Så fik vi også Rikke gjort et år ældre i går. Som sagt var det begrænset med festivitas, for om aftenen skulle Emma spille sæsonens næstsidste soft ball kamp, og hele formiddagen skulle hun arbejde på skolen.
Emma vågnede på et ugudeligt tidspunkt, så der var dog rigelig tid til sang og gaver i sengen samt morgenmad, inden jeg sendte alle pigerne i skole. Jeg havde taget fri, men min søde hustru som var bekymret for, om jeg kunne få tiden til at gå, havde gemt hvad der føltes som to måneders strygetøj, så jeg havde faktisk også en travl formiddag, men pigerne var i skole.
Jeg havde inviteret Rikke til frokost, så vi tog ud for at prøve en ny sushi bar, vi har fundet. Det var fremragende, og de havde også stykker med kogt og røget fisk for os, som er mindre hærdede. Efter at have fået et fad af "begynderstykkerne" og en omgang teryakimarineret oksemørbrad mente vi dog nok, at vi turde prøve et par stykker af de mere avancerede stykker sushi. Så vi hidkaldte tjeneren, og rendte ind i lidt sprogbarriere, for hun forstod ganske simpelt ikke, hvad vi ville. Det viste sig, at vi sådan set allerede havde delt tre frokostmenuer, som hun kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig, at vi kunne spise mere og troede, at vi talte om vores næste besøg. Nå men hey, det var sen frokost, og vi fik hende overtalt til at ryste op med et par stykker sushi mere, så det endte alt sammen lykkeligt.
Eftermiddagen gik stort set for fruen med at tale i telefon, og aftenen var forrygende, for det var så afgjort Blue Angels' bedste kamp til dato.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar