Hvor blev sommeren af?

Føj for den lede...
For blot en uge siden nåede temperaturen op over 30 grader i solen, og jeg fik årets første spæde solskoldning i hovedet efter at køre rundt uden tag på bilen i to dage.
I dag står jeg så op til 4 grader og regn, som de truer med skal blive til let sne i morgen, hvor temperaturen skal falde helt ned til lige over frysepunktet. Det er bare overhovedet ikke, hvad vi meldte os til.

Grillsæson.

Efter snart 10 års operativ tjeneste er den gamle Weber ved at have gjort det godt, og da en kombination af situationen i Japan og Libyen har givet dollarkursen endnu et dyk nedad, godkendte finansudvalget en erstatningsanskaffelse. Vejret tigger jo nærmest om grill, så forleden mens Rikke var i skole bestemte pigerne og jeg os for at bæstet skulle indvies. Pigerne er blevet helt vilde med at skrue i ting (faktisk har Emma nu skiftet både motorolie og differentialeolie på Corvetten), så de ordnede det pratiske, mens jeg nussede rundt og ryddede op. De lavede et fantastisk stykke arbejde, og den nye Weber er nu indviet med en stor beskidt oksebøf, som de kun fås herovre.

Shamrock Marathon.

I går var det dagen for den årlige Shamrock Marathon, hvor byens børn i Elementary School løber en marathon i løbet af forårets idrætsundervisning og slutter med den sidste mile på strandpromenaden ude ved Atlanterhavet.
Igen i år var vejret fantastisk, og stemningen var høj i opmarchfeltet, hvor mere end 3.600 børn plus deres familier gjorde klar. Her er Mie med sine veninder ved at varme mentalt op inden afgang.

Mie løb så hurtigt i år, at jeg ikke engang nåede at komme fra startlinjen om til målstregen, før hun kom ind. Jeg plejer ellers altid at have et billede af hende, når hun kommer i mål. Så dette års målbillede er Mie foran den store sandskulptur, der er lavet i målområdet.

Verdensklasse golf.

I fredags havde meteorologerne lovet sommer, så jeg havde arrangeret golf med et par af vennerne på en Jack Nicklaus bane, som ligger en god halv times kørsel nord herfor.
Og det var god timing, for jeg skal da lige love for, at vi fik sommer. Banen ligger på kysten af Chesapeake Bay, så i morgentimerne var vinden fra havet lidt kølig, men da solen kom op og fik fat, rundede vi 28 grader, og det var en helt fantastisk dag.
Når man spiller på en bane i den klasse, er forholdene også i orden. Ved ankomst kørte vi bilen op foran klubhuset, hvor caddies tog vores bags ud af bagagerummet og gjorde dem klar på vognene for os. De samme caddies gjorde køllerne rene og pakkede dem tilbage i bagagerummet, da vi kom tilbage efter 18 huller. Det er service, man ret nemt kan vænne sig til.
Mens vores vogne blev gjort klar, spiste vi en solid morgenmad i klubhuset, og efter en halv times opvarmning på driving range var der afgang. Vognene var med indbygget GPS, og på en stor skærm kunne man se et billede af hvert hul og afstandene til alle forhindringer og green i forhold til sin position. Og selvom bermudagræsset på fairways ikke var blevet grønt endnu, var banen fantastisk at spille på, for græsset på fairways var holdt lige så godt som greens på nogle af de militære baner vi spiller på hernede. Til gengæld var der mere end 100 bunkers fordelt på de 18 huller, så der var udfordringer nok, og jeg vil være ærlig og sige, at det ikke er den bedste score på 18 huller, jeg har præsteret endnu. Men det var svært at tørre smilene væk, da vi sent om eftermiddagen satte kursen tilbage til Virginia Beach.

Så åbnede ishuset.

Efter en laaang vinter har Rita's endelig åbnet. Det og alle påskeliljerne i fuldt flor er første umiskendelige tegn på, at foråret er kommet for at blive.
Så vi sidder nu og nyder årets første gelato. Og solen er så varm, at vi er nødt til at kravle i skyggen for at kunne holde det ud. Skønt!

Så er Spring Break arrangeret.

Egentlig var det meningen, at dette års Spring Break skulle have gået til New York, for vi kan ganske enkelt ikke få nok af den by. Men da det nu er besluttet, at Emma skal konfirmeres herovre, skal vi en del gange til New York i løbet af efteråret og næste forår, hvor hun skal gå til konfirmationsforberedelse ved den danske præst deroppe.
Vi har derfor besluttet, at lidt varme jo heller ikke er at foragte, og så skal rumfærgen Endeavour sendes op for sidste gang (historiens næstsidste opsendelse) om tirsdagen i den uge. Så hotellet blev afbestilt i New York for denne omgang, og vi vender i stedet næsen sydover. Der bliver først en weekend i Savannah, Georgia, inden vi fortsætter til Florida, hvor vi skal bruge en lille uge i Orlando. Forhåbentlig får vi så mulighed for at opleve endnu et shuttle launch. Ellers er der jo masser af forlystelsesparker, og hotellet har flere opvarmede pools, tennisbaner og egen 9-hullers golfbane, så mon ikke nok tiden skal gå. Vi glæder os i hvert fald meget.