Seussical the Musical.

Her til aften har Emma endnu engang været med Leadership Club på universitet og se pigeholdet spille basket ball. Vi andre var inviteret til musical på skolen, hvor 2. klasserne optrådte med en musical om Dr. Seuss (berømt børnebogsforfatter herovre).

Det var et helt fantastisk show, og jeg vedlægger foruden billedet herover et par videoklip, så man kan få en smagsprøve. Det er Mie i øverste række nr. to fra venstre i den gule T-shirt på både billedet og i filmklippene. Filmklippene er blevet noget tvivlsom billedkvalitet efter at være blevet komprimeret på bloggen, men forhåbentlig kan I se Mie, når i nu ved, hvor I skal lede efter hende.


ABC by Mrs. Millers class.



Mega Mix.


Oh the thinks you can think.


Horton hears a who.

It's possible.

Så er issæsonen endelig startet.

Så er vores stamishus endelig åbnet igen efter vinteren, og vi har i
dag nydt en is efter alle fire at have været oppe og spille lidt golf.

Shamrock Sportsfest.

I onsdags var St. Patrick's dag herovre, som er irernes festdag. I weekenden efter St. Patrick's dag afholdes Shamrock Sportsfest i Virginia Beach. Det er en fest bygget op om en række løb, der alle afholdes på/ved strandpromenaden ude ved Atlanterhavskysten. I år har knapt 22.000 mennesker skrevet sig op til diverse løb, så det er et stort arrangement.

I morgen søndag afvikles marathon og halvmarathon, men pigerne og jeg har løbet i dag.

Børnene på byens skoler har siden nytår skullet løbe en marathon minus en mile i deres egen tid. Den sidste mile skulle så løbes her til morgen sammen fra alle byens skoler, og i går aftes var der "pre run party" på en af byens restauranter, hvor familierne fra vores skole kunne møde op og varme op til løbet. Her er pigerne sammen med vores skoles "Mr. Shamrock" (en af gymnastiklærerne).

Næsten 3.000 børn var meldt til løbet i år, så der var fest og glade dage, da Emma og Mie var ude og løbe her til formiddag og nu har gennemført årets marathon. Overskuddet (man betaler et tilmeldingsgebyr) går til Operation Smile, som er et globalt velgørenhedsprojekt med hovedsæde her i Norfolk for børn med hareskår, så de kan blive opereret. Ligeledes blev festen i går aftes brugt som fund raiser til projektet.

Her til morgen blev også afholdt et 8-km. løb med næsten 7.000 tilmeldte. Jeg er siden nytår også begyndt at løbetræne lidt, så Rikke havde i år købt mig en "gave". På job i går modtog jeg pludselig en sms fra min elskede hustru, at hun nu havde købt startnummer til mig, så jeg i dag kunne "hygge" mig med en lille løbetur fra morgenstunden. Vækkeuret ringede kl. 6, for jeg skulle jo have tid til at synkemorgenmaden, køre derud, finde parkering og varme lidt op, og det føltes ærlig talt lidt vel tidligt. Men kl. 8 var solen stået op og startskuddet gik for mit lille morgenløb, som var overstået 40 minuetter og 34 sekunder senere, hvorefter jeg kunne slappe af et par timer, indtil pigerne kom til deres eget løb. Her er vi alle tre færdige og kan pynte os med vores medaljer.

Det var nu faktisk rigtig sjovt, for med så mange deltagere og deres familier til at heppe undervejs, var hele strandpromenaden som en stor festplads, og der var foruden alle tilskuerne højttalere med musik, festtelt og gang i fortovsrestauranterne.

Og så er der vejret. Sommeren er pludselig dukket op, og hele ugen er vejret bare blevet bedre og bedre for i dag at kulminere med årets hidtil flotteste dag. Masser af sol, ingen skyer og stort set ingen vind, så her kl. 1730 er der 24 grader i skyggen ude på terrassen, og vi er ved at gøre klar til årets første aftensmåltid derude. Det er simpelt hen så dejligt, at det næsten ikke er til at tørre grinet af.

Med Thoroughgood Chorus til ishockey.

Emma synger i skolen kor. I går var koret inviteret til at synge nationalsangen ved ishockeyholdets hjemmekamp. Så hele familien drog naturligvis afsted til Norfolk for at se Admirals spille. Her er koret ved at gøre klar; det er Emma yderst til højre.

