Efter at have forladt Snowshoe Mountain kørte vi sydpå i Apalache bjergkæden, hvor det ganske vist tog en farlig tid pga. hårnålesving og små veje, men hvor udsigten var fantastisk. Det er ikke bjerge, som man kender det fra Alperne. Faktisk minder det vel mest om området i Tyrol og i Sydtyskland, inden de rigtigt høje bjerge med evig sne begynder.
Der er simpelt hen så mange Mc Donald's og andre snasker, at rastepladser ikke rigtig er udbredte herovre. Da man sådan set godt kan blive lidt træt af Mc Donald's i længden, blev frokosten derfor indtaget i vejkanten på et sted, hvor vi fandt både sol og udsigt, så det gik dog. Heldigvis var cooleren pakket yderst i læsset, og her serverer far sandwiches og drikkevarer ud af bagsmækken.
Efter tre timers tid i bjergene kunne vi heldigvis komme ned i dalen og køre på en Interstate (amerikansk motorvej), så vi kunne få lidt mere skub på tøseøsen ned mod Tennessee. Det var en lang tur, men som det ses på billedet herunder, hygger pigerne sig fint på de lange køreture med Nintendo og videofilm.
De amerikanske Interstates kan på trods af underholdningen på bagsædet være en noget enerverende oplevelse for chaufføren. Som navnet antyder, er det veje som forbinder staterne og som i nogle tilfælde går på tværs af USA, så de fortsætter i det uendeligt og er lige så lige som Roskilde landevej, så det virker som om, man ingen vegne kommer. Da færdselspolitiet er ret hysteriske med hastighedsbegrænsninger (som vi har opdaget på den hårde måde - jeg er forbløffet over, at Rikke ikke har hånet på bloggen endnu...), er det altså bare at sætte cruise control på 55 miles per hour (ca. 90 km/t) og så prøve ikke at falde i søvn. Det går ikke lige godt for alle, og da vi var en ca. time fra vores bestemmelsessted, var der pludselig en bil nogle hundrede meter foran os, der hamrede i grøften. Da det var solskin på en snorlige vej uden andre involverede, tænker vi, at det kun kan være chaufføren, der var døset hen. 90 km/t gennem en grøft og lige ind i et træ laver et træls svinere, så vi måtte pænt vente, til chaufføren var blevet skåret fri af bilen og var blevet evakueret i helikopter, der landede på motorvejen lige foran. Under andre omstændigheder havde det været meget fedt, men det skaber lidt respekt.
Endelig lykkedes det dog at se the Great Smokey Mountains i skumringen, og som det ses herunder, var det et smukt syn, der heldigvis hurtigt fortrængte den anden noget trælse oplevelse.
Smuk udsigt eller ej, var den sidste del af turen op til vore hytte dog ualmindelig træls. Området er en turistfælde helt uden lige. Byerne udenfor er et helt utroligt cirkus, der bedst kan beskrives som en kombination af Bakken og Las Vegas. Da vi kørte fra Interstaten havde vi ca. 15 km. tilbage, der skulle tilbagelægges gennem en virvar af kasioner, diner shows (bedst at sammenligne med revyer, forlystelsesparker, restauranter, natklubber og souvenierbutikker. Det var utrolig specielt, og ingen af os har nogensinde oplevet noget lignende, og havde det ikke været for et helt okkult opbud af mennesker, havde det måske været hyggeligt. Vi blev i hvert fald enige om, at farmor ville være gået helt i bro over alle lysene, men efter syv timer i en bil og en netop overstået kø gider man bare ikke sådan noget. Det tog os halvanden time at køre de 15 kilometer op til hytten!!!
Da vi endelig kom derop, var det dog det hele værd, og jeg skal nok skrive et separat indlæg om hytten senere, så vil man nok forstå hvorfor.
Det var faktisk lidt pudsigt, at vi havde forventet at skulle ned til sne, når vi nu skulle være i bjergene. Der er dog to ting, der gør sig gældende. For det første er det som nævnt ikke vildt høje bjerge (højeste punkt er 2025 meter) og for det andet er det ligesom Virginia Beach, hvor vi bor, så langt mod syd, at vejret er afhængig af, om vinden kommer fra nord eller syd. Når vinden er i Nord, er her koldt og træls, og når vinden er i Syd, er her ligesom en dansk sommerdag. Nå, men da vi efter at have siddet så mange timer i bilen ser en restaurant umiddelbart før vi er ved hytten, bestemmer vi os for at spise aftensmad med det samme. Jan parkerer bilen og springer ud for at hente jakkerne i bagagerummet, da vi jo forventer kulde, men da vinden viste sig at være i syd, blev han mødt af den dejligste sommeraften og 23 grader...
Et par dage efter blev der dog en træls og overskyet dag, så vi bestemte os for at køre en tur i Great Smokey Mountains National Park. Nationalparker er meget udbredte herovre, og de er STORE. Denne er ingen undtagelse, idet den har et areal på størrelse med Fyn. Der går dog kun én vej gennem parken, hvor man til gengæld kan køre i sin bil, så i bedste amerikanerstil er det maksimal turisme under anvendelse af minimal egen energi - sådan! Der er dog mulighed for at parkere en masse steder undervejs, hvor man så kan gå ture på et utal af hiking trails af forskellig længde. Det var dog lige rigelig natur for vores smag, så vi stod kun ud på toppen af bjergene for at nyde udsigten. På billedet herunder ses årsagen til navnet Great Smokey Mountains. Der dannes stort set altid skyer eller damp, så det konstant ser ud som bjergene ryger.
På den anden side af parken lå et indianerreservat for Cherokee indianerne. Her var vi ude og gå lidt rundt, da dette var et af de pænere reservater, der faktisk mindede om en lille by i stil med Blokhus eller Legoredo. Altså meget turistet sted i Western stil, hvor indianerne ernærer sig ved at sælge mokkasiner og alverdens souvenirlir fra området. Generelt er tanken om indianerreservater i grunden lidt deprimerende, og mange gange er de det rene slum, men dette sted var nu meget hyggeligt, og så havde de en lille biks med hjemmelavet chokolade, som vi fik hærget, inden turen gik tilbage over bjergene.
Som sagt er parken stor, og det der var tænkt som en lille formiddagstur endte med at blive en heldagsudflugt, inden vi kom tilbage. På vejen hjem gik turen igennem området hovedattraktion, som er byen Gatlinburg. Den er på samme måde som tidligere beskrevet et gedemarked af shows og forlystelser, men da der var pyntet op med 2 millioner julelys, var det nu meget flot alligevel. Vi tog aftensmaden på Hard Rock, inden turen gik tilbage i hytten.
Efter denne lange køretur stod den på afslapning i hytten resten af ferien. Ind imellem fik vi dog lidt frisk luft ved at hike på nogle stier, som var anlagt på bjerget, hvor vi boede. På billedet herunder har vi begivet os ud for at blive luftet.
Og så lige til slut. Nogen af jer husker måske, at vi gjorde os store forhåbninger om at se en bjørn, mens vi sad i hot tub'en og nød livet. Well, hvis I spekulerer på om det lykkedes, må vi desværre skuffe. Selvom Great Smokey Mountains National Park formodes at indeholde 1800 bjørne, der som følge af de høje temperaturer ikke burde være gået i hi, så vi ikke så meget som skyggen af en eneste. Til alles store fortrydelse. Det tætteste vi kom på en bjørn var fodsporene fra en vaskebjørn på fortrappen, der sikkert har været forbi i løbet af natten for at lede efter kræs i skraldespanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar