Mens vi venter på Earl.

Man ved snart aldrig, hvad man skal gøre.

Vores allerførste sommer herovre, var alt gjort klar, til Hannah skulle komme forbi. Vi havde handlet ind til overlevelse i ugevis, og alt var rykket indenfor. Da hun endelig kom herop, passerede hun så langt ude i Atlanterhavet, at det da godt nok blæste en del, men ikke værre end en efterårsdag på den jyske højderyg.

Sidste år da efterårets alvorlige nor' easter kom, havde vi så ikke forberedt noget som helst, hvilket kostede os en trampolin og mange timers oprydning bagefter.

Her sidder vi så og venter på Earl. Lige nu ser det ud som om han holder sig til vands, men nogle computermodeller tager ham lige hen over hovedet på os fredag eftermiddag. Han er en ondskabsfuld herre, så vi krydser fingre for, at den kolde luft fra Midtvesten kommer så hurtigt herned, at den holder Earl til havs.

For en sikkerheds skyld har pigerne og jeg dog her til aften tømt pool dækket for havemøbler, og vi har handlet godt med flaskevand og dåsemad, som vi kan tilberede på gasblus, hvis vi mister strømmen. Lige nu håber jeg bare, at uvejret er drevet over igen til lørdag, hvor vi skal hente Corvetten.

Så er ferien snart forbi.

Heldigvis kan vi ikke mærke det på vejret. Vi har haft fantastisk vejr de seneste dage, og nåede op på 39 grader i solen i dag.
Emma og Mie har stadig en uge tilbage af skoleferien, da den officielle afslutning på sommeren herovre er Labor Day, som først er næste weekend. Men for Rikke er ferien forbi, for hun er netop her til aften taget afsted på sin første skoledag. Efter mere end et halvt års administrative og bureaukratiske krumspring blev hun for to uger siden optaget på Old Dominion University, hvor hun de næste to år skal læse Master of Public Administration. Det håber vi, hun får tid til at fortælle mere om, men vi er i hvert fald rigtig stolte af hende, og så får tøserne og jeg jo tre aftener alene om ugen til at hygge os.
Så for at fejre sommerens afslutning tog vi i går ud for at prøve Ocean Breeze, som er den lokale vandpark. Der var gode rutschebaner, og vi havde en hyggelig dag i solen, mens alle ladede op til det kommende skoleår.

Mormor og morfar på besøg.

Så er det blevet sidste aften efter næsten tre dejlige ugers ferie, da vi i morgen skal sende mormor og morfar tilbage til Danmark.
Sidste gang de var her, var i en hurtig weekend i New York, hvor det regnede ganske forfærdeligt. Mormor har normalt et ret præcist udtrykt krav om solskin i sin ferie, så hun ville gerne derop igen og opleve byen i korte ærmer. Så efter fejringen af Emmas fødselsdag tog vi alle derop nogle dage.
Denne gang prøvede vi at købe billetter til de dobbeltdækkede turistbusser for at kunne se en masse af byen uden at blive slidt op. Det var helt forrygende, og da busserne havde stoppested lige hvor vi kom ind til Manhattan med færgen, sparede vi en masse penge til subway'en også.

Busserne er meget udbredte herovre (og garanteret også i mange andre storbyer), og man kan stå af og på lige så mange gange man vil. Så oppe ved Central Park hoppede vi af og nød et par timer til fods.

Tilbage på bussen havde guiden nok hørt på sproget, at vi ikke var lokale. Hun troede sikkert, hun kunne tage lidt gas på Mie, for hun tilbød hende at fortælle om attraktionerne og blev vist lidt overrasket over, at engelsk jo ikke var et problem for en dansk pige på 9 år.

Mormor skulle selvfølgelig også med ind og se American Girl butikken, som er den vildeste dukkebutik, jeg nogensinde har set. Et grundareal som en Superbrugs og flere etager kun med dukketing. Herunder en frisørsalon til dukken, hvor man for den nette sum af $20 kan få en frisør til at sætte dukkens hår. Der er også en tesalon, hvor mor og datter kan nyde eftermiddagsteen sammen med dukken. Og dukkerne findes i et utal af konfigurationer, så man kan få én, der ret nøjagtigt ligner sig selv.

Med billetterne kunne man bruge alle fire ture rundt i byen. Herunder også en nattur, som gik over til Brooklyn, og hvor der skulle være en fantastisk udsigt ind over Manhattan skyline by night. Så sidst på eftermiddagen hoppede vi ombord på bussen efter at have drysset rundt i midtbyen og handlet lidt. Desværre er der vist noget med mormor og New York, for vi var knapt steget ombord på bussen, førend regnen begyndte. Vi havde læst hjemmefra, at der var regnslag med i prisen, så der var ingen panik. Regnslagene viste sig dog at være nogle store plasticposer, som flagrede til højre og venstre i vinden og regnen, og efter halvdelen af turen måtte vi give op og krybe nedenunder i tørvejr, så udsigten fik vi ikke meget ud af. Her er Rikke og mormor og morfar dog stadig i højt humør.

Vi havde også en dag, hvor den stod på shopping. I løbet af eftermiddagen tabte morfar dog pusten, og han og jeg tog i stedet ud og kiggede på elektronik for at ende ved baren i Hard Rock på Times Square. Her ventede vi på pigerne i et par timer, inden vi spiste aftensmad på Ellen's Diner, hvor serveringspersonalet underholdt med sang og musik.

Heldigvis fik vi taget revanche fra dagen før, og vi nød en tør og varm fantastisk aften i neonlysene på Times Square.

Sidste dag tog vi igen over til Manhattan, inden vi vendte næsen hjemad. Her gik vi en tur til Ground Zero for at se, hvor langt de er kommet med den nye bygning. Efter et par år med at få fundamentet på plads skrider det nu pænt fremad, og mon ikke de er ved at være nået til ca. 15 etager.

Vi gik også en tur ud på Brooklyn Bridge og nød udsigten tilbage over Manhattan skyline.

Vel tilbage i Virginia Beach var det blevet tid til at fejre mormors fødselsdag. Hun blev 60 år i juni og havde inviteret på Terrapin, som er vores yndlingsrestaurant og efter vores mening byens ubetinget bedste.

Vi blev heller ikke skuffede denne gang, og vi havde en rigtig hyggelig aften med dejlig mad og godt selskab, hvor vi fik ønsket mormor ordentligt tillykke.

Heldigvis har vejret pånær aftenens skylle i New York været fantastisk i ferien, så forleden tog vi til Oceanfront for at spise aftensmad og gå tur. Mormor ledte efter en ganske særlig køleskabsmagnet, så vi var i stort set hver eneste souvenirforretning (og der er mange!) for at lede. Desværre uden held, men til gengæld var der masser af juletræskugler i juleforretningen, som hun kunne bruge. Sjovt nok er sommeren angiveligt den absolut bedste tid at sælge juletræskugler på.

I weekenden kørte vi et smut til Richmond, så Rikkes forældre kunne se, hvor Rikke boede henne, da hun var herovre som au pair efter gymnasiet. Det var en god dag og sjovt at genopleve.

Emma 12 år.

Så blev vores store pige 12 år, og vi fejrede fødselsdag sammen med mormor og morfar.
Traditionen tro var der morgensang og gaver i sengen inden morgenmaden. Stakkels Emma havde ligget vågen og foregivet at sove længe, da vi andre vistnok sov tungere end hende.
Emma ville gerne bowle, og om eftermiddagen fik vi boller og lagkage på bedste dansk vis.
Om aftenen rykkede vi hele festen ned på pool dækket, for Emma elsker pool parties.
Hun havde en dejlig dag, og vi takker alle for kort, telefonopkald og gaver til hende.

Familien Nielsen's lille ny.

Efter lang tids markedsanalyse og forhandlinger, lykkedes det endelig mandag aften at gøre drengedrømmen til virkelighed. Her er Rikke og jeg ved at underskrive købsaftalen på dén 1976 Corvette, vi nu kan kalde vores.

Desværre har forhandlingerne trukket noget ud, så inden pengene er nået at rejse fra Danmark hertil (nævnte jeg, hvor håbløs Nordea er i den sammenhæng), er sælger rejst tre uger på ferie i Irland. Så bilen bliver først rigtigt vores den 4. september, og allerede nu er jeg sikker på, det bliver de længste tre uger i vores liv. Nå, det giver mulighed for at rydde lidt op i garagen, for Rikke var ikke synderligt begejstret for ideen om at flytte hendes Honda udenfor.

Mie og Jan på campingtur.

