Efter snart 10 års operativ tjeneste er den gamle Weber ved at have gjort det godt, og da en kombination af situationen i Japan og Libyen har givet dollarkursen endnu et dyk nedad, godkendte finansudvalget en erstatningsanskaffelse. Vejret tigger jo nærmest om grill, så forleden mens Rikke var i skole bestemte pigerne og jeg os for at bæstet skulle indvies. Pigerne er blevet helt vilde med at skrue i ting (faktisk har Emma nu skiftet både motorolie og differentialeolie på Corvetten), så de ordnede det pratiske, mens jeg nussede rundt og ryddede op. De lavede et fantastisk stykke arbejde, og den nye Weber er nu indviet med en stor beskidt oksebøf, som de kun fås herovre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar