Mies book report.

Da vi i sin tid kom herover, havde Emma en fantastisk lærer i fjerde klasse: Ms Phoenix. Så da det i år var Mies tur til at komme i fjerde klasse, startede Rikke ret tidligt sit lobbyarbejde, for også at få Mie i Ms Phoenix's klasse.
Det lykkedes, og Mie er rigtig glad for at gå i klassen. Bagsiden af medaljen er desværre, at Ms Phoenix er ret lystig med at dele lektier ud. Så Mie har indtil videre haft et travlt år. Samtidigt har Ms Phoenix den grille, at book reports skal akkompagneres af et kreativt projekt. Mie valgte at lave en scene fra bogen: Trolls on Vacation. Her er de tre trolde sammen med deres campingvign og deres tre menneskevenner. Projektet blev ret godt og er nu udstillet på biblioteket sammen med klassens andre projekter.

Happy Halloween.

Så blev det endelig Halloween. Desværre på en school night i år, så der var ikke så meget liv i gaden som tidligere år, hvor folk har kørt deres børn ind i busser for at trick-og-treate.
Men der var alligevel pæn tilslutning fra pigernes veninder, som kiggede forbi til pizza og cup cakes, inden de skulle ud og hærge kvarteret.
Her er vi alle fire klar til løjerne.

Desværre for Mie meldte flere af hendes veninder fra i sidste øjeblik, da det blev for sent for dem. Det var jo ikke sådan, at lektiemængden blev reduceret i dagens anledning.
Her er Mie sammen med (fra venstre) Jayden, Sydney og Melanie. Julia kom lidt senere, så hun nåede ikke med på billedet.

For de store børn var det sidste år, hvor man må trick-og-treate, så det skulle udnyttes. Her er (fra venstre) Jazmine, Emma, Keelie, Avery, Ruby og Ella. Morgan kom også lidt senere og nåede altså ikke billedet.

Så er vi klar til Halloween.

Så er kostumerne købt, græskarlygterne lavet, invitationerne sendt ud og huset pyntet. Så nu venter vi sådan set bare på, at mandag skal komme, så vi kan gøre nabolaget usikkert. Pigerne har hver inviteret en flok veninder, som kommer og spiser pizza, inden de skal ud og trick-or-treat'e. Indtil videre er mandtallet 14 tøser, så mon ikke nok de kan få en hyggelig aften?! Bare ærgeligt at det er skoledag dagen efter...

Skøn sensommer.

Typisk... Så har jeg Corvetten splittet ad i okkult mange dele, fordi det virkede som om, sommeren var forbi. Og bedst som den er adskilt sætter den skønneste sensommer ind. Vi har de seneste tre uger haft det mest fantastiske vejr med dagtemperaturer lige under 30 grader. Poolen er blevet lukket, og så snart solen går ned, bliver det hundekoldt, men det er fantastisk så meget magt, solen stadig har.
Forleden aften tog vi ned til en restaurant ved vandet for at nyde vejret til en gang tidlig aftensmad. Korte ærmer og sved på panden kl. 18 sidst i oktober - det er altså bare dejligt.

Vi blev også belønnet med udsigten til en flot solnedgang (jeg har taget billedet fra min plads på den udendørs terrasse), men blot ti minutter efter billedet var taget, var vi nødt til at få trøjerne på og tage hjemad, frdi temperaturen faldt næsten 10 grader.

Desværre har de lovet koldfront i løbet af natten, så det dejlige vejr er vist slut igen for denne gang.

Så er der gang i tredie semester.

I august startede så tredie semester på universitetet. Denne gang er der så public policy evaluation og research methods på programmet. Det er også i det her semester, at jeg skal have praktikplads som mit tredie fag.

Mens vi var på ferie forsøgte jeg at søge en praktikplads, men løb ind i alle mulige problemer. Det viste sig, at for at få lov til at søge en praktikplads, skal man igennem Career Management Center. Her skal man så have et cv godkendt, inden man kan få adgang til universitetets job database.

Først lige inden semesteret startede fik jeg kontakt til Career Management Center. De kikkede på mit cv, og gav gode råd til, hvordan det hele kunne gøre meget bedre. De må have syntes, at jeg havde behov for meget mere cv træning, for én uge senere fik jeg tilbudt en praktikplads hos dem. Det kunne jo ikke være nemmere, især da semesteret var startet og en praktikplads er på 300 timer.

Nu er jeg så startet som "intern" hos Career Management Center. Jeg sidder på deres satellit kontor i Virginia Beach. Ironisk nok skal jeg nu hjælpe andre med deres cv og vejlede dem med at søge job i universitetets database. Netop fordi jeg helst skal være færdig med mine 300 timer inden jul, så skal jeg arbejde ca. 25 timer om ugen. Så mandag er jeg afsted fra 9-14 i virginia Beach, tirsdag er jeg igen afsted fra 9-14, men denne gang på campus i Norfolk. Onsdag og torsdag er jeg så tilbage i Virginia Beach fra 9-17, begge de dage har jeg nemlig timer om aftenen. Så jeg kan gå direkte til time efter arbejde. Fredag har jeg så fri til at lave lektier til de to andre fag.

Stakkels Jan har nu travlt med ikke bare aftensmad, men også pigernes dans om torsdagen. For naturligvis ligger al dans om torsdagen.

Det er absolut ikke nemt at begynde på arbejde igen efter 3 år, hvor jeg har kunnet gøre hvad jeg ville. Så der er ingen frokoster, ingen tennis og zumba har jeg skåret ned til én gang om ugen. Det er ren elendighed. Når det er sagt, så tror jeg en praktikplads kan være god erfaring at have med når der skal søges job.

Byens flotteste smil.

I går var to år pludselig gået, og Emma fik taget bøjlen af sine tænder. De er blevet rigtig flotte, men jeg har lært udenad, at teenagere ikke får taget billeder, så det må I tage mit ord for.
Hun nyder det og gnasker tyggegummi i en uendelighed.

Første konfirmandweekend vel overstået.

Vi har alle haft en hyggelig weekend i New York, selvom det var lidt underligt at være uden vores Emma. Hun skulle overnatte i kirken sammen med de andre kommende konfirmander, og de brugte lørdagen på at forberede gudstjenesten søndag og være på Manhattan. Temaet for gudstjenesten var venskab og kærlighed, så præsten havde dem med i balletten for at finde inspiration. De så tre forskellige balletter, men jeg kunne nu kun genkende Westside Story. Det havde vist været sjovt nok, selvom Emma måske nok syntes, at mænd i så stramme bukser var lige voldsomt nok...
Bedst som vi var klar til at tage afsted fra hotellet søndag morgen viste det sig så, at vi var spærret inde. Lige præcis dén søndag var det årlige Staten Island halvmarathon, og ruten løb lige uden for parkeringspladsen. For at gøre en lang historie kort, lykkedes det under kontrolleret panik at overbevise flere politifolk om at flytte deres afspærringer, så vi kunne komme igennem, og så kørte vi ellers ind mellem flere tusinde løbere under trusler om død og ødelæggelse - men afsted kom vi, og endda i god tid.
Gudstjenesten var en spændende oplevelse. Den var gjort meget nutidig med musikvideoer og relevant tema, og da det var konfirmanderne som holdt prædikenen og bønnerne, var det meget nærværende. Efter gudstjenesten frokost i menighedshuset sammen med de andre familier, og så var det ellers ud i bilen og køre de 600 km. hjem igen.
Pånær resterne af marathonløberne som skulle hjem fra Staten Island gik det nu fint nok, så vi var hjemme i rimelig tid efter en god weekend.

Globryllup i Central Park.

Egentlig ville vi have taget direkte i Central Park efter besøget ved 9/11 Memorial. Men Rikke for vild (det var i hvert fald undskyldningen) i Macy's ni etager på vejen.
Men så fik vi prøvet noget nyt, for ingen gad gå mere efter Macy's. Så vi tog en cykeltaxi op ad 6th Avenue, og det var en dejlig og afslappende måde at turiste den på.
Vi købte en flok sandwiches og colaer uden for parken og nød lidt sen frokost / tidlig aftensmad på klipperne i parken. Her havde vi fin udsigt over en af gazeboerne, hvor et par blev viet.
Det er lidt underligt at være uden Emma for første gang, men vi har fået et hyggeligt og lidt anderledes besøg i NYC ud af det.

En dejlig dag i New York.

Selmom det føles som sidste uge, vi havde vores Emma med hjem fra sygehuset, oprandt tiden for Hendes første konfirmationsforberedelse. Så Pigerne fik en fridag fra skolen i går, og så satte vi kursen mod New York.
Heldigvis var trafikken mild mod os, så vi kom frem i rimelig tid.
Her til morgen er Emma blevet afleveret i deb danske sømandskirke i Brooklyn, hvor hun skal bruge weekenden sammen med de andre 12 danske børn fra forskellige egne af Østkysten.
Imens er vi andre tre taget over til Manhattan, hvor vi nyder dagen i høj sol.
Billetter til det nyligt åbnede 9/11 Memorial var håbløse at få, men vi har været heldige at komme ind med det militære ID kort. Det er blevet et smukt og værdigt sted at mindes dagen som ændrede verden og de mange, som måtte ofre livet pga. en gal mands vrangforestillinger om verden.