Fars fødselsdag.

I lørdags var det fars fødselsdag. Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg ikke er vild med at tale om det, men pigerne gav mig en dejlig dag, så jeg klarede mig igennem.
Jeg blev vækket med sang og gaver på sengen, og jeg fik alle de ting, jeg havde ønsket mig, så der var smil over hele linjen. Emma og Mie havde brugt det meste af en dag på at kigge alle kortene igennem i butikken og vælge kort til mig, og det havde de gjort godt. Jeg fik en "spærfinder" af Emma (hun vil vist gerne snart have hængt sit TV op...) og et sæt golftøj af Mie, der blev brugt allerede dagen efter, og som afgjort forbedrede spillet med flere slag (det trængte det også til...).
Det meste af formiddagen gik med at tale i telefon, da jeg fik rigtig mange dejlige telefonopkald hjemmefra fra både familie og venner. Imens var solen kommet frem, så eftermiddagskaffen med friskbagte boller blev indtaget på kanten af poolen sammen med pigerne og et par og tyve bratzdukker, der havde sommerlejr derude.
Om aftenen havde Rikke inviteret på, hvad en af byens anmeldere kalder byens bedste italienske bistro. Falsk markedsføring, for alle der har smagt Rikkes italienske mad ved, at bistroen i bedste fald kun kan være byens næstbedste. Men godt var det, og det var skønt at tage med alle pigerne ud og spise.
Det var en dejlig dag; tak til alle for telefonopkald og gaver.
I morgen er det så Rikkes tur til at blive fejret. Småpigerne og jeg har brugt det meste af aftenen på at finde kort (det er blevet en yndlingsbeskæftigelse for dem), og vi har fået pakket gaver ind. Jeg har taget en fridag, så jeg kan tage Rikke med ud at spise frokost, men derudover bliver det nok lidt småt med festivitas'en i morgen, for Emma skal spille sæsonens næstsidste soft ball kamp i morgen aften. Nå, det går sikkert nok, for det er jo ikke første (og nok heller ikke sidste) gang, at vi skal fejre Rikkes 29 års fødselsdag...