Status efter Irene.

Det har været en underlig uge. Da Irene i starten af ugen meldte sig på banen, gav det ikke anledning til meget andet end lidt ærgrelser over, at der ville komme meget regn til weekenden. Som ugen skred frem blev det dog klart, at hun havde retning lige mod os, og efterhånden som hun kom nærmere, var det mindre og mindre sandsynligt, at vi kunne undgå et nærmere bekendtskab. Så da hun i løbet af torsdagen blev opgraderet til kategori III med en bane blot 20 miles øst for os, og den amerikanske flåde sendte Atlanterhavsflåden til havs brød hysteriet ud. Der blev hamstret, alt blev stormsikret, og hele byen ud mod Atlanterhavskysten blev pakket ind i spåntræsplader. Den ellers altid så livlige strandpromenade var som en spøgelsesby fredag aften, da vi kørte en tur derud efter at have fejret morfars fødselsdag.

Da jeg samtidigt i netop den uge var fungerende chef herovre, havde jeg foruden familiens egne forberedelser ansvaret for de 13 familier herovre, og det gav en del interessant ekstraarbejde. Heldigvis sad jeg også i stolen, da Earl kom sidste år, så der var i det mindste lidt erfaring at trække på, og da baserne blev evakueret fredag kl. 12, var alle og alt så godt forberedt som muligt.

Regnen startede allerede fredag aften, og så var det ellers bare at holde vejret og håbe på det bedste. Heldigvis virkede det som om, de beordrede evakueringer primært var med sigte på oversvømmelser som følge af stormfloden og mindre pga. stormskader, så vores hus burde kunne overleve strabadserne.

Fruen tog da også pænt fat, da hun gik i land blot 150 km. syd for os, men efterhånden som hun kom heropad mistede hun pusten, og umiddelbart syd herfor punkterede øjet, så selvom vi fik en ordentlig gang møgvejr, blev det ikke så slemt som frygtet. Vi mistede dog ret hurtigt strømmen, og det varede næsten to døgn, førend vi fik den retableret.

Men der er intet som en orkan, der kan bringe et kvarter sammen. Så vi fik hilst på vores nye naboer, der havde købt en generator, og der nassede vi lidt strøm til køleskabet, så vi kunne holde maden.

Så alt i alt fik vi det bedste ud af det og hyggede med masser af stearinlys og brætspil. Og vi priser os lykkelige for at være sluppet så billigt, for ifølge aviserne har hun taget mere end 30 menneskeliv, og store dele af østkysten er stadig uden strøm.

Efter en formiddags oprydning, er vi tilbage ved normalen hér i huset, og vi mangler nu blot at få renset poolen.