Det var pigernes første optræden "ude af huset", så de var spændte, men vi synes, det gik virkelig fint, og de lød rigtig godt i den store hal. Næsten lidt ligesom når man selv synger i brusekabinen. Her er et videoklip, hvor de kan nydes.

Efter deres optræden skulle pigerne se kampen sammen, så Mie havde inviteret Kaitlyn med, og hun tog med hjem og overnattede bagefter. Her er de sammen med holdets maskot.

Emmas racerbilsprojekt.

Emma har den seneste tid i skolen lavet forskellige projekter med æg. De er blandt andet ved at udklække kyllinger i varmekasser, og så har der været hjemmeopgaver, hvor æg skulle dekoreres.
Det første projekt var at udsmykke et æg som en kendt amerikaner. Emma valgte naturligvis Neil Armstrong, som pt. er udstillet på skolen. Desværre nåede jeg ikke at tage et billede, men det skal jeg nok få gjort og lagt på indlægget, når han kommer hjem igen.
Seneste projekt var at lave en racerbil af en af de små corn flakes kasser og et æg. Racerbilen skulle kunne køre, så der rent faktisk kunne laves et race. Dette foregik ved at starte bilen ned ad en skateboardrampe, hvorefter vinderen var den bil, som kom længst. I projektet indgik så en slags fysikprojekt, hvor bilen skulle eksperimenteres med i forskellige konfigurationer (vægt, aerodynamik mv.), som skulle dokumenteres. Emma valgte at søge inspiration i Kongehusets guldkaret fra 1840, som har dannet model for hendes danske racerbil.
Emma lavede det hele selv og blev nr. 3 i klassen, så hun var tilfreds.

En dejlig forårsdag.

I dag har vi haft endu en rigtig dejlig forårsdag her i Virginia Beach. Solen har skinnet hele ugen, og det har været varmt nok til at køre åben bil hjem fra arbejde hver dag.
I dag hentede vi derfor også pigerne fra skole i åben bil. Der blev dog hurtigt trængsel, da begge pigerne tog veninder med hjem til leg og aftensmad. Her er bilen læsset med tøser, så der var altså ikke plads til far. Jeg måtte gå hjem i mine cowboybukser og kortærmede skjorte, og det var faktisk rigtig dejligt, for nævnte jeg, at temperaturen har sneget sig op på 22 grader. Jeg blev helt svedt, og savnede faktisk shorts og sandaler.
Det var i øvrigt sjovt at se, som det at lave lektier sammen havde positiv indflydelse. Torsdagen plejer at være rigtig slem med lektier for Emma, som tit sidder flere timer og kæmper. I dag var hun færdig efter en halv, og pigerne kunne så lege udenfor.

Ministerbesøg.

Den første uge efter at være returneret er bare fløjet afsted. De sidste par måneder er gået med at planlægge besøg af vores forsvarsminister her ved NATO hovedkvarteret, som en del af en rundrejse på den amerikanske østkyst. Besøget blev gennemført, selvom det altså blev med en anden minister end først antaget, og da planlægning og afvikling af besøg fra Danmark er en del af mit job, har det været en hektisk - men spændende - uge.
Gitte Lillelund Bech ankom med sit følge tirsdag eftermiddag til møder i hovedkvarteret, og vi havde fornøjelsen at at spise middag med hende om aftenen, inden hun fortsatte til Washington DC om onsdagen. Det var en rigtig god oplevelse at få et personligt indtryk af hende så tidligt i hendes ministerkarriere. Hun gjorde et virkelig godt indtryk både rent fagligt, men også på det personlige plan herovre, og jeg er i hvert fald af den opfattelse, at hun kan være noget af det bedste der er sket for Forsvaret i nyere tid.
At vejret har vist sig fra sin lunefulde side i denne uge bidrog også til udfordringerne. I mandags havde vi fremragende vejr, men tirsdag aften begyndte det at sne med snefnug på størrelse med goldbolde. Heldigvis holdt det op igen op ad formiddagen onsdag, så delegationen kunne køre til Washington DC efter planen. I går var det vejr til at køre med åbent tag på bilen, og her til aften er jeg lidt rødmosset i ansigtet efter en eftermiddag på goldbanen i høj sol. Så det har været fra den ene yderlighed til den anden, men heldigvis ser det ud til at holde ved med det gode vejr, for der er lovet 15 grader (i skyggen) i morgen og på tirsdag.

På skøjter.

I dag har skolen arrangeret udflugt til den lokale skøjtehal, hvor vi
er taget ned et par timer. Mie skøjter sammen med Bethany, og
Emma har dannet team med Morgan.

Europatur.

Nu er det snart en uge siden, jeg vendte hjem fra næsten 14 dages rejse til Europa, så mon ikke snart det er på sin plads at nedfælde sine tanker om oplevelserne.
Turen til Danmark gik over al forventning. Snestormen ramte nemlig igen USA, så mange rejsende nåede ikke frem til SAS flyet mod København. Flyet var derfor stort set tomt, så jeg fik fire sæder, så jeg efter aftensmaden kunne komme helt på langs og få en god nats søvn over Atlanten. Næsten bedre end business class!
Således udhvilet og vel ankommet til Danmark lånte jeg en bil og kørte til Frederiks, hvor Mathias havde været så venlig at låne sit værelse ud til mig i et par dage. Det var skønt at være tilbage på Solvænget, og mit logi hos Pia og Leif plus unger var bedre end noget hotel, jeg har prøvet endnu. Endnu engang mange tak for at have mig på både kost og logi - det var rigtig hyggeligt.
Det blev også til en hyggelig aften hos Gammeljords, hvor jeg brillerede med at forveksle Anne og Louise. Så har man altså været for længe væk, men de tog det nu vistnok meget pænt, eller også var de bare for høflige til at fortælle, hvor gammel jeg også er kommet til at se ud.
Men det er vist også kun udseendet, som måske er blevet lidt ældre. Jeg benyttede lejligheden til at komme ind forbi infirmeriet til min periodiske helbredsundersøgelse. Ifølge lægen er jeg toptunet som altid - eller sådan noget i den retning...
Weekenden blev brugt på Fyn, hvor mine forældre fejrede rubinbryllup (40 år) og havde inviteret til brunch. Jeg havde også for en god ordens skyld modtaget en invitation, men jeg tror nu alligevel min mor blev lidt overrasket, da jeg luskede mig ind til hende i køkkenet og spurgte, om det var her der blev serveret morgenmad. Det var en hyggelig weekend, hvor jeg foruden besøget hos mor og far boede ude hos brormand, så vi også fik lejlighed til at hygge og sludre.
Efter at have overstået diverse møder i Danmark, havde jeg også lige et par ærinder i Bruxelles, inden jeg kunne tage hjem igen.
Det gav mig lejlighed til også at hilse på en god ven fra stabskursus og så naturligvis at få lidt god chokolade med hjem til pigerne, som hentede mig i lufthavnen i lørdags.
Det var en rigtig god tur. Jeg fik en masse med hjem fra mine møder, og så var det bare rigtig dejligt at se alle vennerne igen efter næsten to år.

Principal's list.

Her til morgen har vi været på skolen og overvære ceremonien, hvor Emma fik overrakt sit diplom af rektor (principal) for sin flotte indsats i andet kvartal.
Her er hun sammen med rektor Dr. "Z" og på række med de andre elever på Principal's List.

Statusrapport fra Virginia Beach.

Det var en stolt Emma, som kom hjem i torsdags med sit kvartalsvise Report Card (karakterblad). Hun er her i andet kvartal blevet "Straight A Student", hvilket vil sige, at hun har fået karakteren A i alle fag. A er den højest mulige karakter i det amerikanske skolesystem, og breder sig egentlig over tre pladser, da karakteren kan gradueres fra A- til A+. Som Straight A Student bliver man optaget på "Principal's List" (rektorens liste), og herovre er det altså en ret god ting. I mine skoledage var rektorens liste det sidste sted man ønskede at være på...
Så i morgen skal vi endnu engang til ceremoni på skolen, hvor hun skal have sit bevis overrakt. Og helt ærligt, så er forældrene faktisk mindst lige så stolte som Emma selv.
Om aftenen var hun sammen med resten af Leadership Club inviteret med til basket ball kamp på universitetet, hvor kvindeholdet "Lady Monarchs" skulle spille mod Delaware. De unge mennesker mødtes på skolen kl. 18, hvorefter de sammen kørte med et par lærere ind på universitetet til kampen. Så kunne vi ellers hente dem igen kl. 2130. Det havde været en stor oplevelse at komme ind til "de store" sammen med veninderne, og det hele blev bestemt ikke ringere af, at hjemmeholdet vandt.
I fredags var Emma inviteret med et par veninder ud på Laser Quest, der bedst kan beskrives som indendørs paint ball med laserpistoler på en mørk bane kun oplyst af ultraviolet lys og diverse selvlysende ting og sager. Aftenen blev startet op med en gyserfilm om en pige hvis tante ville sy hendes øjne sammen med knapper (...!!!), hvilket var noget af en overraskelse for os, for vi er stadig på det stadie, hvor hun var lidt skeptisk, da jeg havde hende med i biffen og se Avatar. Meen det havde været gevaldigt, og ingen mareridt om natten - sådan! Kl. 23 blev hun afleveret på matriklen igen, og det var en lidt underlig oplevelse for vi to gamle at have to aftener uden Emma ved spisebordet.
I går var det så Mies tur med veninderne. Hun og Kaitlyn har længe plaget om en sleep over, men det har været lidt svært lige at koordinere. I går skulle det så være, og Kaitlyn kom med yndlingsbamse og hovedpude, og så har de ellers hygget sig. Ved sengetid blev vi pænt bedt om at lukke døren efter os, og så kunne vi ellers høre mundtøjet gå på dem derinde i næsten en hel time. Noget uforsigtigt af Rikke og jeg bestemte vi os så for at se en film, da der sikkert ville være ro godt op ad formiddagen i dag. Men nej, kl. 6 kunne vi igen høre dem snakke, og så var det ellers op og lave pandekager til de to.

Nå på plussiden får vi jo så noget ud af dagen, og selvom vi ikke har nogen fastelavnsfester herovre i dag, skal vi ikke snydes for fastelavnsbollerne, så dem er Rikke i fuld gang med at kreere her til kaffen.
Barnepiger er tricky business i år, for begge vores sædvanlige danske barnepiger har fået kærester og skal selv fejre Valentine's Day i dag. Så vi fejrede vores for to uger siden og tager middagen på restaurant Church Point i familiens skød i aften.

Så meget for global opvarmning.

Bedst som sneen ellers var ved at være smeltet væk, har endnu en vinterstorm ramt USA's østkyst. Dulles lufthavn er lukket, og her til morgen havde Washington fået 17 inches (godt 40 cm.) sne. Hernede blev vi i går aftes og i nat ramt af endnu en "nor-easter" med vindstød op til 100 km/t og regn der falder i en ren syndflod. Det larmede simpelt hen så meget, at det først lykkedes mig at falde i søvn kl. 3 i nat. Her til morgen er temperaturen faldet til lige over frysepunktet, så nedbøren er nu også begyndt at falde som slud og let sne. Indtil videre er jorden dog stadig overfrysepunktet, så det bliver ikke liggende hernede. Vi krydser fingre for, at det når at stoppe, inden jorden afkøles så meget, at det bliver liggende som sne. Sådan en 14 dages tid med vintervejr genopfrisker lige pludselig bevidstheden om, at vi ikke savner Danmark med tilhørende klima ret meget...
Rikke har den seneste uge tilbragt det meste af sin tid på skolen, og arbejder også deromme her i weekenden. Skolen afholder "consignment sale", og hun er eget involveret i det på grund af sin plads i forældrerådet. Et consignment sale er en typisk amerikansk ting til fund raiser for skoler og foreninger. Det er nærmest en slags loppemarked, hvor folk kan sætte sine ting (primært børnetøj) til salg, og hvor skolen og sælgerne deles om indtægterne. Til forskel fra loppemarkedet er det dog ikke en masse gammelt bras, men udelukkende "gode" ting af en vis standard og kvalitet, der sælges, således at man sikrer sig, at folk gider komme. Rikke har så hjulpet med at sortere og hænge op i skolens cafeteria, der er omdannet til en fin lille butik, hvor hun så står i kassen i dag og i morgen.
Pigerne er taget til fødselsdag med genboens datter, og det er vi meget spændte på. Den lokale kokkeskole har et "young chef's academy", hvor fødselsdagen bliver holdt. Amerikanske børn skal underholdes, og forældrene er faktisk ikke altid meget for at have dem (og det medfølgende rod) i hjemmet, så derfor er det tit aktiviteter ude af huset. Meningen er vist så nok, at børnene i to timer under supervision selv skal tilberede fødselsdagsmiddagen. Vi synes, det lyder rigtig spændende, og pigerne glædede sig meget.
I aften står den på cowboyfest i den danske lejr. Vi har alle været ude og fouragere i western udstyr, så vi nu har veste, skydere, sherifstjerner, sporer til støvlerne og alt til faget hørende. Festen starter ude på en danseskole, hvor vi skal have lidt undervisning i linedance, og derefter rykker vi hjem til en af de danske familier, hvor der er dækket op til fest.
Og så er vi ellers ved at gøre klar til i morgen, hvor det er Super Bowl. Det er jo en amerikansk folkefest næsten på linje med 4. juli, og i år bliver det ekstra spændende, da begge hold gik ubesejrede gennem den almindelige sæson og spiller virkelig godt fodbold. Her i huset tror vi nok, at vi holder lidt med Saints. Lige gyldigt hvem som vinder, bliver det hyggeligt at få dækket op med pulled pork sandwiches, pizza, chips og slik inde på sofabordet og så bare proppe sig i 4 timer, mens årets bedste fodboldkamp vises.
Pyha, sikke en travl weekend.

Endnu en snemand.

I dag har solen endnu en gang været hård ved sneen, men på plussiden betyder det, at det er blevet muligt at lave store snemænd. Så i eftermiddags har pigerne rullet store snebolde og bygget sig en ny snemand.
Og det er tilsyneladende ganske banebrydende for de solvante "virginians", for bedst som vi sad ved aftensmaden stoppede en bil pludselig op ved vejsiden, og chaufføren gik frejdigt ind i vores have og begyndte at fotografere snemanden. Det var åbenbart en stor oplevelse for hende, og vi andre rystede bare på hovedet. Der er altså skøre, de amerikanere...

Myndighederne har i øvrigt lige oplyst, at skolerne også er lukkede i morgen med, så pigerne griner over hele hovedet og ELSKER vinter.

Så er snefaldet overstået.

Ifølge de lokale aviser er det 20 år siden, der sidst har været sådan et rigtigt snefald her i området, så det er med at nyde det, så længe det varer. Snefaldet er vist overstået, og her har været fantastisk smukt i dag med al den hvide sne i bagende sol. Til gengæld er her også nærmest livsfarligt at færdes, for solen har smeltet godt af sneen i overfladen, men her til aften er det begyndt at fryse hårdt, så vejene er dækket af et spejlblankt lag is. Faren består så i, at amerikanerne tager deres kæmpestore tretons biler på sommerdæk og tænker at firehjulstrækket nok skal redde dem, og så drøner de ellers bare derud af uden respekt for hverken sne eller is, for de fleste har aldrig kørt i det før. Og snerydningsudstyr er her ikke meget af, for når det kun sker en gang hvert tyvende år, er det bare ikke noget, der bliver prioriteret på byens budget. Ikke kedeligt siger jeg bare.
Nå, pigerne nyder det, for skolen er aflyst i morgen, da byen ikke vil tage ansvaret for at køre med skolebusserne. Desværre er jeg nok nødt til at tage på job, men jeg regner med at luske derindad lidt op ad formiddagen, når den værste myldretid er overstået.

Selvfølgelig kan man lave snemænd, far.

Mie har sådan ønsket sig en snemand, og har været lidt utilfreds med, at jeg ikke har ment det muligt. Så da jeg for anden gang i dag måtte ud for at skovle sne, bestemte Mie sig for at bevise, at man selvfølgelig kan lave en snemand. Så mens jeg har skovlet, så jeg er helt radbrækket (vi har en grotesk stor indkørsel), byggede Emma videre på igloo'en, og Mie byggede en rigtig flot snemand. Sådan, far!

Bagefter viste jeg dem, hvordan "snemænd" (eller - piger) også kan bygges.

Vi skal i byen i aften, men heldigvis er det hos den danske Maersk-familie, som bor lidt nede ad gaden, så mon ikke vi klarer os på gåben eller kan luske derned i bilen.

Så nåede vinteren også (endelig) til Virginia Beach.

