Heldigvis kan vi ikke mærke det på vejret. Vi har haft fantastisk vejr de seneste dage, og nåede op på 39 grader i solen i dag.
Emma og Mie har stadig en uge tilbage af skoleferien, da den officielle afslutning på sommeren herovre er Labor Day, som først er næste weekend. Men for Rikke er ferien forbi, for hun er netop her til aften taget afsted på sin første skoledag. Efter mere end et halvt års administrative og bureaukratiske krumspring blev hun for to uger siden optaget på Old Dominion University, hvor hun de næste to år skal læse Master of Public Administration. Det håber vi, hun får tid til at fortælle mere om, men vi er i hvert fald rigtig stolte af hende, og så får tøserne og jeg jo tre aftener alene om ugen til at hygge os.
Så for at fejre sommerens afslutning tog vi i går ud for at prøve Ocean Breeze, som er den lokale vandpark. Der var gode rutschebaner, og vi havde en hyggelig dag i solen, mens alle ladede op til det kommende skoleår.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar