fredag den 8. august 2008

På danskerbesøg.

Udpakningen er gået lidt i stå, efter at det store hug blev taget de første dage, og de fleste tomme kasser blev hentet af flyttefirmaet i går. Inde i huset er der en små 20 kasser tilbage, som primært er til kontoret, og så er der selvfølgelig garagen, som er en helt anden historie. Den behøver vi heldigvis ikke se på, se den må passe sig selv lidt endnu.
Dagen er gået med at rydde på plads i skabe samt skifte fatninger, stikpropper og pærer, så lamperne kan fungere på 110 volt. Det er en ganske omfattende affære, og kvaliteten af el-materiel herovre mildest talt stinker. Det var næppe noget Leif eller svigerfar ville have med at gøre.
Her til aften har vi været ude og besøge Pernille og Peer, som er en dansk familie, der også er udstationeret herovre. Emma og deres datter på 10 år Emilie leger rigtig godt sammen, og Mie kan også fungere i slænget, så det var en rigtig hyggelig aften.

Ingen kommentarer: