Det har vi lært på den hårde måde i dag, for nu har vi fået vores ejendele igen.
Flyttefolkene kom kl 0830 i morges. Forinden havde Jan været på arbejde for at overdrage til sin chef, der havde første dag på jobbet efter en uges ferie. Mens Jan var på arbejde, havde pigerne ryddet op i huset, så der var plads til alle 396 stykker flyttegods.
Flyttefolkene knoklede løs i 35 graders varme, så man fik helt ondt af dem. I Danmark var det tre kasser ad gangen, som blev kørt på rulleborde ud til containeren, som var blevet sat på jorden. Herovre stod containeren på lastbilen, og de gæve mexicanere tog to flyttekasser på ryggen med en rem rundt om skuldrene og røg ned ad rampen fra lastbilen og op på huset uden på noget tidspunkt at give et kny fra sig - sådan! Imens stod Jan på fortrappen og ledte og fordelte slagets gang, mens Rikke sørgede for vådt og tørt til flyttefolkene.
Imens der blev flyttet ind hyggede pigerne sig i poolen. Det er et helt under, at de ikke er gået i opløsning, for de fik godt med solcreme på, og så var de faktisk mere eller mindre i poolen hele dagen. De havde taget deres Bratz med derned, og Bratz nyder faktisk også poolen.
Efter seks timer var alle vores sager inde i huset, og så gik de ellers i gang med at samle senge, borde, reoler mv.
De kørte efter knap ni timer, og efterlod os et hus med flyttekasser overalt. Ingen af os forstår, hvordan vi havde det på 150 m2 i Solvænget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar