Det har været en underlig uge. I begyndelsen var der ikke den helt store bekymring over Irene, men i løbet af onsdagen gik det så småt op for os alle, at Irene nok ikke ville afvige sin kurs, men måtte forventes at fortsætte hen over hovederne på os. Torsdag var der ingen vej tilbage, og da den amerikanske flåde sendte sine fartøjer til havs her fra verdens største flådebase begyndte panikken og hamstringen i butikkerne. Ved sidste orkan i 2003, som var mindre end Irene er prognosticeret til at være, var dele af byen uden strøm i 14 dage, og hovedkvarteret var lukket i en uge. Simpelt hen fordi gaderne ikke var farbare.
Så vi fik sammen med alle de andre amerikanere også tanket bilerne, hævet kontanter og fyldt huset op med vand og dåsemad. Heldigvis ordnede Rikke det sammen med mormor, for chefen har været i Danmark denne uge, så ansvaret for planer og de danske familier her på stedet har jeg så hygget mig med.
NATO hovedkvarteret blev sammen med de amerikanske baser lukket og evakueret i dag til middag, og morfar og jeg har brugt eftermiddagen på at pille myggenet ned og flytte ALT ind i garagen.
Byen er stille og roligt lukket ned, og strandpromenaden ser ud som ved vinterdage. Ingen mennesker og de fleste butikker har sømmet vinduer og døre til med krydsfinerplader.
Store dele af byen er beordret evakueret af myndighederne, men det er kun de dele af byen, hvor der er risiko for oversvømmelse. Det gælder ikke os, så vi er blevet i huset, hvor vi burde være i sikkerhed, med mindre ruderne ryger.
Irene forventes at passere ca. 20 miles øst for os, og ifølge prognoserne er øjet over os sent i morgen aften, lørdag. Blæsten og regnen er så småt begyndt, men vi er forberedte så godt som muligt, så der er ingen grund til at være bekymrede for os.
Det er ikke til at sige, hvor længe vi har strøm og internet, men vi skal nok give lyd fra os "på den anden side", og indtil da skal intet nyt betragtes som godt nyt.
God weekend til alle i Danmark, hvor det nu også lyder som om, I skal have et par pæne regnskyl hen over weekenden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar