Jan havde arrangeret "uniformer" til den danske flok, og her står en del af os og venter på flåden med børnene, der endelig var at se i det fjerne.
Foruden alle børnene i rødt og hvidt, havde vi en H.C. Andersen, en viking og den lille havfrue om bord, og alle under skreg "we are red, we are white osv." af fulde hals den time det tog at køre gennem byen. Det vakte vild jubel blandt alle tilskuerne langs ruten, og det var sjovt at være med til.
Kan I finde Emma og Mie på billederne herunder? De sidder lige ud til kanten.
Foruden vores egen flåde, havde de resterende 27 nationer i NATO også hver deres, og derudover indgik diverse hing school bands og åbne biler med skønhedsdronninger i paraden.
Den lokale Hooters (spændende restaurant med fremragende mad...) havde vist ikke så travlt under paraden, så et par af servitricerne var trukket udenfor for at nyde showet. Dem fik vi også lige hilst på i forbifarten.
Lige nu hviler Jan og pigerne, mens Rikke er ved frisøren, for i aften er festivalens hovedbegivenhed. Der er først ballet, hvor den tjekkiske nationalballet skal optræde, og derefter er der bal i den terminal, hvor kyrdstogtskibene lægger til kaj. Rikke og Jan er igen inviteret til at deltage som borgmesterens gæster, så vi har gjort det stiveste puds klart. Emma skal til fødselsdag hos Kendall i den lokale skøjtehal, men Ida (en af de store danske piger) kommer og kigger efter Mie, og så henter de sammen Emma lidt senere, så mor og far kan komme ud og lufte ørerne. Det hører I nærmere om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar