Ifølge de lokale aviser er det 20 år siden, der sidst har været sådan et rigtigt snefald her i området, så det er med at nyde det, så længe det varer. Snefaldet er vist overstået, og her har været fantastisk smukt i dag med al den hvide sne i bagende sol. Til gengæld er her også nærmest livsfarligt at færdes, for solen har smeltet godt af sneen i overfladen, men her til aften er det begyndt at fryse hårdt, så vejene er dækket af et spejlblankt lag is. Faren består så i, at amerikanerne tager deres kæmpestore tretons biler på sommerdæk og tænker at firehjulstrækket nok skal redde dem, og så drøner de ellers bare derud af uden respekt for hverken sne eller is, for de fleste har aldrig kørt i det før. Og snerydningsudstyr er her ikke meget af, for når det kun sker en gang hvert tyvende år, er det bare ikke noget, der bliver prioriteret på byens budget. Ikke kedeligt siger jeg bare.
Nå, pigerne nyder det, for skolen er aflyst i morgen, da byen ikke vil tage ansvaret for at køre med skolebusserne. Desværre er jeg nok nødt til at tage på job, men jeg regner med at luske derindad lidt op ad formiddagen, når den værste myldretid er overstået.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar