Mmmmmmm - andesteg...

Selvom dyrelivet er knapt så eksotisk som i Florida (vi har ingen alligatorer), er det såmænd rigt nok her i området. Vi har slanger, vaskebjørne, egern, kaniner og nu også ænder.
Forleden aften vi kom ud på terrassen ventede os nedenstående syn. Vi har ikke set anden lande i poolen, men Meeko havde i hvert fald fået øje på den, og hun ville ønske, hun kunne svømme. Hun gik rastløst frem og tilbage og mjavede og forsøgte sig også med at ligge stille, i håbet om at andemor så ville komme tættere på kanten, men nej...

Til sidst blev det for meget for Meeko, som kom ind og fyldte maven med kattemad i stedet. Men mens hun var inde, var andemor kravlet på land for at ordne sine fjer. Det opdagede Meeko, og hun gjorde et ihærdigt forsøg på at snige sig ind på anden, men desværre (for hende) blev det nok ødelagt af den klokke vi har bundet om halsen på hende. Så andemor røg tilbage i poolen, og Meeko lagde sig godt til rette på poolkanten, og så startede den psykologiske krigsførelse. Meeko tabte i øvrigt slaget, for hun mistede interessen, da hun havde ligget der i en evighed uden at det bragte andesteg på middagsbordet.

Rikkes Volunteer Award.

Som vi vistnok har fortalt laver Rikke en masse frivilligt arbejde i skolen. Hun er i forældrerådet for Mies klasse, hjælper Emmas klasselærer, er i forældrebestyrelsen (Parent Teacher Association) og så sidder hun ved Greeter Desk hver fredag morgen. Der er streng adgangs- og opholdskontrol på de amerikanske skoler, så man har én siddende og skrive besøgende ind og ud (og børn som kommer for sent...). Dét er Greeter Desk, og her sidder Rikke og holder strengt opsyn.


Det dejlige ved at bruge en masse af sin tid for skolen er, at det bliver værdsat. Hun fik julegaver af lærerne, og alle på skolen holder meget af Rikke og er ikke bange for at vise det. Som Rikke selv udtrykker det, er det dét job, hvor hun er blevet mest værdsat nogensinde.
Forleden aften deltog vi i et større møde på skolen, hvad der vel bedst kan betegnes som generalforsamling i skolebestyrelsen. Det blev der gjort meget ud af, og blandt andet optrådte en del af børnene med sang og musik (I kan måske huske vi kort beskrev det på Mies fødselsdag).
Pludselig blev Rikke kaldt op til podiet af formanden, og på vegne af "Virginia Congress of Parents and Teachers" fik hun overrækt en "award for distinguished service" af skoleinspektøren samtidig med, at hun blev rost for sit arbejde. Det medbragte kamera på dagen var ikke for godt kørende med zoom, så det er måske svært at se hende og skoleinspektøren (i daglig tale Dr. Z) på det første billede, men efter smilet på det andet at dømme, var det en dejlig overraskelse.
Vi er alle sammen meget stolte af mor!

Mies fødselsdagsfest.

I lørdags holdt vi Mies fødselsdagsfest for veninderne. De var inviteret til pool party kl. 11, så vi stod alle tidligt op for at pynte huset og gøre maden klar.
Vi havde købt en flaske helium til ballonerne, og da vi var færdig med dem, suttede Jan og pigerne helium i sig til den helt store guldmedalje og tossede rundt med Mickey Mouse stemmer. Inden gæsterne kom checkede pigerne lige poolen ud, og den var dejlig varm. Vi var nået op på en vandtemperatur på 25 grader, så vi var klar.

Pigerne blev rigget til i Hawaii kostume, og alle gæsterne blev udstyret med blomsterhalskæder til deres badetøj. Det virkede ret godt, og pigerne blev ret gode til huladans i løbet af dagen.

Da gæsterne kom, startede de alle sammen med at ryge i poolen, mens far og mor gjorde grillen klar. Der blev serveret hotdogs, burgere og pommes frites.

