lørdag den 2. maj 2009

Så kan sommeren bare komme.


Vi har den skønneste overdækkede terrasse på Nordsiden af huset. At den vender mod Nord er faktisk godt for det betyder, at der ikke bliver så tæske-varmt, at vi slet ikke kan bruge terrassen. Selv fluerne synes, vores terrasse er skøn især, når vi tager mad med der ud.
Sidste sommer forsøgte vi, at komme fluerne til livs med en elektrisk fluefanger. Det havde ikke helt den effekt de lovede på pakken, så i år har Jan taget konsekvensen. I Florida er der mange der har terrassen pakket ind i net, der nede kaldes det en ”bird cage”. Jan har skrevet til vores udlejer og spurgt om vi måtte skrue en bird cage op på væggen. Det måtte vi gerne. Det har så senere vist sig, at i Virginia kalder man ikke disse net for bird cage. Så vores udlejer har sikkert troet, vi ville have et fodrebræt sat op på væggen. Han bliver nok lidt overrasket når han ser vores fodrebræt.
Det er blevet virkelig godt. Jan har lavet fagene i garagen af 2x4" tømmer, som først er delt i to stykker og derefter samlet. Derefter er der sat net på, og så har vi sammen båret dem om på plads og skruet dem op. Vores genbo har en 10 meter lang stige, som vi har lånt, for en almindelig stige kan kun nå halvt op på væggen her. Selv katten har fået sin helt egen dør.
Det var hun ikke sikker på, hvad hun skulle synes om, men efter en uges tid havde hun vænnet sig til den. Nu er vi simpelthen klar til at nyde sommeren, så grillen kan bruges og alle fluerne kan sidde udenfor og nyde duften.
Og når vi er ved snakken om sommer, kan det da lige som sidebemærkning nævnes, at vandet i poolen er nået op på 24 grader, så det går den rigtige vej.

Ingen kommentarer: