Orlando, FL.

Man kan altså ikke være i Florida uden også at besøge vennerne i Disney World. Så på vejen hjem fra Sanibel gjorde vi holdt et par dage i Orlando. Vejrudsigten så lidt træls ud, for det betød, at vi kørte stort set lige i halen af Debby, så vi ankom til Orlando i silende regn med samme udsigt for de næste dage. Heldigvis har Gaylord Palms et kæmpe indendørs område på størrelse med en mindre by, hvor hotellet er bygget rundt om. Så vi tog derind og spiste aftensmad i Middelhavsbuffetten.

De har også en restaurant bygget på en 60 fods sejlbåd, som man går til ad en lang bådebro. Ganske imponerende og bare lavet færdigt.

Næste morgen skulle det heldigvis vise sig, at meteorologerne havde taget fejl, for vi vågnede til 34 grader og høj blå himmel. Mie havde spottet en vandpark fra værelset, og vi blev enige om, at den skulle være dagens udflugtsmål.

Det viste sig at være Aquatica, der hører til Sea World, og derfor havde de selvfølgelig også en vandrutschebane, der gik igennem et delfinbassin, så man kunne "svømme" med dem.

Der var i det hele taget et utal af høje og ret hurtige vandruschebaner, og vi fik prøvet alle sammen, for da denne årstid ikke er højsæson i Florida, var køerne ikke så lange. Her har vi lige kørt i en stor familiebadering ned af først en lukket og siden en lukket rutschebane.

Deres lazy river var lavet som en smeltevandsflod (dog med varmt vand) med stort tryk på vandet. Så man kunne iføre sig en redningsvest og så blot lade sig føre rundt uden at røre en muskel.

For kun $10 ekstra per person fik man et armbånd, så man kunne gå ind og spise løs i den tilhørende buffet hele dagen. Emma og Jan regnede hurtigt ud, at jo mere masse der var i kroppen, jo mere fart kunne man få på ned ad rutschebanerne, så de var aktive gæster. Vandmelonen bidrog måske ikke meget til vægten, men den var god i varmen.

Der var en rutschebane, hvor man kunne køre om kap otte ad gangen - en rigtig familieattraktion. Rikke  fik ret hurtigt rekorden, hvilket Jan havde det skidt med. 

Så der blev kørt mange gange i håbet om at slå rekorden. Og på vores allersidste tur, slog Jan faktisk Rikkes hidtige rekord. Og bedst som armene var på vej op og sejrsbrølet skulle udstødes, kiggede han over på stopuret og måtte erkende, at Rikke også havde slået sin egen rekord endnu engang. Så hun er den absolutte hersker over Tamauta Racer med 7.09 sekunder fra start til slut.

Efter en lang dag i solen og vandet nød vi room service på værelset til aftensmaden med udsigt til fyrværkeriet i Sea World.

Dagen efter var det endnu en gang tid til Disney World, og pigerne havde valgt Epcot som parken der skulle besøges denne gang.

Endnu en gang var det bare skønt at erkende, at antallet af gæster var meget mindre end i Spring Break, hvor vi normalt er taget til Florida. Så vi fik kørt mange gange i de forskellige forlystelser, og så fik vi selvfølgelig hilst på vennerne.

Til Mies store fortrydelse var Æsel ikke ude i dag, men vi fik sagt hej til Plys og Tigerdyret og bad dem hilse Æsel fra os.

Vi fik en overraskende god middag på en engelsk pub i parken, inden fyrværkeriet. Så det var en god måde at slutte ferien på.