Det er ikke mere end to dage siden, Jan i korte ærmer tog på golfbanen med en flok kolleger i 17 graders varme og kom hjem helt rødmosset i ansigtet af solen. I går faldt temperaturen så pludselig til frysepunktet, og meteorologerne begyndte at fable om sne, som ingen efterhånden tror på længere. Men i nat skete det endelig. Efter utallige trusler, der aldrig for alvor er blevet til noget, kom vinteren til Virginia Beach, og vi stod i morges op til vildt snefald, der faldt oven på de godt 10 cm., som allerede lå. Selvom det måske ikke lige passer så godt til åben bil og "beach" i bynavnet, var det bare skønt, og der var da også kun en skål corn flakes og en kop kaffe mellem os og sneen.

Desværre er det stadig frostvejr, så en snemand kunne vi ikke få til at hænge sammen, men Jan skovlede indkørslen i en kæmpe snedrive, som pigerne har gravet ud til en igloo, og kælken er kommet ned fra loftet, hvor den ellers har ligget urørt siden Danmark. Efter at have bygget igloo og slåsset med sne, gik vi alle en tur i nabolaget, der er smukt i den hvide sne, men gæsterne fra i sommer kan sikkert se, at bugten ser lidt barsk ud i vintervejr. Det kunne næsten være billeder fra Danmark.

Inden gåturen havde Rikke sat boller til hævning, så efter at have fået varmen, har vi hygget med friskbagte boller og varm chokolade. Her er pigerne kravlet i matching grønne hygge outfits og ser friske og dejlige ud.

At ansøge om optagelse på Old Dominion University.

I takt med at børnene klare sig selv i skolen er mit liv mere og mere kommet til at dreje sig om mad og zumba. Om mad- med alle de frokostaftaler jeg har og, om zumba -for at arbejde frokosterne af igen. I løbet af efteråret er jeg gået og kommet i tanke om, at måske skulle jeg prøve at søge ind på universitetet. De første par forsøg på kontakt til universitetet gik i vansken, da dem jeg skrev til ikke svarede. Det viser sig, at jeg nok har skrevet til de forkerte... I november var der så endelig hul igennem. En gut fra den internationale administration, (ja, hvem kunne gætte at man skulle starte der?) var venlig at svare. Først skulle der udfyldes en online ansøgning. Da det var gjort fik Jan mig tilføjet på NATO's liste over studerende, hvilket betyder at jeg får rabat på de forskellige fag. Så fik jeg en liste over ting der lige skulle ordnes, INDEN de ville behandle min ansøgning. Pyh.. Der skal oversættes eksamensbeviser og, de skal sendes fra den institution der i sin tid har udstedt dem. Ellers kunne jeg jo have "rette" lidt i karakterene. Der skal skrives essay om mine mål frem i livet. Der skal indhentes udtalelser fra tidligere arbejdspladser og der skal tages tests. Radiografuddannnelsen i Odense, mente nok ikke at de havde gemt så "gamle" eksamensbeviser...HVAD? Udtalelserne er ikke bare fire linier om, at jeg har været ansat fra her til der. Nej, det er en nydelig formular med små rubrikker der skal krydses af. Hvordan er ansøgers intellektuelle formåen? Middel, over middel eller under middel? Det skal de nok få meget sjov ud af i Aalborg... Så er der testene. En generel test med bl.a. gymnasie matematik, her husker flere måske de kvaler jeg havde første gang jeg skulle lære matematik. Så var der så også lige en lille engelsktest, toelf. Ved et tilfælde fandt jeg på ODU's hjemmeside, at der blev afholdt en toefl test 5. januar 2010. I ugen mellem jul og nytår ringede jeg flere gange til universitetet for, at tilmelde mig den test. Jeg lagde flere beskeder på deres telefonsvarer (jeg hader de maskiner) uden held. Pludselig den 4. januar fik jeg fat i nogen, universitetet havde været lukket mellem jul og nytår! Man skulle møde op i egen høje person for at tilmelde sig toefl testen. Så jeg pakkede hele svigermekanikken, der jo stadig var på juleferie, i bilen og kørte til ODU. 5. januar kunne jeg så tage toefl testen sammen med 49 andre håbefulde udlændinge. Testen var i tre dele. Først små samtaler man skulle lytte til og så svare på et spørgsmål. Så en grammatik del, hvor man skulle finde en grammatisk fejl i en sætning. Tredie del var et længere stykke tekst med tilhørende spørgsmål. Allerede den 7. januar var testen rettet og man kunne komme og hente sin score. Det viser sig, at jeg høre og forstår et udmærket engelsk. Min score var 640 ud af 660 mulige. Jeg havde svært ved at få armene ned.
Nu mangler jeg så bare alt det andet på listen...

Det var den juleferie.

Så har vi i dag sendt farmor, farfar og onkel Lars afsted mod Danmark efter tre hyggelige uger. Vi var ellers lige ved at blive bekymrede en kort overgang, for hele området har været i selvsving de seneste dage ved truslen/løftet om sne i dag. Sædvanen tro blev det dog ikke til meget andet end trusler, og selvom der var et par snefnug ind imellem, kunne de stort set tælles på én hånd.
Pigerne har udfyldt den pludselige stilhed i huset ved at være sammen med veninder, og vi to andre har bare slappet lidt af. Så nu er det blevet tid til at gøre status over ugerne og nedfælde et par afsnit i dagbogen, mens det stadig er i frisk erindring.

Farmors 60-års fødselsdag.

Farmor fyldte 60 år den 6. januar, og hun har altid truet med, at hun ville rejse på sin fødselsdag. I sommer sagde Rikke, at hun da var velkommen herovre, hvis hun ville rejse, og sådan gik det til, at vi kunne holde både jul, nytår og 60-års fødselsdag med Jans familie i år.
Farmor nyder at køre ture og se lidt, så efter at være kommet hjem fra skolen og have fået kaffe og donuts, kørte Jan med sin familie op på den østlige havø af Virginia, hvor der er landligt og masser af natur at se på.
Måske er det endda rigeligt langt ude på bøhlandet, for tilsyneladende går man ret meget op i ejendomsretten derude. Vi valgte i hvert fald at vende om, da vi så dette skilt på en af de små veje ned til vandet. "Advarsel. Du har nu passeret to skilte med privat - ingen adgang for uvedkommende. Ejeren er svært bevæbnet. Kør tilbage og kom ikke igen. 57 krænkere af den private ejendomsret er dræbt siden 1984."
Hvorvidt ejeren rent faktisk mener det, ved vi naturligvis ikke, men der er ingen tvivl om, at det er hans ret, og vi havde ikke tænkt os at tage chancen for at blive nr. 58 til 61.

Så vi kørte ud i en nationalpark, hvor der er offentlig adgang og spiste en snack, inden vi kørte hjemad for at slappe af inden aftenens strabadser. Farmor havde nemlig inviteret ud på byens bedste steak house, og farfar, Lars og Jan havde bestilt en limousine til at køre os derud. Det vidste farmor ikke noget om; hun havde blot fået besked på at være klar til afgang på et fastsat tidspunkt. Sjovt nok undrede det hende ikke, at det var en time før bordreservationen. Hun blev derfor noget overrasket, da en spritny 10-personers hvid Chrysler 300 limousine trak op foran huset og vi fortalte hende, at nu kunne vi køre. Her er vi klar til at tage afsted.

Vi havde lejet limousinen til at køre os rundt i byen i en time inden middagen, så vi kunne sidde bagi og drikke champagne og sodavand til pigerne.


Derefter blev vi leveret lige til døren på Ruth Chris' Steak House, hvor farmor havde bestilt en fremragende treretters middag til os. Kaffen fik vi hjemme på Church Point Road, da pigerne skulle hjem og i seng inden næste dags skoledag.

Hjemturen var knap så glorværdig, for den foregik i Hondaen, som Jan og Lars havde været nede ved restauranten og parkere om eftermiddagen. Men selv en hjemtur i Hondaen kunne ikke tage glansen af en super 60-års fødselsdagsfest.

Student of the Month.

Skolen kører hver måned et tema for "gode karaktertræk" ved børnene (nogle gange kunne man ønske sig, at de ville gøre det samme blandt lærerne...). Så udvælges der to børn fra hver klasse til månedens elev på baggrund af dette karaktertræk. I december var temaet kindness, og Emma blev valgt som månedes elev i sin klasse.
Det blev fejret på farmors fødselsdag, hvor hele familien troppede op på skolen for at overvære overrækkelsen af certifikat og klistermærke til bilen. Det er Emma yderst til højre.