torsdag den 2. september 2010

Seneste nyt om Earl.


Som tingene udvikler sig lige nu, ser det ud til, at vi slipper med skrækken i denne omgang.
Earl forventes at passere Virginia Beach tidligt i morgen og resten af dagen, men heldigvis til havs. Hvis de nuværende prognoser holder stik, får vi altså et forfærdeligt møgvejr i morgen med oversvømmelse (1½ meter over normal højvandsstand) og blæst med tropisk stormstyrke (20-25 m/s). Men selvom det er slemt nok, er det ikke værre end tidligere oplevet, og vi bor heldigvis så højt, at stormfloder ikke plejer at være et problem for os.
Der er derfor næppe nogen grund til at bekymre sig om os, også selvom vi ikke giver lyd fra os i løbet af dagen. Strømudfald er nemlig almindeligt selv ved "almindeligt" blæsevejr, og når vi har uvejr herovre, er det ofte helt galt. Så alt i alt er intet nyt fra os som altid at betragte godt nyt.

Ingen kommentarer: