Philadelphia - dag 1.

Da USA i sin tid blev grundlagt med de første 13 stater, var hovedstaden i Philadelphia, og det var noget af det første Mie lærte om i skolen. Hun kom derfor hjem og proklamerede, at hun godt kunne tænke sig at komme til Philadelphia for blandt andet at se Liberty Bell. Så Philadelphia har stået på ønskelisten lige siden, og det var første stop på årets sommerferie.
Mens Jan pakkede bilen, kørte Rikke og Emma ud for at aflevere Meeko på Kitty Island, så kl. 11 var der afgang fra Church Point Road. Turen var ganske begivenhedsløs, så efter et frokoststop og 6 timer på landevejen landede vi på Omni Hotel i 36 graders varme kl. 17.

Hotellet ligger perfekt lige midt i det historiske distrikt og med alt inden for gåafstand. Efter at have checket in og pakket ud, bestemte vi os derfor for at gå ud og finde aftensmad. Philadelphia er kendt for sine cheese steak sandwiches, og angiveligt fås de bedste ved enten Pat’s eller Geno’s. Det er to spisesteder (restauranter er nok for stort et ord), som ligger på hver sin side af vejen i et kryds 2 km. fra hotellet. De tjener kassen på at ligge side om side, for alle gæster prøver én hvert sted for at sammenligne, og mens vi var der kom hele turistbusser forbi og læssede gæster af. Vi fik naturligvis også fra begge steder, og efter at have spist en fra hvert sted, var vi ved at revne, og var egentlig ret glade for gåturen tilbage til hotellet.

Da vi kom tilbage til hotellet viste det sig, at Liberty Bell er blot 1 blok fra, hvor vi bor, så vi bestemte os for lige at gå forbi og se den inden sengetid. Desværre kunne man ikke komme ind, så vi måtte nøjes med at beundre den udefra, og så komme tilbage næste dag, så vi kunne komme ind og se den rigtigt.

Vi kom også forbi Independence Hall, som er stedet hvor USA’s første regering regerede fra, og hvor de i sin tid proklamerede deres uafhængighed fra Briterne.

Så er vi ved at være klar.

Der er selvfølgelig forskellige måder at blive klar på, men nu er vi så småt ved at være der. Vores krakkede bank er netop blevet overført til Nordea, og der er ikke enden på problemer, som er forbundet med det. Vi har nu i fire bankdage forsøgt at få penge herover, og vores bakrådgiver hjalp til ved at stikke på ferie uden at overdrage sagen. Så det meste af morgenen og formiddagen gik i telefonen, og hvis vi er heldige, får vi penge at holde ferie for en af de nærmeste dage. Næste mindre detalje opstod, da jeg lige ville ordne bilen indvendig og så tjekke dæktrykket, inden pigerne fylder deres diskrete ferieoppakning derind. Den kørte stort set på slicks foran, hvilket ikke er smaddergodt inden en bilferie op ad Østkysten. Jaja, sådan noget skal jeg selvfølgelig holde øje med, men priserne på mekanikere er anderledes herovre, end vi er vant til hjemmefra, så jeg kører bilerne til service og gør så ikke rigtig mere ud af det. Faktisk var Hondaen til service for tre uger siden, og jeg syntes jo nok, det ville have klædt værkstedet at nævne dækkenes tilstand. Måske er der en årsag til, at værkstedet er så billigt...
Nå, hvorom alting er, skulle jeg så også lige ud og have fire nye dæk på. Skøn start, plus at 235/65 R16 ikke er helt billige herovre heller.
Så det giver et billede af mine noget febrilske ferieforberedelser, mens billedet herunder (som er taget for 10 minutter siden) giver et billede af Rikkes.

Ret skal være ret. Hun har pakket det meste af dagen, så det er hende vel undt, at hun først når til avisen nu...
I morgen tidlig letter vi herfra med kurs mod Philadelphia, hvor vi skal være nogle dage. Derefter en uge i New York, et par dage i Niagara Falls i Canada, og så slutter vi ferien i Amish Country på vejen hjem. Det bliver interessant, for det er jo en del af USA, hvor folkene pga. deres religion vistnok hverken har strøm, biler eller andre moderne bekvemmeligheder, og vi har indlogeret os på en Bed and Breakfast midt i det hele. Vi er om alt går vel tilbage i Virginia Beach den 7. juli, så vi kan sunde os et par dage, inden Rikkes søster med familie ankommer den 9.
God sommer til alle herfra.

Fars dag - fortsat.

Da jeg kom hjem fra golfbanen, havde Rikke lavet mad og pakket køletasken, og så stod den på aften på stranden. Stranden er kun 5 minutters kørsel hjemmefra, og vi får den alt for sjældent brugt, så det var skønt at komme derop og nyde aftenen. Med nattemperaturer lige under 30 grader er vejret jo ikke problemet, så jeg spillede frisbee med pigerne, mens Rikke og pigerne vistnok mest bare gik i vandkanten og så godt ud - nåjo Mie og Rikke byggede også et flot sandslot.

Vi havde taget den lille Weber grill med, så da solen gik ned, blev der tændt op, så vi kunne få smores (skumfiduser og chokolade mellem to kiks) til dessert. Det var hyggeligt, og vi fik først samlet stumperne sammen henad 10-tiden efter en rigtig dejlig fars dag.

Fars dag

Af uransagelige årsager er fars dag ikke den 5. juni herovre men i dag. Så jeg blev ved morgenbordet overrasket med kort og den bedste gave af mine søde piger: billetter til Washington Redskins mod Green Bay Packers den 10. oktober i år. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Redskins har fået ny quaterback i år, og ham er der store forventninger til.
Ellers er solen kommet op i dag igen. Har netop fået morgenmad på terrassen, hvor der er 30 grader i skyggen. Efter en dukkert med pigerne, er jeg nu ved at pakke golfudstyret og køletasken for at bruge et par timer med en kammerat i solen. Glædelig fars dag!

Sidste skoledag.

Så blev det årets sidste skoledag i USA. For Emma betød det afslutningen af Elementary School, idet hun skal starte i Middle School efter ferien, hvor man har 6. til 8. klasse. Derfor var alle sejl sat til på skolen i dag, hvor man graduerede alle femteklasserne med maner. Her får Emma sit "eksamensbevis" af skoleinspektøren, Dr. Z.

Der blev foruden eksamensbeviserne uddelt "awards" for alt muligt. Man gør meget i belønning herovre, og der uddeles awards i alt lige fra de traditionelle ting som faglige præstationer til "perfect attendance" (til dem som ingen fraværstimer har haft). Emma sluttede året på Principal's List (rene A'er) og hun fik en award for excellence i idræt. Hun er i rystende god form og kan næsten tage flere armstrækninger end sin gamle far... Hun fik også en anden award, men den vender jeg tilbage til om lidt.

Her er vores glade og stolte Emma sammen med sine lige så stolte forældre.

Her er også Emma sammen med sin klasselærer i femte klasse, Ms. Rose.

Og så skulle der selvfølgelig også tages billeder sammen med veninderne. Selvom smilene er store, var stemningen alligevel lidt trykket ind imellem, for de bliver spredt til to forskellige skoler efter ferien. Vi bor lige på grænsen mellem to skoledistrikter, og størstedelen af Emmas veninder skal desværre i en anden skole end hende efter ferien. Det er både godt og skidt, for selvom det er lidt trist at sige farvel til nogle af veninderne, kommer Emma på den bedste af de to skoler, så lidt godt er der i det. Og de bor jo stadig tæt på hinanden, så de kan ses i weekender og ferier. Men alligevel er det lidt synd, og Emma er naturligt både spændt og lidt nervøs over, hvordan det bliver i den ny skole.

Her er det fra venstre Alea Boden, Morgan Roche og Emma.

Her er det fra venstre Isabella Shucet, Morgan Ford, Katie Mccracken, Isabella Lee (øjnene), Shannon Jobe, Gratiane Doutoud (franskmand som flytter hjem i næste måned), Emma og Komal Kamdar.

Som nævnt fik Emma også en sidste award, som kræver sin egen lille beskrivelse. Det er præsidentens award for Educational Achievement som gives i sølv og guld til elever som har et vist gennemsnit i løbet af året, og som har fået et vist pointtal i deres afsluttende eksamener. Emma fik en award i sølv, og vi var faktisk både overraskede og lidt måbende, da hun blev kaldt op, men sørme om hun ikke har fået et diplom og et personligt brev fra selveste Barack Obama. Det er da et meget sjovt minde herovrefra, og både Emma og forældrene er selvfølgelig vildt stolte.

Her er det sommer.

Mie og jeg havde en hyggelig dag i poolen i går. Sommeren er for alvor kommet til Virginia Beach, og vi har haft temperaturer konstant over 30 grader de sidste 14 dages tid. Det kan også mærkes i poolen, som simpelt hen er skøn for tiden.

Hvis det kniber med øjnene kan jeg fortælle, at vandtermometret står på 32 grader (ikke for at træde i det, naturligvis).

iPhone mani.

Det er en helt utrolig hype, som er opstået omkring Apple og deres produkter, og jeg må med skam meddele, at jeg er ligeså afhængig som alle de andre.
Mie fik mobiltelefon i fødselsdagsgave for en måned siden, og Rikke og jeg havde længe talt om, at det da også kunne være, børnene skulle have lov til at få iPhones. Når alt kommer til alt er prisforskellen på abonnementet ikke uoverkommelig, og det er altså bare et fantastisk stykke elektronik, når man for alvor bruger den. Så efter en uges tid tog vi ned til AT&T og opgraderede, så hele familien kom på iPhones.
Det var fed lykke, indtil æblemanden (Apple) mindre end to uger efter lancerede den helt nye iPhone, og så føltes det lidt træls lige at have opgraderet til 3Gs, når der nu snart kom en endnu nyere. Frem med kontrakten og læse de små bogstaver og sørme om der ikke er 30 dages returret. Så forleden måtte jeg tilbage til AT&T og meddele, at jeg gerne ville returnere hele molevitten, så jeg kunne få fire nye, når de frigives. Den venlige dame meddelte mig, at jeg jo bare kunne komme ind dagen efter, hvor den nye iPhone blev frigives til forudbestilling. Så kunne jeg også beholde de eksisterende telefoner, og så bare bytte rundt når de nye kom. Det var jo nærmest en no-brainer (som de siger herovre) da den nye er samme pris, som dem vi lige havde købt.
Så glad og fro mødte jeg op i butikken i går ved åbningstid for at forudbestille familiens nye telefoner. Her var kaos allerede brudt ud, så jeg måtte vente en time på at komme til. Da det endelig blev min tur, var det imidlertid blevet åbningstid for amerikanere i næste tidszone, og ganske som ved sidste iPhone lancering brød bestillingssystemet sammen. Så efter at have ventet yderligere en time måtte jeg gå igen med uforrettet sag. På vej hjem fra arbejde tænkte jeg, at jeg lige ville prøve igen. Stor jubel - køen var godt nok håbløs, men i det mindste virkede systemet igen, så jeg belavede mig på at vente. Efter endnu en lille times ventetid var det min tur, og det var en god følelse, da pigen gik i gang med min bestilling. Glæden varede dog kort, for midtvejs i processen brød systemet sammen igen, og mails fra hovedkontoret lod forstå, at det næppe ville komme tilbage lige foreløbig.
Nå, de siger jo "alle gode gange tre", så efter aftensmaden og med en time til lukketid tog jeg tilbage til butikken. Efter en halv times ventetid kom jeg til, og sørme om jeg ikke efter 20 minutter havde fået forudbestilt familiens fire nye iPhones.
Når man forudbestilte i går er man garanteret levering næste fredag. Desværre tager vi på ferie på tirsdag, og selvom Apples produkter er fantastiske, laver vi altså ikke ferien om, så jeg må pænt vente, til vi kommer hjem.
Det var en svært god fornemmelse at have sikret sig de nye telefoner uden at betale ekstra, men alligevel en tankevækkende oplevelse. Kun ganske få udvalgte journalister har rent faktisk set den nye iPhone. Alle vi andre dødelige har kun set billederne på Internettet og aviser, men alligevel farer vi alle sammen ud i nærmest hysteri og betaler for produktet for at være de første. Det har nærmest kultagtige proportioner, og man må rose Apple for at være verdens bedste til markedsføring, og ja - jeg er lige så afhængig som alle de andre bindegale Apple fans...

Den sidste test.

I dag har jeg været til den test, der er sidste ben i min ansøgning til universitetet. Testen hedder en GRE test, general records exam, og er en standard test, som alle skal tage for, at blive optaget på en master uddannelse. Testen består af fire dele. Først skal man analysere, og give sin holdning til et udsagn i en essay. Det har man 45 min til. Emnet var: "Folk bruger ritualer og ceremonier til at identificere deres kultur, hvis ikke de kan det udviskes deres identitet". Efter hele 60 sekunders pause, skal man kritisere en artikel. Her var emnet i korte træk at, hvis man bare spiser fiskeolie, så undgår man at blive syg. Derefter var der så mulighed for at holde ti minutters pause, inden det igen gik løs. Efter pausen var der 30 min til 30 spørgsmål i antonymer, sammenhæge mellem ord og læs- og forstå. Til sidst var der 45 min til en matematik del med 28 spørgsmål. Her skulle Pythagoras bl.a støves af, og hvordan er det lige man regner arealet af en cirkel?
Jeg havde tilmeldt mig testen over internettet, så jeg vidste kun, at det skulle foregå nord for tunnellen. Test "centeret" viste sig at ligge på et lidt sølle shopping center, så jeg var faktisk lidt bekymret ved at efterlade bilen. Først kom jeg ind på et lidt deprimerende forkontor, hvor jeg skulle vise mit pas. Da jeg ikke er amerikaner, er det den eneste form for identifikation, de ville godtage. Så skulle alle mine ting låses inde i et lille skab. Mobiltelefon, bilnøgler, solbriller, læbepomade, mad, skriveredskaber, alt skulle låses inde. Det kunne jo være, at jeg havde formlen for omkredsen af en trekant stående på stangen af mine solbriller! Herefter skulle jeg skrive under på, at mine oplysninger er korrekte, og at jeg ikke ville tale med nogen om prøven, hverken før, under eller efter. (Der stod ikke, at man ikke måtte skrive om testen på en blog). I bedste amerikanske stil var det sammenfattet på ca. fire linier, som jeg så skulle kopiere på fire andre linier med skråskrift! Hvorfor det lige skulle skrives med skråskrift blev jeg ikke klar over, men da jeg ikke har skrevet skråskrift siden tredie klasse, var det da en prøve oven i prøven. Efter at have opfyldt kravene for skråskrift, blev jeg vist ind i et andet lille kontor, hvor jeg igen skulle kontrollere, at oplysningerne om mig var korrekte. Jeg skulle stå foran en lille tæt, uhumoristisk kvinde, med pink øjenskygge og alt for mange tattoveringer og vende vrangen ud på lommerne af mine bukser, så hun kunne se, at jeg ikke smuglede en lille formelsamling ind. Den trøje jeg havde bundet om livet skulle enten på, eller blive i forkontoret. Det var en noget besynderlig oplevelse. Først da kunne jeg blive vist ind i de hellige haller. Selve testrummet var vel 25 m2, med plads til ca. 20 test'ere. Hver får en lille hessian bås med egen computer, og alt bliver filmet og overvåget af damen med pink øjenskygge. Det er programmeret i computeren, hvilken test det er "du" skal tage, så det er bare at komme igang. Da min test var overstået, blev jeg "tilbudt" en lille ekstra test på 30 min. Det var en sprog test, med nogle spørgsmål de overvejede at bruge til næste år. På det tidspunkt har jeg efterhånden testet i små 3 timer, så måske har jeg ikke fået læst de indledende sider godt nok. Jeg husker ikke, at jeg på noget tidspunkt kunne takke "nej" til ekstra testen, og jeg mente godt nok, at have set at score ikke talte i mine endelige score, men undervejs blev jeg alligevel i tvivl, måske fordi jeg intet forstod i den nye test. Endelig var jeg færdig og computeren meddelte mig, at hvis jeg var STILLE, så måtte jeg gerne rejse mig og gå. Pyha.. Det var lidt som jeg forstiller mig det må være, at besøge nogen i fængsel.

Flip.

Emma er blevet ret hård til udspring fra vippen her i løbet af forsommeren. Hendes seneste spring er nu ved at være ret godt. Her er en lille video fra hendes fødselsdag, som jeg fandt på telefonen.

Nationaldag.

Det er tradition i international tjeneste, at man fejrer landenes nationaldage. Vi plejer at lave lidt grin med, at Danmark faktisk ikke har en nationaldag som sådan, fordi vi i modsætning til alle de andre lande har været der altid. Men i mangel på en rigtig bruger vil Grundlovsdag som nationaldag. Så fredag den 4. juni havde vi inviteret venner, bekendte, kolleger og samarbejdspartnere til reception i messen, og vores pigerne havde vanen tro lavet en masse danske retter, som vi serverede med snaps og elefantøl.
Det er altid en interessant oplevelse, fordi vi for at få alle med inviterer godt 600 mennesker, men messens kapacitet er omkring 230 personer. Heldigvis passede det også i år med, at kun ca en tredjedel kommer, så vi havde plads til alle.
Her er hele flokken af de danske voksne (pånær én familie som var sent på den) fotograferet umiddelbart inden gæsterne kommer.

Rikkes fødselsdag.

Sidste torsdag var det så mig der fyldte år... Ja, for tiende gang blev jeg 29 somre.
Dagen startede naturligvis med sang og gaver. Pigerne havde været på handlen med deres far og de havde handlet for deres egne penge i år. Emma havde købt et gavekort, til en kogebog som jeg ønsker mig. Mie havde købt en melsigte, som vi skal bruge når vi bager. Ellers fik jeg Adirondack stole og bord af min mand, penge til zumba sko af mine forældre, en springform af moster og drengene, ravioli forme af olderne, en digital køkkenvægt med amerikanske mål af Jans forældre og en sports BH af onkel Lars. Min søde mand, havde taget dagen fri, så vi kunne spise morgenmad sammen, når pigerne var gået i skole. Vi satte pigerne af i skolen og kørte mod en restaurant, som jeg kan se når jeg er til zumba. Da vi ruller op på parkeringspladsen genkender jeg Elses bil, og lidt længere henne holder Ruth parkeret. Inde på restauranten sidder sørme 6 af mine veninder. Jan har inviteret dem til morgenmad. Det var en dejlig overraskelse! Det kan nok være, at snakken gik. Der var flere gaver. Roser, kort, honning (af egen avl), et frugtfad, sæbe og creme, og øreringe. Det var super hyggeligt, vi guffede i æg på tusinde måder, og skyllede ned med Mimosa'er. Fra venstre er det Laura, Rosemary, Leanne, Else, Ruth, Laura og undertegnede.


Da vi havde sagt farvel til de store piger, kørte Jan og jeg i biografen. Vi så "Sex and the city 2". Stakkels Jan kedede sig bravt i 2½ time, men han offrede sig i dagens anledning.

Da vi havde hentet Emma og Mie fra skole, blev der serveret kage på terrassen. Uhmm.
Klokken 18 var der bestilt bord på min yndlings restaurant Terrapin. Her laver de foruden god mad også specielle menukort, hvis man fejre noget. Så på mit menukort stod der "Happy birthday, Rikke". Vejret var dejligt, så vi fik et bord udenfor. For anden gang den dag spiste jeg så, jeg var ved at revne.
Tak for en dejlig fødselsdag!

Jans fødselsdag.

Dagen efter Emmas fødselsdagsfest var det min tur. Traditionen tro blev jeg vækket af morgensang og gaver på sengen. Det er en skøn måde at vågne på, at jeg fik mange gode ting; pigerne havde stort set ribbet den lokale golf forretning.
Midt under morgenmaden siger Rikke så til mig, at jeg skal se at skynde mig at blive færdig med kaffen. Det undrer selvfølgelig lidt, men hun afslører, at hun har bestilt tee tid til kl. 10 og sat mine venner stævne i klubhuset kl. 930, hvor jeg behagede at mødes med dem. Hun havde været tidligt oppe og smøre sandwiches på friskbagt brød, så kl. 9 blev jeg sendt afsted med golfudstyret og coolere med madpakker og drikkevarer.
Utroligt nok for en søndag var der ikke mange andre på banen, så efter tredje hul havde vi den stort set for os selv. Vejret var med et par og tredive grader også skønt, så det var helt igennem nogle fantastiske timer i godt selskab med drengene.
Da jeg kom hjem igen ud på eftermiddagen, kølede jeg mig i poolen med pigerne, inden der blev serveret friskbagte boller og kage på terrassen.
Så stod den ellers på familiehygge resten af dagen, som blev afsluttet med en forrygende middag på terrassen omgivet af smukke piger og tilberedt af byens bedste kok.
Ren forkælelse over hele linjen og uden sidestykke den bedste fødselsdag nogensinde!

Emmas fødselsdagsfest.

Den lange sommerferie herovre kombineret med at man ikke har faste klasser men bliver blandet påny til hvert skoleår gør, at det har vist sig at være svært at samle alle veninderne i august, hvor Emma har fødselsdag. Derfor blev hendes fødselsdagsfest holdt i år inden sommerferien.
Virginias sommer viste sig fra sin bedste side, så en poolfest var det helt rigtige. Gaverne blev da også bare parkeret på gavebordet, og pigerne røg direkte i poolen. Vandet i poolen er nået op på 30 grader, så man kan rigtig være længe i og nyde det. Det var da også først efter en god lang dukkert og et par spil volleyball, kom de op af vandet for at pakke gaver ud.

Mens Emma pakkede gaver ud, riggede vi andre terrassen til for servering af drinks, burgere og hot dogs. Mie elsker at hjælpe, så hun og Jan tog sig af serveringen, mens Rikke i sit bastskørt demonstrerede hvad hun går og lærer til alle sine zumba lektioner.


Pigerne var inviteret fra kl. 16 til kl. 22, for Emma ville gerne have, at der både skulle være sol og badning, men også at det skulle blive mørkt, så det kunne blive "hyggeligt". Vi havde flyttet et stereoanlæg ud på terrassen (stakkels naboer), og med jævne mellemrum blev der råbt om at skrue op ude fra pool dækket. Som solen gik ned og aftenen faldt på, blev der også danset limbo.

Avatar har været det helt store herovre. Den er jo egentlig for over 13 år, men Emma og Jan var inde og se den i 3D, og det synes Emma var lidt sejt. Kagen skulle derfor selvfølgelig også være over Avatar tema, og vi havde faktisk fået lavet en noget cool kage, hvor et billede af Avatar var printet på kagen.

Det var en god fest, og det var en noget slidt Emma, som blev lagt i seng til midnat, så hun kunne nå at få et par timers søvn i øjnene, inden hun skulle op og fejre fars fødselsdag.

Pool party.

Så er poolen fyldt med tøser igen. Da Emma har fødselsdag midt i skoleferien, har det vist sig lidt svært at samle veninderne til fest på eller umiddelbart omkring fødselsdagen. Derfor holder Emma sin fødselsdagsfest lidt tidligere i år.
Hun har inviteret til Hawaii fest, og alle gæsterne er nu ankommet, så der er høj musik, blomsterkranse, kulørte drinks (alkoholfri forstås) og fuld fart i hele slænget - 13 piger i alt.
Vejret er heldigvis på vores side, da sommeren har været her for fuld blæs hele ugen. 38 grader om dagen, 27 grader om natten og vandet i poolen nåede op på 30 grader i går. Skønt!

Kørekort.

Så lykkedes det endelig efter to år herovre at få taget et amerikansk kørekort, og det er en oplevelse så særpræget, at jeg simpelt hen er nødt til at fortælle om den. Principielt gælder vores danske kørekort herovre, men da kørekort ikke sorterer under den føderale regering men under staterne, blev vi orienteret om, at vi kan risikere at løbe ind i forklaringsproblemer, når vi er uden for staten Virginia. Det kan hurtigt blive træls, for færdselspolitiet herovre er altså ikke sådan lige at bide skeer med, så jeg bestemte mig for at kørekortet skulle blive mit efterårsprojekt.
På en rolig dag på kontoret i sidste uge bestemte jeg mig for at downloade teoribogen, for bare lige at kaste et blik på den foranstående opgave. 40 sider inklusive for- og bagside, indholdsfortegnelse og det hele, og det umiddelbare spørgsmål er selvfølgelig derfor: hvor er resten? Faktisk er der ikke mere, og det tog da heller ikke meget andet end et par timers tid at læse igennem et par gange, og hvorfor så vente helt til efteråret, når sommerferien om 14 dage går uden for staten og helt til Canada.
Så en morgen mødte jeg på Department of Motor Vehicles for at tage min teoriprøve. Opgaven lød på 10 spørgsmål om skiltes betydning som skulle bestås med 100%, og 25 spørgsmål om generel teori som skulle bestås med 80%. Spørgsmålene var multiple choice på en PC, og efter 10 minutter var teoriprøven i kassen. For at give et indtryk af typen af spørgsmål må jeg simpelt hen fortælle om min favorit.

• Spørgsmål: Hvis du indtager både alkohol og stoffer...
  
• Svarmuligheder:
  - vil alkoholen modvirke virkningerne af stofferne.
  - vil stofferne modvirke virkningerne af alkoholen.
  - vil din dømmekraft, reaktionsevne og evne til at køre bil være påvirket negativt.
  - og så en sidste svarmulighed, som jeg ikke kan huske.

Helt vildt og jeg vil vædde en stegt rødspætte på, at der er folk som svarer forkert. En tur i myldretidstrafikken kan i hvert fald bringe én alvorligt i tvivl.
Efter teoriprøven stod den så på en køreprøve. Det foregik ganske enkelt med en tur rundt om blokken. Jeg kørte mindre end 2 km. og var på intet tidspunkt over 50 km/t, og efter disse yderligere 10 minutter og lidt papirarbejde var jeg udstyret med amerikansk kørekort. Køreprøven foregik i øvrigt i egen bil, og jeg spurgte den motorsagkyndige, om det ikke var lidt ubehageligt at være totalt i min magt. Det bekræftede hun, men sagde at hun i øvrigt havde været heldig, for hun havde kun én gang været involveret i et færdselsuheld under en køreprøve. Gennemsnittet lå vist lidt højere...
Når man kombinerer niveauet for testen med det faktum, at de unge mennesker begynder deres karriere som trafikanter ved det 16. år, er der ikke noget at sige til, at trafikken kan være spændende herovre, og at færdselspolitiet ikke har ret megen tolerance.

Jamestown settlement.

I dag besøgte vi Jamestown settlement, som ligger godt en times kørsel nordvest for os. Det er stedet, hvor englænderne i 1607 lavede sin første permanente bosættelse på det nordamerikanske kontinent, og i den forstand er det reelt arnestedet for nutidens amerikanske civilisation.

Da englænderne i sin tid oprettede bosættelsen var både spaniolerne og portugiserne allerede godt igang i Mellem- og Sydamerika, mens franskmændene havde kolonier i Canada. Englænderne var derfor lidt nervøse for sikkerheden, og blandt andet derfor ligger kolonien en godt stykke oppe af James River i stedet for ude ved kysten. Så var den sværere at opdage tilfældigt og nemmere at forsvare. De kom i første omgang 104 mand fra England med tre skibe, som der ligger nøjagtige kopier af i den lille naturhavn. Turen tog godt fire måneder, og det var rystende at komme om bord og opdage, hvor små skibene i virkeligheden var. Vi blev alle enige om, at selvom den transatlantiske flyvetur er træls, er den nok trods alt alligevel at foretrække.

Foruden skibene var der opført en nøjagtig kopi af James Fort, som var den engelske koloni. Og der var en kopi af en indianerlandsby, som de typisk så ud den gang. Det var sjovt at se, hvordan deres hytter dengang adskilte sig fra de spidstelte, som er så kendte fra cowboyfilm. Hvis man kender den typisk amerikanske campingvogn Airstream, er det også meget sjovt at se, hvor lig formen er med de amerikanske indianerhytter. Mon det er et tilfælde..!?

De fleste (i hvert fald med mindre døtre) kender sikkert uden at tænke over det lidt til historien. Pochahontas var nemlig datter til den lokale indianerstammes høvding, og meget af filmene er faktisk bygget op omkring den engelske koloni hér.

Det var spændende at drysse rundt og tænke på, at det faktisk kun er 400 år siden, og hvor langt USA er kommet siden. Fx er nutidens hjelme både lettere og sidder markant bedre.

Mies fødselsdagsfest.

Så fik vi fejret Mies fødselsdag med veninderne i fredags og i lørdags. Vi havde aftalt at vente et par uger efter hendes fødselsdag, så vi kunne få yderligere et par uger til at varme vandet i poolen op. Og det lykkedes fint, så pigerne startede ud med at bade, inden gaverne blev pakket ud ved poolkanten.

Mie har tidligere været til en fest, hvor de fik nogle kæmpestore pizzaer. Det ønskede hun sig også, så mens Mie pakkede gaver ud, hentede Jan pizzaer, som er det bedste man kan servere for børn herovre.

Ud på aftenen havde Mie ønsket sig spa, så Rikke og hendes veninde lavede negle på pigerne efter alle kunstens regler. Mie fik Dannebrog på neglene, hvilket skabte en del benovelse i flokken. Hun var dog nødt til at melde pas, da de amerikanske piger ville have malet Stars and Stripes på deres...

Og så skulle der selvfølgelig også være dansk inspireret fødselsdagslagkage med lys inden sengetid. Amerikanerne er lidt sjove, hvad det angår, for når noget er hjemmelavet, er de lidt tilbageholdende; det ligner jo ikke det sædvanlige nede fra supermarkedet. Fødselsdagslagkagen var ingen undtagelse, men heldigvis havde vi tændt op i bålstedet, så pigerne hyggede sig med at riste skumfiduser som supplement til kagen.

Den ene af Mies veninder blev hentet lige inden sengetid, så vi havde "kun" fem piger foruden Mie til overnatning. De kunne lige mase sig ind på Mies værelse, og ordet overnatning er valgt med fuldt overlæg, for det blev ikke til meget sleep over. Det var en sand hønsegård, og den sidste faldt i søvn lidt efter midnat.

Vi havde jo så nok regnet med, at de så ville være besvimede til op ad formiddagen. Men igen gjorde vi regning uden vært, for klokken 6 var der liv i flokken, og så skulle der serveres pandekager. De nåede også en tur i poolen igen efter maden, for de skulle først hentes klokken 10, og det var en lidt sløv familien Nielsen resten af den lørdag.

Fødselsdagsfest.

Klokken er 17, og seks af Mies veninder er netop ankommet for at fejre Mies fødselsdag. De har indtil videre indtaget poolen (26 grader varmt vand), og skal efter aftensmaden lave spa. Selv er jeg noget urolig ved tanken om at have syv tøser til at gå amok med file og neglelakker, men indtil videre er nerverne ikke mere tyndslidte end en kold øl i skyggen kan klare.
Alle pigerne overnatter og bliver hentet klokken 1o i morgen; jeg har startet nedtællingen. Der vil blive rapporteret mere indgående, når strabadserne er overstået, og vi alle har fået hvilet ud.

Mies 9-års fødselsdag.

I dag har vi fejret Mies 9-års fødselsdag; eller i hvert fald de fleste af os har. Emma har haft travlt med try-outs til cheer leader holdet på sin nye skole og forårskoncert med koret på den nuværende skole, men Mie og vi to "gamle" har fejret løs.Traditionen tro startede vi med gaver og morgensang på sengekanten efterfulgt af en ordentlig stak pandekager inden det var afgang til skole.

Efter skole hyggede vi tre os med lagkage, mens vi legede med Mies gaver. Det foregik inden døre i år, for vejret har været rigtig træls de sidste par dage. Siden søndag middag har vi fået i omegnen af 120 mm. regn, men her til aften er det heldigvis holdt op med at regne.

Fødselsdage er ikke rigtig noget der fejres i skolen herovre. "Fødselsdagssange larmer og forstyrrer de andre børn", som der så poetisk er skrevet på opslag i skolens cafeteria. Dagens fødselsdage nævnes på announcements om morgenen, og så er forældrene naturligvis velkomne til at dukke op og dele kage ud i frokostpausen. Det gjorde vi naturligvis, men festen for veninderne må vente 14 dage endnu. Der har Mie inviteret 5 veninder på pool party, spa og sleep over, så det er med en vis uro i sindet, jeg ser frem til det...

Norfolk NATO Festival.

Det har været en travl weekend, hvor byen har holdt sin årlige festival for at fejre samarbejdet med NATO hovedkvarteret.
Fredag aften var vi alle fire til tattoo. Det var som altid flot at se de mange militære orkestre og deres optræden, men efter 2½ time var vi alligevel lidt møre i ørerne; specielt fordi der også var et koreansk ensemble, som havde fantastiske dansere, men hvis musik var ganske forfærdelig.

Lørdagen startede meget tidligt med, at alle danskerne mødtes inde i byen sammen med de andre 27 nationer for at lægge sidste hånd på flåderne til paraden. Danmark havde igen i år udsmykket den med alle de glade børn og unge, som sang og vinkede under den ca. en time lange køretur gennem byens gader. Emma var i år vores dronning (hun sidder bagerst på flåden), og Mie hyggede sig sammen med en flok jævnaldrende piger. Hun sidder nr. 3 fra højre på forreste række.

Efter paraden havde alle natioerne sat boder op i byens park, hvor man viste sit land frem. Vi havde forskellige brochurer, og Arla havde doneret ost, som var en stor succes hos de besøgende. Det er en stor begivenhed, hvor folk kommer langvejs fra i busser, og så havde et af de store krydstogtskibe lagt til kaj ved siden af, så der var masser af gæster. Det anslås, at der har været i omegnen af 10.000 gæster til at overvære paraden og hærge boderne.

Som noget nyt i år havde de som var ansvarlige for vores bod medbragt grill, så der kunne serveres hot dogs og kolde øl til vores lille flok bag boden.

Vejret var med os og har vist sig fra sin skønneste side hele weekenden. Temperaturen har ligget på den rigtige side af 30 grader, og i dag er vandet i poolen nået op på 23 grader. Så pigerne og far har i dag brugt poolen for første gang, og det var dejligt. Her kl. 21 er vi netop kommet ind fra terrassen efter aftensmaden og den sidste dukkert inden sengetid, og temperaturen ude på terrassen er stadig 31 grader, selvom solen gik ned for en halvanden times tid siden.