Da et par af pigerne har sukkersyge, havde vi også inviteret forældrene med, og nogle af dem valgte så at blive. Jeg mistænker snarere, at sukkersygen var en undskyldning, for dem der blev er Rikkes veninder, og det varede da heller ikke længe, før jeg havde travlt med at opvarte to sæt gæster, og efterhånden som (små)pigerne blev færdige og røg tilbage i poolen, ville de store have serveret margaritas på terrassen, og så var det faktisk svært at sige, hvilken gruppe der hyggede sig mest...

Som sagt røg pigerne i poolen igen efter maden, og det var super hyggeligt. Da vi er så tæt på stranden og en del mennesker herovre har pool, kunne alle pigerne svømme, så det var en fornøjelse at se dem hygge sig.

Inden festen sluttede, blev der serveret kage, sunget fødselsdagssang og pakket gaver op. Efter ønske fra fødselsdagsbarnet blev der servere cup cakes, som Rikke havde bagt og pyntet om morgenen. Det er hun skrap til, og de vakte stor jubel.

En af mødrene optog et videoklip fra fødselsdagssangen. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det kan linkes til fra bloggen, men prøv at klik her http://sharing.theflip.com/session/8470f575352406bbdac62e8cd2345c9d/video/4244403 og se lidt live show fra festen.
Herovre er det lidt forskelligt, hvordan man gør med gaver. Nogle steder pakker de slet ikke gaverne op imens gæsterne er til stede; angiveligt for ikke at sætte nogen i forlegenhed. Vi synes dog, det er sjovest for børnene at se Mie åbne gaverne, så derfor gjorde vi det fælles. Det var hyggeligt, og Mie fik mange fine gaver af pigerne.

Da de sidste var gået lidt over tre om eftermiddagen var vi alle vist lidt møre i kødet, og mens de gamle ryddede op, slappede Mie og Emma af i hængekøjen og fik debriefet dagen.

Mies fødselsdag.

I mandags fyldte Mie 8 år.
Jan havde taget fri fra arbejde, så der var tid til at hygge om morgenen. Dagen startede traditionen tro i sengen, hvor vi dyngede alle gaverne op omkring Mie og vækkede hende med morgensang.
Hun fik rigtig mange gode gaver, som hun havde ønsket sig. Faktisk fik hun endnu en gave i dag, hvor der kom en pakke med posten fra Sara. Det var en dejlig overraskelse.

Efter pakkerne havde Mie bestilt pandekager, som Jan står for. Desværre havde han i farten glemt bagepulveret, så de blev noget flade i det. Meeen, når der bare er nok med nutella og sirup på, kunne de alligevel sagtens klemmes ned, mente fødselsdagsbarnet.
Omme i skolen starter de jo hver dag med at stå op til "the pledge of allegiance" (troskabseden) til flaget. I hvert klasselokale hænger et Stars and Stripes, og med hånden på hjertet reciterer børnene "the pledge" (se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Pledge_of_Allegiance), mens den læses højt over skolens højtalersystem. Samtidigt annonceres dagens nyheder, og herunder også hvem som har fødselsdag. Sådan; så ved hele skolen det. Men så er det faktisk også ved at være det. Som vi vistnok efterhånden har fået beskrevet, er der ikke meget plads til slinger i den amerikanske skole, så udover opråbet efter the pledge, fejres barnet ikke.
Og dog, det er tilladt forældrene at komme i spisepausen og dele kage ud (når blot det er anrettet i portionsstykker). Så Rikke havde bagt brunsviger i portionsstykker i små muffinforme, som vi var omme med, og som Mie delte ud. Pyntet med matadormix og det hele. De amerikanske børn så det først lidt skeptisk an, for det havde de aldrig set før, men alle kagerne forsvandt som dug for solen.

Om aftenen skulle Mie optræde i skolen med sang og xylofonspil sammen med de andre 1.-klasser, så vi fik ikke spist fødselsdagsmiddag med hende på selve dagen. Hun havde ellers ønsket sig at spise middag på det japanske steakhouse, hvor ens personlige kok tilbereder maden direkte ved bordet. Det foregår under megen kasten med maden og store flammer og er et fantastisk show. Så vi tog derud og spiste til aften i går. Mie elsker det, men mistede alligevel modet, da kokken startede det store bål op. Det er Mie i den blå kjole, der gemmer sig på billedet herunder.

På lørdag kommer 7 af Mies veninder og fejrer fødselsdag sammen med hende. Vi skal holde pool party, og hun har netop her til aftensmaden briefet Rikke og mig om, hvilke opgaver hun forventer, vi skal løse. Jeg skal passe grillen og servere hot dogs og burgere på bestilling, mens Rikke vistnok bare generelt skulle varte op. Sådan! Lige nu går vi så og krydser fingre for, at vejret holder, så ungerne rent faktisk kan få brugt den pool. Såvidt ser det ganske lovende ud. De har lovet 28 grader på lørdag, og vandet i poolen har i dag sneget sig op på 24 grader, så med lidt held...

Mors dags gaven.

Jeg har de sødeste børn... alle tre!
På vores hotel Great Wolf Lodge har de også en spa. Pigerne og jeg havde kikket gennem vinduerne og set at der så lækkert ud. Der bliver lavet alle mulige former for massage og ansigtsbehandlinger og manicure og pedicure. Der er også en børneafdeling, hvor børnene kan komme og få ansigtsbehandling og manicure. Så får man både et diadem og en is bagefter. Cool...
Søndag morgen blev jeg vækket med gaver på sengen. Stakkels Emma havde været vågen mange gang i løbet af natten for at se på uret, hvornår det var tid at stå op. Jeg fik et gavekort til massage, ansigtsbehandling og manicure. Så klokken 10 skulle jeg være på spa. Jan havde købt ansigtsbehandlinger til begge pigerne også, så klokken 10 rykkede Nielsen pigerne ind på Elements.

Pigernes behandling skulle vare en time, så Jan hentede dem og tog dem med i badeland til jeg var færdig. Først kom jeg ned i deres venteværelse og fik vand af en lille kop. Lyset var dæmpet og alle talte helt stille. Jeg fik udleveret et menukort for hele seancen skulle vare 4 timer, så jeg måtte ikke sulte. Jeg troede først der var de rare mennesker der bekymrede sig om deres kunder, men det viste sig at være Jan der havde tænkt på frokost.
Først fik jeg massage til dæmpet bølgeskvulp musik. I en hel time masserede hun med pebbermynte olie, efter eget valg naturligvis. Briksen var med indbygget varme og hun pakkede kun den aktuelle kropsdel ud. Arme, ben, ryg, nakke, ansigt og hovedbund. Uhmm... Da timen var slut var jeg klar til at tage middagssøvn på briksen under tæpperne.
Badekåbe på og ud i venteværelset igen. Igen fik jeg vand med citron af den sødeste lille kop.
Så var det ansigtsbehandling. Igen i et rum kun belyst af stearinlys. Man kan kun håbe, at hun ved hvilke cremer hun har i hvad krukker for det var umuligt at læse. Heldigvis er alle cremerne til samme ende, så hvor galt kan det gå...
Jeg få noget vådt vat på min øjne og så siger hun:" Jeg tænder lige lidt lys på mit forstørrelsesglas, så jeg kan se din hudtype". Tak for kaffe. Pludselig tænder hun, hvad der virker som er svejselampe lige ned i mit ansigt. Arghh. Min synsnerve blev helt svidt. Heldigvis var hun hurtig. Så fik jeg forskellige masker og cremer der allesammen skulle fugte og forynge. Hun masserede og så nakke og hænder. Som afslutning fik jeg creme og noget serum i ansigtet. Så siger pigebarnet pludselig:" Ja, den her serum er jo god når man begynder at komme lidt op i årene, den retter nemlig rynker ud"... Helt ærligt, var det nødvendigt og så på mors dag?
Efter igen at have fået mit eget tøj på, var der mere citron vand i en lille kop og frokost. Straks så det hele meget lysere ud.

Efter frokosten, hvor jeg desværre kom til at sidde i venteværelse med en dame der absolut måtte fortælle mig sin livshistorie og, den var lang... var det tid til manicure. Jeg fik hænderne ned i et parafinbad. Parafinet lagde sig en handske på mine hænder. Så blev de pakket ind i poser og store luffer. Det skulle jeg så sidde med i 5 min. Den søde dame mente bestemt, at jeg så meget yngre ud end jeg er. Så vi blev hurtigt gode venner... Parafinet kunne lige trækkes af i ét stykke og mine hænder blev superbløde. Så fik jeg igen massage af mine hænder inden jeg fik neglelak på. Pludselig kikkede Jan og pigerne forbi. Jeg havde nu været væk i over fire timer og de begyndte så småt at undre sig over hvor jeg blev af. Pigerne viste mig deres negle. De havde hver valgt en glimmerneglelak. Desværre kunne neglelakken ikke tåle vandland, så Jan havde købt dem hver en flaske neglelak til at reparere med. Så om aftenen lappede vi de skader der var sket i vandland.
Det var en dejlig gave og en rigtig god weekend.

Mors dags weekend.

Denne weekend havde Jan og pigerne planlagt en overraskelse til mors dag. De havde bestilt værelse på Great Wolf Lodge, som ligger en god times kørsel nord for os. Great Wolf Lodge er amerikas bud på Lalandia og er et KÆMPE vandland med både indendørs og udendørs poolområder, minigolf, spa, spillehaller og alt hvad hjertet kan begære. Rikke havde fået besked på at aflevere katten, pakke sit badetøj og så ellers være klar til afgang, når vi hentede pigerne i skolen.

Sikke en overraskelse vi fik, da vi ankom. Hotellet var kæmpestort og efter alt at dømme ret nyt, og der var virkelig kælet for detaljerne. Som det ses blev vi mødt af kæmpe ulve udenfor, og hotellet var både indvendigt og udvendigt gennemført i bjælkehyttestil. Lobbyen var med lysekroner lavet af gevirer, og der var ild i den kæmpestore pejs. Okay, måske lidt tacky og meget amerikansk, men det er altså fedt at komme et sted, hvor tingene bare er gjort færdige.

Efter inprocessing og en længere orientering om forholdene kunne vi indtage værelset, som selvfølgelig lå så langt væk fra lobbyen og vandlandet, som det overhovedet muligt. Det gav ikke umiddelbart anledning til vild jubel (specielt ikke fra Jan der skulle slæbe alt vores habengut derop), men det viste sig faktisk at være ret så godt, da vi så ikke blev forstyrret af al trafikken til og fra vandlandet. Specielt om morgenen var det ret fedt, for som de der kender os ved, kan vi næppe karakteriseres som morgenmennesker nogen af os. Nå, men værelset var stort, lyst og lækkert med egen altan; så langt så godt.

Jan havde taget tidligt fri fra arbejde for at pakke bil, og han havde også bagt et banana bread, så efter den sædvanlige procedure med at vælge senge, indtog pigerne altanen, hvor de nød udsigten til en af parkens mere vilde attraktioner ("Howlin' Tornado), mens der blev serveret kaffe og kage, så der var lidt at tære på, inden vi skulle kaste os ud i det.

Howlin' Tornado er den store snurretop, der ses her i baggrunden. Den var noget vild. Man gik op i seks etagers højde og satte sig fra 2 - 4 mennesker i en kæmpe badering, som blev ført ind i det gule vandrette rør, der ses på billedet. Det kan ikke ses på billedet, da det er på bagsiden af snurretoppen, men her faldt det gule rør 45 grader ned, så man fik okkult meget fart på og nærmest blev skudt ind i bunden af snurretoppen, hvor man så i baderingen gled op af siderne frem og tilbage, inden farten til sidst gik af, og turen sluttede i snurretoppens spids. Måske lidt svært at beskrive, men det var VILDT fedt, og ligegyldigt hvor cool folk var ved turens begyndelse, kunne man høre vilde råb og skrig ned igennem.

Nå, men efter at have fyldt maverne med kage og M&M's (hvem sagde sundt og nærende...) erobrede vi vandlandet.

Det første man kom ind til var Ft McKenzie. Superfedt legehus i fire etager med rutschebaner og diverse brandhaner og andet, hvor man kunne sprøjte på hinanden. Hvis det ikke gav vand nok, blev der hvert femte minut tømt 3.800 liter vand ud af spanden og ned over gæsterne. Det er Emma og Mie på billedet til højre, der får en gang buksevand. Og de nød det, for i modsætning til Djurs Sommerland, hvor vandet er sk...koldt, når den gør det samme dér, var der 30 grader i vores vandland, og vandet har sikker været tæt på samme temperatur. Mmmm...

Mie nød især det store bølgebassin, som hun har indtaget med Rikke og Emma herunder. Og så nød hun at køre i de vilde rutschebaner sammen med far på de topersoners baderinge. Det er Mie og Jan i fin stil, der her bliver skudt ud af én af rutschebanerne.

En af Emmas favoritter var et omvendt vandfald, hvor man kunne bodysurfe på. Det var fuldstændig vildt, for der var simpelt hen så meget tryk på vandet, at hvis man faldt af brættet, blev man skudt op for oven på banen på 1 sekund. Også selvom man var en 150 kg's amerikaner. Faktisk var det ret underholdende at se på, for når folk blev skudt af, var der ofte tab af både badebukser og også en enkelt bikinitop. Det er svært at beskrive, men man kan sikkert se på billederne af surf chick Emma herunder, at der er pænt med tryk på vandet, og så var det ellers bare med fødderne og sin vægt og balance at styre rundt og holde sig i strømmen.

Okay, indrømmet... Det var også min favorit, og jeg har tabt tal på, hvor mange ture, jeg har taget, for jeg blev simpelt hen som et femårigt barn juleaften (siger Rikke). Meeeen prøv også lige at se, hvor overlegent der er overskud til at kaste håndtegn til fotografen. Jeg overvejer meget, om jeg skulle begynde at gro noget langt hår og så surfe ;o)

Det var en intens weekend. Vandlandet havde åbent fra 9 - 21, og vi spildte ikke et minut; nåjo måske lidt om morgenen, men ellers var der fuld fart på til sen aften. Vi havde ellers pakket spil, snacks og hyggedrikke til om aftenen, men det nåede ikke engang at blive pakket ud, for når vi kom tilbage til værelset og havde spist aftensmad, besvimede vi alle stort set med det samme.

Vi havde en god weekend, og hvor var det dejligt, at der kun var en times kørsel hjem i stedet for de dagsrejser, vi eller er vant til, når vi har været på tur.

Go Blue Angels

Emma og Jan har lige været til ugens første softball kamp og sæsonens første sejr for Great Neck Blue Angels. Vores hold vandt 20-5, så der var stor jubel hos pigerne.
Selv da Virginia begavede os med endnu en af sine tropiske tordenstorme, hvor regnen simpelt hen kommer ned, ligesom når man åbner for en bruser. 10 minutter inde i kampen var alle gennemblødte, men i det mindste er det stadig 25 grader varmt selvom det regner, så man kommer ikke til at stå og fryse. Og så holder det myggene væk, som ellers for alvor er kommet frem i frøers mængde og først forlader os, når sommeren er slut.

The Honor Roll student.

Som vi tidligere har fortalt på bloggen er en af de mange virkeligt fede ting ved USA, at Janteloven ikke eksisterer herovre. Overalt i samfundet tilskyndes man til at være noget særligt, og hvis man opnår noget særligt, bliver man ikke mødt med misundelse men blot af folk som glædes på ens vegne.
Skolen gør alt den kan for at tilskynde børn og unge til at gøre noget ud af deres uddannelse. Det var i den ånd, at begge pigerne i november sidste år blev "students of the month", da skolen var meget imponerede af deres engagement i skolen. Foruden titlen som "student of the month", som gives for engagement og flid, har man også begrebet "honor roll". Det betyder frit oversat "æreslisten", og når børn har et B i gennemsnit (karakterskalaen går fra A - E) og ikke har disciplinære problemer, kommer de på listen.
Børnene har tests hele tiden (i gennemsnit to om ugen) og her gives karakterer, der kvartalsvist sendes med hjem i karakterbøger. Det er disse karakterer, der er grundlaget for udnævnelsen til diverse lister.
Vi har netop fået karakterbøger med hjem, og her var Emma blevet optaget på Honor Roll, så sammen med karakterbogen fulgte en invitation til at deltage i en fejring af dette omme på skolen. Her er Emma ved at få overrrakt sit bevis af skoleinspektøren, Dr. Z i daglig tale.

Det hører med til historien, at optagelse på Honor Roll først finder sted fra og med 3. klassetrin, og at Mie derfor ikke kan komme på. Hun får dog stadig tests hver uge og karakterbøger med hjem ligesom Emma, og havde Honor Roll eksisteret på 1. klassetrin, var hun også kommet på.
Det er vel ikke nødvendigt at sige, at vi er meget stolte.
Det er i det hele taget ret fascinerende at sammeligne de to skolesystemer. Jeg husker stadig en dag, jeg var med i 0. klasse på Frederiks Skole og læreren ikke lykkedes at få så meget ro på børnene, at han kunne gennemføre undervisning (der stod dansk på skemaet). To af drengene kom op at slås, og da læreren bad drengen der startede skrue ned på charmen var svaret: "du snakker og røven går". Heller ikke dette affødte synlig reaktion hos læreren. Han har sikkert fornemmet, at jeg var begrænset imponeret af hans evner som lærer, for i hvert fald opsøgte han mig i frikvarteret med, hvad jeg antager skulle forestille en undskyldning. Jeg glemmer aldrig, hvad han sagde." Ja, sådan nogle som Mie skal jo nok klare sig, men jeg har altså et ansvar for at få alle med ifølge folkeskoleloven." Hvorvidt den danske folkeskolelov bestemmer, at det er den laveste fællesnævner der er retningsgivende for undervisningen i en dansk skole, har jeg aldrig undersøgt, men det er fascinerende at se, hvor gode man i det amerikanske skolesystem er til at håndtere forskellighed. Herovre tager skolen sig også af dem, som har ekstra behov (se bare på den nye præsidents baggrund), men den husker samtidigt sit ansvar for de særligt begavede. Således tilbyder skolen på baggrund af, hvordan børnene klarer sig i de forskellige fag, at børnene kan få undervisning på et højere niveau end deres aktuelle klassetrin. Det hedder "gifted programme", og der er både specielle skoler for dette, samt særlig undervisning på de almindelige skoler. Hvis karaktererne indikerer, at børnene kunne have gavn af "gifted programme", vil de efter forældrenes godkendelse blive testet yderligere for at evaluere, hvordan deres uddanelse bedst kan skrues sammen for dem.

NATO Fest.

Sidste "event" i Azalea festivalen var NATO Festen, hvor alle 28 nationer havde sat boder op i centrum af Norfolk til at markedsføre sig selv. Her har Rikke og Jan bemandet den danske bod og er klar til det store rykind.

Vi havde fået Arla til at sponsere 20 kg. ost, som Rikke i ugen op til har skåret i mundrette terninger. Det var altså ikke nogen helt triviel opgave, og der går vist noget tid, før Rikke gider se et stykke ost igen.

Men det var en stor succes. Det er svært at sige, præcist hvor mange gæster der har været, men vi regner med i omegnen af 3000, og de satte stor pris på den danske ost. Derudover havde vi købt danske småkager og små flag til at dele ud af.

Alle nationerne havde mad, flag og diverse sager at dele ud af, og da markedspladsen var på et ret begrænset område, nød børnene at rende rundt til de forskellige boder og samle værk og sager sammen.

Efterhånden som dagen modnedes kom de fleste danskere ind forbi og slog lejr bagved boden, hvor Rikke havde sørget for snacks og kolde drikkevarer. Det var rigtig hyggeligt, men pludselig var vi vist rigeligt med danskere, for Syden begavede os med en af sine voldsomme tordenbyger, der kom i løbet ingenting, så der blev lidt trangt i tørvejret under teltdugen. På billedet herunder er flokken krøbet i ly for den første byge, og som det ses er humøret stadig højt. Jeg kan afsløre, at en halv time senere, var smilene knap så brede, men i det mindste blev markedspladsen tømt i en fart, så vi kunne få pakket sammen og komme hjem og få tørt tøj på.

Azalea bal.

Som nævnt var Rikke og Jan lørdag aften inviteret til bal af borgmesteren, så Rikke brugte eftermiddagen hos frisøren for at få sat hår, og så var det ellers frem med de pæne klude.
Aftenen startede i operaen, hvor den tjekkiske nationalballet gav en totimers forestilling. Altså mænd i stramme bukser, der hopper rundt på en scene, har aldrig været min favorit, men ifølge Rikke er det bare fordi, jeg ikke er dannet nok. Personligt mistænker jeg Rikkes begejstring for mænd i stramme bukser for at være relateret til noget helt andet end dannelse; ikke mindst fordi hun tilføjede: "de er jo også ret veltrænede..." Og som balletten skred frem, blev min mistanke blot underbygget. For mens første akt var så moderne "kunst", at jeg simpelt hen ikke fattede noget som helst, så blev andet og tredje akt mere håndgribeligt. Ikke mindst da hele forestillingen sluttede med, at alle fire mandlige dansere smed alle kludene og vimsede ud på tåspidserne. Tak for kaffe. Og så påstod Rikke tidligere på aftenen, at de stramme bukser var for at undgå, at noget skulle hænge og dingle..!!
Spøg til side, det var noget anderledes end at gå i biffen, men angiveligt er den tjekkiske nationalballet blandt nogle af de bedste, og som forestillingen skred frem, blev den bedre og bedre.
Efter balletten blev vi alle kørt i busser ud til krydstogtterminalen, hvor der er nogle fantastiske selskabslokaler med udsigt over havnen. Her var der dækket op med alt, hvad hjertet kan begære. Fri bar, forskellige buffetter med rigelig mad og et timands orkester, som spillede fremragende, så efter maden var der trængsel på dansegulvet.
Det var en god aften, og vi kan ikke vente til næste års Azalea festival.

Så kan sommeren bare komme.

Vi har den skønneste overdækkede terrasse på Nordsiden af huset. At den vender mod Nord er faktisk godt for det betyder, at der ikke bliver så tæske-varmt, at vi slet ikke kan bruge terrassen. Selv fluerne synes, vores terrasse er skøn især, når vi tager mad med der ud.
Sidste sommer forsøgte vi, at komme fluerne til livs med en elektrisk fluefanger. Det havde ikke helt den effekt de lovede på pakken, så i år har Jan taget konsekvensen. I Florida er der mange der har terrassen pakket ind i net, der nede kaldes det en ”bird cage”. Jan har skrevet til vores udlejer og spurgt om vi måtte skrue en bird cage op på væggen. Det måtte vi gerne. Det har så senere vist sig, at i Virginia kalder man ikke disse net for bird cage. Så vores udlejer har sikkert troet, vi ville have et fodrebræt sat op på væggen. Han bliver nok lidt overrasket når han ser vores fodrebræt.
Det er blevet virkelig godt. Jan har lavet fagene i garagen af 2x4" tømmer, som først er delt i to stykker og derefter samlet. Derefter er der sat net på, og så har vi sammen båret dem om på plads og skruet dem op. Vores genbo har en 10 meter lang stige, som vi har lånt, for en almindelig stige kan kun nå halvt op på væggen her. Selv katten har fået sin helt egen dør.

Det var hun ikke sikker på, hvad hun skulle synes om, men efter en uges tid havde hun vænnet sig til den. Nu er vi simpelthen klar til at nyde sommeren, så grillen kan bruges og alle fluerne kan sidde udenfor og nyde duften.

Og når vi er ved snakken om sommer, kan det da lige som sidebemærkning nævnes, at vandet i poolen er nået op på 24 grader, så det går den rigtige vej.

Azalea Parade of Nations

Som nævnt er der også en parade som en del af festivalen. Her til morgen var så tiden for den. Tre af danskerne har arbejdet de sidste mange weekender for at bygge den danske flåde, som skulle bære vores prinsesse, hendes kavaler og alle de danske børn, og vi glædede os alle meget til at se den.
Jan havde arrangeret "uniformer" til den danske flok, og her står en del af os og venter på flåden med børnene, der endelig var at se i det fjerne.

Foruden alle børnene i rødt og hvidt, havde vi en H.C. Andersen, en viking og den lille havfrue om bord, og alle under skreg "we are red, we are white osv." af fulde hals den time det tog at køre gennem byen. Det vakte vild jubel blandt alle tilskuerne langs ruten, og det var sjovt at være med til.
Kan I finde Emma og Mie på billederne herunder? De sidder lige ud til kanten.

Foruden vores egen flåde, havde de resterende 27 nationer i NATO også hver deres, og derudover indgik diverse hing school bands og åbne biler med skønhedsdronninger i paraden.
Den lokale Hooters (spændende restaurant med fremragende mad...) havde vist ikke så travlt under paraden, så et par af servitricerne var trukket udenfor for at nyde showet. Dem fik vi også lige hilst på i forbifarten.

Lige nu hviler Jan og pigerne, mens Rikke er ved frisøren, for i aften er festivalens hovedbegivenhed. Der er først ballet, hvor den tjekkiske nationalballet skal optræde, og derefter er der bal i den terminal, hvor kyrdstogtskibene lægger til kaj. Rikke og Jan er igen inviteret til at deltage som borgmesterens gæster, så vi har gjort det stiveste puds klart. Emma skal til fødselsdag hos Kendall i den lokale skøjtehal, men Ida (en af de store danske piger) kommer og kigger efter Mie, og så henter de sammen Emma lidt senere, så mor og far kan komme ud og lufte ørerne. Det hører I nærmere om.

Azalea Tattoo

Siden 1963 har byen Norfolk, hvor NATO hovedkvarteret ligger, hvert år holdt en årlig byfest til ære for NATO nationerne. Den kaldes Azalea festival (fordi de blomstrer lige for tiden og er ret populære herovre), og den afvikles i denne uge.
Festivalen er et stort nummer med dronning, prinsesser, parader, en slags kræmmermarked hvor nationerne markedsfører sig selv samt forskelligt anden underholdning.
Fredag var Rikke og Jan af byens borgmester blevet inviteret til at overvære det årlige tattoo med efterfølgende reception. Pigerne skulle være ovre ved Kendall og hendes søster Hannah, som er blevet godet venner med Emma og Mie, sa der var ikke meget at betænke sig på.
Og heldigvis da, for det var et fantastisk show. To timer med verdensklasse underholdning af militære bands fra hele verden lige fra traditionelle tamburkorps til sækkepiber i frøers mængde.
Og som prikken over i-et over i de tilstødende lokaler og drikke champagne og spise pindemadder. Det kan man godt vænne sig til i længden...

Talent Show.

Ligesom det i øvrigt er blevet populært på TV i snart alle civiliserede lande, afholder Thoroughgood Elementary School afholder hvert år også et talent show, hvor børnene kan optræde med deres talenter som fx sang, musik og dans.

Emma og Kendall (en af hendes veninder) ville være med og optræde med Kate Perry nummeret Hot & Cold, så resten af familien deltog naturligvis i arrangementet som tilskuere. Pigerne havde øvet ovre ved Kendall, og hendes mor havde lavet outfits til dem, så det var med stor spænding, at vi mødte op på skolen, og godt ser de da ud...

Ærlig talt var nogle optrædelser lidt tvivlsomme, men der var lyspunkter imellem. Herunder et par sorte drenge, der havde lavet et rt godt rap nummer og en pige, der kunne sige alfabetet baglæns på ca. 5 sekunder. Det er måske ikke særlig tit, at det er en nyttig ting at kunne, men det er sørme imponerende. Derudover var der selvfølgelig Emma og Kendall, som bare kunne det der.