Da vi forlod Virginia Beach for sidste gang (i denne omgang), kørte vi til Washington DC, hvor vi ville bruge vores sidste dage i USA for at fejre Uafhængighedsdagen sammen med amerikanerne i deres hovedstad. Vi var blevet enige om at afslutte eventyret med stil, så vi indlogerede os på Grand Hyatt på H Street. Det er et fantastisk hotel, som ligger i umiddelbar gåafstand til the Mall, hvor løjerne skulle finde sted dagen efter.
Vi havde fået værelse på Concierge Level på øverste værelse. Så havde vi vores egne private lille lounge med drinks og snacks, og der var en forrygende udsigt over hotellets atrium. Rikke fandt en hyggelig lille pizza restaurant fem minutters gang derfra, og det var skønt bare at drysse rundt til fods i byen.
Den 4. juli stod vi op og gik ned til Constitution Avenue, hvor vi fik en fremragende plads i første række til at overvære paraden.
Det var dræbende varmt i Washington i de dage, men heldigvis skyggede træerne for solen den første times tid, så det var til at holde ud. Til sidst var der dog ingen nåde, så Mie og far lod parade være parade og kravlede i skyggen, mens Emma og mor lod til at nyde solen og fik det hele med.
Heldigvis varede paraden kun et par timer, og i det hele taget var den måske ikke rigtigt noget særligt. Der var mange sjove floats og balloner, men måske er vi også bare for godt vant, siden vi i sin tid var til Gasparilla i Tampa.
Fx blev der ikke kastet perler og andre souvenirs ud til publikum i Washington. Men OK - til gengæld har Washington jo så Redskin's cheerleaders, som jo altid pynter.
Efter paraden fik vi en god frokost på en TexMex restaurant. På vejen kom vi forbi det Hvide Hus, hvor Independece Day også blev fejret med stil. US Marine Corps Band havde stillet op i baghaven og truttede løs for gæsterne. Det må have været varmt, men vi ville nu godt have været med.
Vi måtte nøjes med vores restaurant. Men det var nu også nemt, for maden var god, drikkevarerne rigelige, og det var skønt at komme inden døre og køle lidt ned igen efter at være blevet stegt godt igennem til paraden.
Da vi var blevet rehydreret og kølet ned, må vi have glemt varmen. For i hvert fald blev vi enige om at gå de næsten fem km. ned til det nyåbnede Marthin Luther King Jr. memorial. Det var det eneste af byens monumenter, vi endnu ikke havde set, så hvorfor ikke. Det gik sådan set også fint ned langs the Mall og Reflecting Pool, hvor der flere steder var små springvand, som man kunne køle fødderne i.
Men det endte med at blive en noget slidsom tur frem og tilbage, for på sydsiden af Reflecting Pool er der ingen gadesælgere, så koldt vand var der ikke noget af, og hedebølgen var ved at tage livet af os. Så alt i alt var det faktisk ikke anstrengelserne værd. Monumentet er da meget flot og ligger skønt ved Tidal Basin. Men man skal nok være sort eller have et særligt forhold til Martin Luther for rigtigt at værdsætte monumentet.
Så efter at have kølet ned i den lokale gift shop (som heller ikke solgte vand...), kæmpede vi os tilbage til hotellet, hvor vi slappede af i loungen med masser af kolde drikkevarer og snacks. En lille lur, et brusebad og noget rent tøj blev det også til, inden vi tog picnic tæppet under armen og begav os tilbage til the Mall. På vejen købte vi nogle sandwiches, chips, cookies og sodavand, og det var sådan set, hvad aftensmaden bestod af. Den indtog vi sammen med tusindvis af andre mennesker, der havde slået lejr på the Mall og ventede på aftenens fyrværkeri.
Det var smadderhyggeligt, og da mørket faldt på, blev vi ikke skuffede. Vi havde første parket til en fantastisk fyrværkeri hen over Reflecting Pool. Som vi sad, eksploderede alle raketterne lige bag Washington Monument, og det gav en noget fantastisk effekt.
Så det endte med at blive en skøn aften og et godt minde at slutte fire fantastiske år med. Dagen efter, som skulle være vores sidste, sov vi bare længe og brugte dagen på at drysse lidt rundt i byen og på National History Museum. Det var stille og roligt, og visheden om at tiden var ved at rinde ud lagde alligevel en vis dæmper på stemningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar