Man ved snart aldrig, hvad man skal gøre.
Vores allerførste sommer herovre, var alt gjort klar, til Hannah skulle komme forbi. Vi havde handlet ind til overlevelse i ugevis, og alt var rykket indenfor. Da hun endelig kom herop, passerede hun så langt ude i Atlanterhavet, at det da godt nok blæste en del, men ikke værre end en efterårsdag på den jyske højderyg.
Sidste år da efterårets alvorlige nor' easter kom, havde vi så ikke forberedt noget som helst, hvilket kostede os en trampolin og mange timers oprydning bagefter.
Her sidder vi så og venter på Earl. Lige nu ser det ud som om han holder sig til vands, men nogle computermodeller tager ham lige hen over hovedet på os fredag eftermiddag. Han er en ondskabsfuld herre, så vi krydser fingre for, at den kolde luft fra Midtvesten kommer så hurtigt herned, at den holder Earl til havs.
For en sikkerheds skyld har pigerne og jeg dog her til aften tømt pool dækket for havemøbler, og vi har handlet godt med flaskevand og dåsemad, som vi kan tilberede på gasblus, hvis vi mister strømmen. Lige nu håber jeg bare, at uvejret er drevet over igen til lørdag, hvor vi skal hente Corvetten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar