Shamrock Marathon.

Herovre gennemføres hvert år et stort velgørenhedsarrangement, der tager udgangspunkt i løb. Man kan løbe både marathon, halvmarathon og 8-km., og byens skoler gennemfører også en marathon på deres egen måde for de børn, der melder sig til. Siden nytår har pigerne og far løbet en gang om ugen, og det er totalt blevet til godt 25 miles (en marathon er 26,2 miles). Meningen er så, at på den store løbedag skal alle de tilmeldte børn løbe den sidste mile af deres marathon ude på strandpromenaden. I år var det i søndags kl. 1030, og der var omkring 3.000 børn tilmeldte, så som det kan ses på billedet, var der pæn trængsel i startområdet.

Efter tre uger med regn og blæst var solen heldigvis kommet frem, men det var en kold dag, for det var kun små 10 grader, og vinden ude fra Atlanterhavet trak tænder ud. Meeen alle børnene var i et vældigt humør, så der var slet ikke tid til at tænke på kulden, og som det fremgår af trøjerne, var der ingen fartgrænser den dag, så med fuld fart frem, kunne de godt holde varmen.

Der var rigtigt mange ude og heppe børnene rundt på deres tur, og det er imponerende som det virker, for vi var dårligt kommet på plads ovre i målområdet, førend tøserne kom blæsende over målstregen. Mie kom først i et ganske gevaldigt tempo, og kort bagefter kom Emma sammen med sin veninde Hunter, som hun gennemførte løbet sammen med.

Efter nu at have en marathon i kassen, fik pigerne medaljer, som de naturligt nok er ret stolte af, og det er mor og far sådan set også. Det var et godt arrangement, som børnene nød, og det er fremragende, at det samtidigt skaber interesse hos børnene for at røre sig lidt.

Den lokale sandkassekunstner havde i målområdet også lige lavet en "lille" sandskulptur med samme logo som medaljen. Prøv lige at se den på billedet - det var ret imponerende i forhold til de sandslotte vi normalt bygger med pigerne.

Da vi stod og ventede på at sende børnene afsted, kom en af Jans venner fra jobbet pludselig forbi og meddelte, at han kunne se os fra en af restauranterne, hvor han og familien havde et stort bord. De havde været der siden tidlig morgen, da hans hustru og datter havde løbet 8-km. løb kl. 7, og det var blevet en familietradition for dem at deltage i de forskellige løb med restauranten som "base". De inviterede på frokost, når vi var færdige med vores løb, så det var helt hyggeligt at få varmen og lidt at spise i "familiens skød" efter løbet.