Føj for en start på dagen. Helt imod principperne for ferien, var vi nødt til at have vækkeuret tændt i dag, og det ringede altså kl. 7. Efter at have vænnet sig til at vågne mellem 9 og 10 føltes det som meget tidligere, men det var nødvendigt, da dagens udflugtsmål var Frihedsgudinden og Ellis Island.
Siden terrorangrebet i 2001 har Frihedsgudinden været lukket land for turister, men sidste år blev øen genåbnet, og der var også igen mulighed for at komme op i kronen. Det kræver dog lidt planlægning, da sikkerhedsforanstaltningerne er blevet værre end i lufthavne, og der lukkes kun 240 mennesker op hver dag. Så billetterne skal bestilles flere måneder i forvejen, men det havde vi heldigvis også gjort, så vi kunne være sikre på at få det hele med. Så efter lidt hurtig morgenmad tog vi subway’en ned til sydspidsen af Manhattan, hvor vi kl. 9 steg ombord i færgen til Liberty Island.
Ovre på øen er der en fantastisk udsigt til Manhattan skyline, som selv uden World Trade Center er vildt betagende. Og når man går rundt ovre mellem skyskraberne er det lidt vildt at tænke på, at de ragede 1/3 højere op end alt det, som er derovre nu. Vi var faktisk senere på dagen forbi byggepladsen, hvor der er kommet godt gang i byggeriet. Freedom Tower som er ved at blive bygget i stedet for, er allerede ca. 10 etager højt.
Vi har haft hedebølge herovre på Østkysten den seneste uges tid, og i dag var ingen undtagelse. Temperaturen var sidst i 30’erne og med en luftfugtighed på 60%, var det en styg dag at skulle klatre 354 trappetrin på en snæver vindeltrappe inde i en kobberfigur.
Til gengæld var det en enestående oplevelse, da man først var kommet derop, og fordi der kun åbnes for et meget begrænset antal gæster, havde man masser af tid deroppe til at kigge, tage billeder og høre historier fra guiderne, som sad deroppe (de stakler). Her er familien Nielsen oppe i kronen.
Her er Mie på opfordring fra en guide halvvejs på vej ud af vinduet for at klappe hende på ydersiden.
Efter Frihedsgudinden tog vi færgen over til Ellis Island, som indtil 1954 var dér, hvor alle immigranter til USA kom igennem i nyere tid. I alt er 14 millioner mennesker kommet gennem denne port til Land of the Free.
Det er nok en størst oplevelse, hvis man har forfædre, som er kommet igennem. Det er mulig at slå op i registrene og finde sine rødder. Men selv uden forfædre var det interessant at se, hvordan indvandring i USA helt fra begyndelsen har været begrænset af meget stramme regler. Man har skullet demonstrere en vis uddannelse, et vist intellekt, en evne til at forsørge sig selv og et vist økonomisk udgangspunkt. Måske ikke nødvendigvis særligt politisk korrekt, men det er faktisk på samme måde i dag, inden der gives green card, og måske kunne man lære noget i Europa, for (legal) indvandring og mangfoldighed synes at være en stor styrke ved USA.
Efter en times tid på Ellis Island, tog vi tilbage til Manhattan og hotellet, hvor vi slappede af et par timer, inden vi tog ud og shoppede lidt inden lukketid. Mie skulle i American Girl Place (helt specielle dukker) og bruge penge, og vi andre var lidt med på slæb.
Aftensmaden fik vi udendørs på en restaurant i Bryant Park, og det var skønt at spise ude i den hyggelige park.
Siden terrorangrebet i 2001 har Frihedsgudinden været lukket land for turister, men sidste år blev øen genåbnet, og der var også igen mulighed for at komme op i kronen. Det kræver dog lidt planlægning, da sikkerhedsforanstaltningerne er blevet værre end i lufthavne, og der lukkes kun 240 mennesker op hver dag. Så billetterne skal bestilles flere måneder i forvejen, men det havde vi heldigvis også gjort, så vi kunne være sikre på at få det hele med. Så efter lidt hurtig morgenmad tog vi subway’en ned til sydspidsen af Manhattan, hvor vi kl. 9 steg ombord i færgen til Liberty Island.
Ovre på øen er der en fantastisk udsigt til Manhattan skyline, som selv uden World Trade Center er vildt betagende. Og når man går rundt ovre mellem skyskraberne er det lidt vildt at tænke på, at de ragede 1/3 højere op end alt det, som er derovre nu. Vi var faktisk senere på dagen forbi byggepladsen, hvor der er kommet godt gang i byggeriet. Freedom Tower som er ved at blive bygget i stedet for, er allerede ca. 10 etager højt.
Vi har haft hedebølge herovre på Østkysten den seneste uges tid, og i dag var ingen undtagelse. Temperaturen var sidst i 30’erne og med en luftfugtighed på 60%, var det en styg dag at skulle klatre 354 trappetrin på en snæver vindeltrappe inde i en kobberfigur.
Til gengæld var det en enestående oplevelse, da man først var kommet derop, og fordi der kun åbnes for et meget begrænset antal gæster, havde man masser af tid deroppe til at kigge, tage billeder og høre historier fra guiderne, som sad deroppe (de stakler). Her er familien Nielsen oppe i kronen.
Her er Mie på opfordring fra en guide halvvejs på vej ud af vinduet for at klappe hende på ydersiden.
Efter Frihedsgudinden tog vi færgen over til Ellis Island, som indtil 1954 var dér, hvor alle immigranter til USA kom igennem i nyere tid. I alt er 14 millioner mennesker kommet gennem denne port til Land of the Free.
Det er nok en størst oplevelse, hvis man har forfædre, som er kommet igennem. Det er mulig at slå op i registrene og finde sine rødder. Men selv uden forfædre var det interessant at se, hvordan indvandring i USA helt fra begyndelsen har været begrænset af meget stramme regler. Man har skullet demonstrere en vis uddannelse, et vist intellekt, en evne til at forsørge sig selv og et vist økonomisk udgangspunkt. Måske ikke nødvendigvis særligt politisk korrekt, men det er faktisk på samme måde i dag, inden der gives green card, og måske kunne man lære noget i Europa, for (legal) indvandring og mangfoldighed synes at være en stor styrke ved USA.
Efter en times tid på Ellis Island, tog vi tilbage til Manhattan og hotellet, hvor vi slappede af et par timer, inden vi tog ud og shoppede lidt inden lukketid. Mie skulle i American Girl Place (helt specielle dukker) og bruge penge, og vi andre var lidt med på slæb.
Aftensmaden fik vi udendørs på en restaurant i Bryant Park, og det var skønt at spise ude i den hyggelige park.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar