Honor Roll assembly.

Jeg kom forleden til at tænke på NASA. Mens vi boede i Tampa i sin tid og fulgte meget med i det amerikanske rumprogram, læste Emma og jeg alt tilgængeligt materiale om Apollo programmet. I et interview med Mission Controller Gene Kranz (som blev udødeliggjort i filmen Apollo 13) udtrykte han stor frustration over, at månelandingsprogrammet til sidst var blevet nærmest trivielt og hverdagsagtigt, og ingen gad rigtigt interesse sig for det, da man havde mistet fornemmelsen for, hvilken præstation det egentlig var.
Nu er det jo ikke fordi vores børns skolegang som sådan kan sidestilles med en månelanding, men alligevel risikerer man hurtigt at tage det for givet, at det går dem godt. Således er et fx nu mere end 14 dage siden de kvartalsvise karakterblade kom med hjem, og Emma igen kom på Principal's List og Mie på Honor Roll. Uden at jeg lige har fået mig taget sammen til at få skrevet i vores dagbog. Altsammen med undskyldning i hvor travl hverdagen er.
Nå, men det skal der hermed rådes bod på, og hermed en opfordring til alle til at huske at påskønne, hvor fantastiske vores børn egentlig er.
Her er Mie sammen med sin bedste veninde Julia på dagen, hvor vi var på skolen for at få overrakt diplomer.