torsdag den 29. april 2010
Tandløs og hendes søster.
Så er karakterbladene for skoleårets tredje kvartal udkommet, og Emma var endnu engang på Honor Roll. Så vanen tro stillede familien op på skolen for at se diplomet blive overrakt og fejre det.
Men inden vi kom så vidt, havde Mie en begivenhedsrig formiddag. Allerede hjemmefra var vi blevet instrueret i at holde hendes tænder under observation, fordi hendes kæbe er lidt lille i forhold til det antal tænder, der skal være plads til. Faktisk var vores danske tandlæge ret sikker på, at Mie ret snart skulle have bøjle. Den fik Emma som bekendt i stedet, men det blev altså ikke ved med at gå med Mie heller. Tænderne sad i vejen for hinanden, så hun var nødt til at skulle af med nogen. Så her til morgen var Mie ved tandlægen og få trukket begge sine hjørnetænder i overmunden ud. Mie er en sej lille en, og "det gjorde slet ikke ondt, far". Sine tænder fik hun i en fin lille kasse, som hun stolt har vist frem hele dagen. Så krydser vi fingre for, at det kan gøre tricket, så hun kan måske kan slippe for at skulle have bøjle.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar