Den sidste test.

I dag har jeg været til den test, der er sidste ben i min ansøgning til universitetet. Testen hedder en GRE test, general records exam, og er en standard test, som alle skal tage for, at blive optaget på en master uddannelse. Testen består af fire dele. Først skal man analysere, og give sin holdning til et udsagn i en essay. Det har man 45 min til. Emnet var: "Folk bruger ritualer og ceremonier til at identificere deres kultur, hvis ikke de kan det udviskes deres identitet". Efter hele 60 sekunders pause, skal man kritisere en artikel. Her var emnet i korte træk at, hvis man bare spiser fiskeolie, så undgår man at blive syg. Derefter var der så mulighed for at holde ti minutters pause, inden det igen gik løs. Efter pausen var der 30 min til 30 spørgsmål i antonymer, sammenhæge mellem ord og læs- og forstå. Til sidst var der 45 min til en matematik del med 28 spørgsmål. Her skulle Pythagoras bl.a støves af, og hvordan er det lige man regner arealet af en cirkel?
Jeg havde tilmeldt mig testen over internettet, så jeg vidste kun, at det skulle foregå nord for tunnellen. Test "centeret" viste sig at ligge på et lidt sølle shopping center, så jeg var faktisk lidt bekymret ved at efterlade bilen. Først kom jeg ind på et lidt deprimerende forkontor, hvor jeg skulle vise mit pas. Da jeg ikke er amerikaner, er det den eneste form for identifikation, de ville godtage. Så skulle alle mine ting låses inde i et lille skab. Mobiltelefon, bilnøgler, solbriller, læbepomade, mad, skriveredskaber, alt skulle låses inde. Det kunne jo være, at jeg havde formlen for omkredsen af en trekant stående på stangen af mine solbriller! Herefter skulle jeg skrive under på, at mine oplysninger er korrekte, og at jeg ikke ville tale med nogen om prøven, hverken før, under eller efter. (Der stod ikke, at man ikke måtte skrive om testen på en blog). I bedste amerikanske stil var det sammenfattet på ca. fire linier, som jeg så skulle kopiere på fire andre linier med skråskrift! Hvorfor det lige skulle skrives med skråskrift blev jeg ikke klar over, men da jeg ikke har skrevet skråskrift siden tredie klasse, var det da en prøve oven i prøven. Efter at have opfyldt kravene for skråskrift, blev jeg vist ind i et andet lille kontor, hvor jeg igen skulle kontrollere, at oplysningerne om mig var korrekte. Jeg skulle stå foran en lille tæt, uhumoristisk kvinde, med pink øjenskygge og alt for mange tattoveringer og vende vrangen ud på lommerne af mine bukser, så hun kunne se, at jeg ikke smuglede en lille formelsamling ind. Den trøje jeg havde bundet om livet skulle enten på, eller blive i forkontoret. Det var en noget besynderlig oplevelse. Først da kunne jeg blive vist ind i de hellige haller. Selve testrummet var vel 25 m2, med plads til ca. 20 test'ere. Hver får en lille hessian bås med egen computer, og alt bliver filmet og overvåget af damen med pink øjenskygge. Det er programmeret i computeren, hvilken test det er "du" skal tage, så det er bare at komme igang. Da min test var overstået, blev jeg "tilbudt" en lille ekstra test på 30 min. Det var en sprog test, med nogle spørgsmål de overvejede at bruge til næste år. På det tidspunkt har jeg efterhånden testet i små 3 timer, så måske har jeg ikke fået læst de indledende sider godt nok. Jeg husker ikke, at jeg på noget tidspunkt kunne takke "nej" til ekstra testen, og jeg mente godt nok, at have set at score ikke talte i mine endelige score, men undervejs blev jeg alligevel i tvivl, måske fordi jeg intet forstod i den nye test. Endelig var jeg færdig og computeren meddelte mig, at hvis jeg var STILLE, så måtte jeg gerne rejse mig og gå. Pyha.. Det var lidt som jeg forstiller mig det må være, at besøge nogen i fængsel.