fredag den 8. januar 2010

Det var den juleferie.

Så har vi i dag sendt farmor, farfar og onkel Lars afsted mod Danmark efter tre hyggelige uger. Vi var ellers lige ved at blive bekymrede en kort overgang, for hele området har været i selvsving de seneste dage ved truslen/løftet om sne i dag. Sædvanen tro blev det dog ikke til meget andet end trusler, og selvom der var et par snefnug ind imellem, kunne de stort set tælles på én hånd.
Pigerne har udfyldt den pludselige stilhed i huset ved at være sammen med veninder, og vi to andre har bare slappet lidt af. Så nu er det blevet tid til at gøre status over ugerne og nedfælde et par afsnit i dagbogen, mens det stadig er i frisk erindring.

Ingen kommentarer: