores sidste ophold i 2007.

Vi kom fra Virginia Beach fredag ved 10-tiden, og efter et stop på Kitty Island, hvor Meeko skulle hygge sig i sin ferie vendte vi næsen sydover. Vi skulle nå til Savannah i staten Georgia (den grønne pil mærket ”B”), hvor vi havde fået værelse på Hunter Army Airfield. En base der ligger lige ud til motorvejen. Heldigvis gled trafikken glat dernedad, så kl. 2030 kunne vi checke ind på basen i 25 graders varme. Det var skønt at kunne mærke, at vi var kommet sydpå.

I USA er det noget særligt at være ansat i Forsvaret, og der er mange fordele forbundet med at tjene sit land. En af disse er militær indkvartering, og det at bo på de amerikanske baser, er et kapitel for sig. På basen blev vi indkvarteret i en lejlighed med stue, lille køkken, badeværelse og to soveværelser. Alt sammen pænt og rent og til $60 for en nat for os alle sammen inkl. Morgenmad. Og så er der bevæbnede vagter til at passe på én. Så kan man vist ikke bede om ret meget mere. Her er et billede af pigerne der slapper i stuen.

Næste morgen var vi klar til at køre videre efter en god nats søvn. Igen gled trafikken glat, og da vi var kommet ind i Florida, holdt vi frokostpause i byen St. Augustine (den grønne pil mærket ”C”). Det er Floridas ældste by, og Rikke ønskede sig brændende at se den i 2007, men desværre fik vi aldrig lagt vejen forbi. Godt vi gjorde det denne gang, for byen var rigtig hyggelig, og vi fik frokost i skyggen på en lille fortovsrestaurant.

Efter en lille gåtur rundt i de små brostensbelagte gader var det sidste krampetrækning for at nå Orlando (den grønne pil mærket ”D”). Vi havde fået værelse på Shades of Green, som er det amerikanske forsvars 4-stjernede resort midt inde i Disney World – endnu et frynsegode ved at tjene sit land.

Vi fik et forrygende værelse med en lille spiseafdeling og egen terrasse lige ud til en lille legeplads og en opvarmet pool, der var formet som et Mickey hoved.

Efter lidt afslapning overraskede Rikke med at invitere på aftensmad på et af Disney hotellerne, hvor hun havde bestilt aftensmad med Pluto og Fedtmule.

Det nød vi rigtigt, og de havde et ganske overvældende dessertudvalg i buffeten, som var lige ved at tage livet af os alle sammen, da vi forsøgte at smage dem alle; dog uden held.
Efter maden var det i en kæmpe Disney butik, hvor pigerne shoppede amok for de penge, som de havde fået tilsendt fra moster, onkel og bedsteforældre og derefter tilbage til hotellet, hvor pigerne og Jan fik badet lidt i Mickey-poolen inden sengetid.

En af de dejlige ting ved at bo på et Disney hotel er, at man får ”extra magic hours”. Det vil sige, at parken holdes åbent ekstra timer, efter den er blevet lukket for ”almindelige” gæster. Vi havde planlagt vores valg af parkbesøg efter dette, så det betød, at vores første dag i Magic Kingdom kunne vare helt til kl. 3 om natten..!! Med det i tankerne sov vi længe og gav os god tid til morgenmaden, inden vi tog bussen over til parken. På trods af Spring Break var der egentlig ikke overvældende mange mennesker (måske fordi det var søndag), så det viste sig at være et godt valg, da Magic Kingdom er vores favoritpark med alle prinsesserne.

Så var det ellers bare at klø på med ture og besøg hos de mange Disney figurer, og da parken jo havde længe åbent, var det faktisk en ret dejlig dag uden stress og jag. Da vi nærmede os aftensmadstid, tog vi tilbage til hotellet for at fouragere og restituere et par timer. Når man efterfølgende tænker lidt over det, var det egentlig fuldstændig vanvittigt, men efter at have spist, slappet af, vasket os og fået lidt rent tøj tog vi tilbage i parken ved 21-tiden. Det dejlige var, at køerne var taget noget af, og temperaturen var faldet til et behageligt niveau, og vi havde en dejlig aften, som blev afsluttet med hilsen på hos Anders And, Mickey, Minnie, Chip og Chap, Pluto og Fedtmule.

Kl. 2 om natten var vi alle dog ved at være lidt matte i knæene, så vi returnerede til hotellet og lå under dynerne kl. halv tre og sov vist, inden hovederne ramte puderne. Stakkels de ansatte, der havde åbnet parken kl. 7 om morgenen og på det tidspunkt stadig havde åbent ½ time endnu…

Om mandagen sov vi altså længe og var først i parken (nu Animal Kingdom) ved middagstid. Der var nu mærkbart flere mennesker, men de har et ”fast pass” system, hvor man kan trække billetter til attraktionerne og komme tilbage på et fastsat tidspunkt og komme umiddelbart til. Det havde vi held til, så igen havde vi tid til at nyde oplevelsen i ro og mag. Vi fik set paraden og prøvede at køre safarituren, hvor man får en helt fantastisk køretur i en safaribil i et kæmpe område, hvor Afrika er blevet imiteret med savanne, dyr og hele molevitten. Det er ret godt lavet; ikke mindst fordi der er så stor afstand mellem bilerne, at man ikke ser andre mennesker, så oplevelsen er meget autentisk ifølge vores venner herovre, der har boet nogle år i Kenya.
Den ordinære åbningstid sluttede med en Lion King musical, som vi var lidt skeptiske over for, men som viste sig at være helt fabelagtig. Endnu engang blev vi mindet om, at Disney er blandt de allerstørste i underholdningsindustrien, og der var absolut intet overladt til tilfældighederne.
Efter mørkets frembrud dryssede vi rundt i parken, fik lidt aftensmad og fik hilst på nogle figurer, inden vi tog tilbage til hotellet ved 23-tiden og tog en godnat-dukkert i poolen.

Om tirsdagen blev vi ramt af et typisk Florida uvejr. Tornadovarsel og regn fra morgen til aften i mængder der trodser enhver beskrivelse. Som en god danske tordenbyge, der bare varede hele dagen i stedet for den halve time, vi er vant til hjemmefra. Familierådet blev enige om det meningsløse i at tage i parkerne i sådan et vejr (selvom køerne sikkert ville være dejligt korte), så vi blev enige om at køre til Tampa og gense vores nabolag.
Vi var derinde ved middagstid og startede med at spise en helt forrygende frokost på en af vores yndlingsrestauranter i den gamle bydel – en mere end 100 år gammel colombiansk restaurant, hvor vi fik tapas og mochitos (den foretrukne drink i Florida med mynteblade knust i rom og masser af is - mmmmm).

Siden vores ophold i Florida, kigger vi alle af ren refleks efter alligatorer, hver gang vo kører forbi et vandhul. Vi har gjort dette både hjemme i Danmark og nu også i Virginia, men vi ser bare aldrig nogen, for de kan ikke tåle frostvejr, og derfor lever de heller ikke vildt i Virginia. Det har Rikke klaget over lige siden vi forlod Florida, og da vi dryssede rundt i Tampa og omegn sad vi og talte om, hvor sjovt det kunne være, hvis vi lige kunne få set en rigtig, vild alligator. Og bedst som vi kører derudaf, råber hun pludselig op og flagrer med både arme og ben, for i et lille vandhul (på måske 2000 m2) midt i et indkøbskvarter lå en 2 meter lang alligator og lurede. Det holder vi altså aldrig op med at være fascinerede af, selvom den sikkert er mere bange for os end vi for den, for da Jan stod ud for at fotografere, dykkede den stille og roligt under vandet. Så kørte vi bare en lille runde, og da vi kom forbi igen, var den igen oppe, og vi fik taget billedet herunder.

Aftensmaden blev indtaget på Crazy Buffet (som bedsteforældrene sikkert husker), og Mie nød en sund og nærende kost af skumfiduser og frugt dyppet i chokoladespringvandet.

Forholdsvist tidligt i seng og med en god nats søvn bag os, stod vi tidligt op onsdag og tog i Epcot, som var den sidste park, vi skulle besøge.

Her har de fået en ny attraktion (Mission Space), hvor man fire mennesker skal indgå et besætningen på et rumskib, der foretager en rejse til Mars. Turen foregår i en simulator, hvor man selv skal trykke på knapper og følge ordrer fra Mission Control. Prøv at gæt om vi fik prøvet den…?! Ganske rigtigt – vi fik rejst en del til Mars, og det var faktisk rigtig godt lavet.

Mie havde købt sig en Tornerosekjole og et fint hår i Disney butikken for nogle af sine penge, så den dag iklædte hun sig sit stiveste pus og prinsessede rundt i parken hele dagen. Hun var rigtig fin og det var noget der vaskede sig, da figurerne behandlede hende som en rigtig prinsesse og bukkede og skrabede.

En anden ny attraktion i Epcot var en simuleret flyvetur over Californien i en ”drage”, hvor man hænger underneden. Det var helt vildt… Man blev spændt fast i hvad der bedst kan beskrives som en kæmpe skilift på en stor kran. Man blev så løftet ud over en afsats, hvor man var placeret inde i en halvdelen af en stor kugle, som var en 3D IMAX biograf, hvor filmen fra flyveturen blev vist. Da skiliften hang i enden af en stor kran, bevægede sæderne sig frem og tilbage og til siden for at simulere dragens flyvetur. Ekstremt realistisk og helt vildt fedt!
I det hele taget skulle besøget i Epcot vise sig at være en stor succes, for også ved aftensmaden skulle heldet vise sig at tilsmile os. En del af Epcot parken indeholder en ”world showcase”, hvor miniaturer af verdens forskellige lande er etableret, og hvor personalet er fra det pågældende land. I Norge har de en restaurant, der markedsfører sig selv med skandinavisk mad og ikke mindst ”dining with princesses”. Jan havde i ugevis forsøgt at få reservationer til enten morgenmad eller frokost med prinsesser; uden held, da sådan noget skal reserveres to til tre måneder i forvejen. Aftensmad var aldrig overvejet, da vi først så den norske restaurant i materialet over/fra parken. Da vi vidste, at det stort set var umuligt at få bord med prinsesser, var det et halvhjertet forsøg, men vi gik derover alligevel og blev lidt slukørede over at se den lange kø. Jan gik dog op til den norske værtinde og spurgte på dansk, om de mon havde plads til os fire til aftensmad. Svaret var selvfølgelig nej, så charme og sprogfællesskab virkede ikke på hende, men pludselig blandede en tjener sig, der havde overhørt samtalen. Jo, hun havde da lige en plads til fire i sin afdeling, så vi røg ind og mødte Belle (skønheden uden udyret), Snehvide, Mary Poppins, Askepot og Tornerose, og fik masser af autografer og billeder. Derudover fyldte vi os med røget laks, sild, rejesalat og alt mulig andet godt hjemmefra, så der var ikke et øje tørt.

Om torsdagen checkede vi ud fra hotellet og vendte næsen mod Ft. Myers i den sydlige ende af Floridas vestkyst (den grønne pil mærket ”E” på kortet), hvor Rikkes venner fra tiden i USA bor. De havde varmet poolen, så da vi nåede derned hoppede pigerne i poolen, og så så vi faktisk ikke meget mere til dem, før vi skulle hjem igen. Imens fik Rikke sludret igennem med ”the Bosts”.
Fredag morgen kørte vi tilbage til Orlando og checkede ind på et nyt hotel, da vi lige ville nå en dag i Sea World, inden vores tur til Florida var slut.

Nogle kan måske huske fra vores til i Florida i 2007, at en del af deres spækhuggershow (Shamu) gik på at få Shamu til at sprøjte det 11 grader kolde vand op på tilskuerne på de 20 rækker tættest på bassinet (the soak zone). Pigerne var helt syge efter det dengang, og vi aftalte, at vi ved det sidste show (hvor vi kunne få tørt tøj på umiddelbart efter), kunne se showet fra the soak zone. Desværre var Shamu lidt doven ved det sidste show og gad ikke sprøjte, så Emma var vildt sur over og ked af, at hun ikke blev gennemblødt af 11 grader varmt (koldt) vand…
Det skulle der selvfølgelig rådes bod på denne gang, så vi røg direkte ned i the soak zone og blev da heller ikke skuffede. Rikke og Jan snød lidt og iførte sig regnslag, men pigerne blev gennemblødte som ønsket, men de havde ikke lige tænkt på, at hvor lufttemperaturen dengang var 35 grader, var den kun et par og tyve denne gang, så kombineret med lidt vind frøs de for vildt; men smilene var brede som det ses.

Well, efter lidt tørt tøj, gentog vi successen et par gange. Dog nu alle med regnslag, og vi nød et af de mest fantastiske shows med dyr, som vi nogensinde har overværet.

Lørdag startede vi dagen på IHOP (International House of Pancakes) med et solidt morgenmåltid bestående af æg, bacon og pandekager med tilbehør og vendte næsten hjemad, og efter små 14 timer og 1100 km. på landevejen rullede vi ind i garagen på Church Point Road og røg på hovedet i seng efter en intens og dejlig ferie.