Vi er så småt begyndt at planlægge vores sommerferie til næste år, og vi regner med at skulle foretage noget af turen i campingvogn. I den forbindelse udtrykte Mie sin ærgrelse over, at vi aldrig er på camping mere. Mie og jeg bestemte os derfor for at købe et telt og tage på camping - Emma og Rikke skulle ikke nyde noget.

Denne weekend skulle det store slag slås. Vejret var godt og udsigten til søndag lovende, så lørdag morgen blev bilen pakket, og vi to store eventyrere drog afsted ud i det blå.

Vi har en campingplads ude i nationalparken, hvor briterne i sin tid først gjorde landgang, og da den er både hyggelig, tæt på stranden og kun et kvarter hjemmefra, var det et godt udgangspunkt. Men hvem kunne dog drømme om, at det var nødvendigt med pladsbestilling..?! I hvert fald var alt optaget, så valget stod mellem at køre hjem og prøve igen næste weekend eller finde noget andet. Mie stemte for det sidste.

Så vi kørte ind på basen, som ligger ved siden af, for at se, om vi kunne finde en lille græsplet at campere på. Til de som har været på besøg, er det dér, hvor vi er taget ud for at kigge på delfiner. Egentlig kiggede vi bare efter et stykke græs, men heldet var med os, for der viste sig at være en ganske fin og hyggelig campingplads på basen, som havde plads til os.

Så vi fik slået lejr og fik lidt frokost. Derefter gik vi et par lange gåture på både stranden og i skoven, inden den stod på burgere på Weber grillen til aftensmad, og s'mores til dessert.

Aftenen gik med at snakke, spille og læse, og det var faktisk rigtig hyggeligt bare at være os to, selvom Mie vistnok lidt savnede Emma og sin mor ud på aftenen. Også da vi var kommet i posen, lå vi og hyggede os med bøger og sladder. Da vi slukkede for lanternen, blev der godt nok mørkt, og skoven giver mange lyde fra sig, som man først lægger mærke til, når lyset bliver slukket. Så selvom Mie ikke ville være ved det, var hun ikke helt stolt af situationen, og det blev ikke bedre af, at jeg faldt i søvn. Hun vækkede mig efter ganske kort tid med kommentaren: "far jeg bliver bange, når du siger uhyggelige lyde." Nå, vil tog et par spil Sequence mere, og godt møre faldt vi begge i søvn på et tidspunkt efter midnat.

Men sørme om ikke vejrudsigten tog fejl. For ud på natten begyndte det selvfølgelig at regne, så man tror det er løgn, og så vågnede vi begge igen og lå og overvejede, om vi skulle droppe det og komme tilbage efter teltet næste dag.

Men det var trods alt lettere at rulle om på den fede side, så vi bestemte os for at blive og få det bedste ud af det. Det regnede jo trods alt ikke på os, og da fuglene og solen vækkede os lidt over 8 næste morgen, var det alligevel helt hyggeligt.

Så efter morgenmaden gik vi en tur op i Cape Henry fyrtårnet fra 1792, som er USA's første føderale bygning og bygget af sten fra samme stenbrud som stenene til Det Hvide Hus, Capitol og Mount Vernon.

Vi tog kun den ene nat denne gang, og selvom det var hyggeligt, var det nu heller ikke tosset at komme hjem igen og få et langt, varmt brusebad og blive klædt om, inden vi tog ud og spiste i aften.

Mie siger, at vi bestemt skal afsted igen en anden gang.

Moster og drengene på besøg.

Vi har de sidste tre uger haft besøg af Moster Cathrine og hendes tre drenge (altså onkel Thomas, Anders og Magnus). De havde det gode vejr med fra Danmark, så foruden hyggeligt besøg, har vi haft en helt fantastisk sommer. Det varede da heller ikke længe efter ankomsten, førend drengene røg med kusinerne i poolen. Magnus syntes måske nok, at det var lidt ufedt ikke at kunne nå bunden, men han sejlede lidt rundt i båden og badede ellers i pigernes gamle badekar på kanten.
Anders nød derimod vandet, og inden han rejste hjem igen, vovede han sig endda til at svømme ud i den dybe ende og springe i fra vippen.

Vores besøgende har i øvrigt ellers gjort deres til at holde gang i den amerikanske økonomi. Så meget at dollarkursens fald de seneste uger synes at være standset og låst fast ved 5,7. Vi sætter vores lid til, at familien Blichfeldts afrejse fra USA vil få den til at falde yderligere hen over sommeren.
I hvert fald kørte Rikke og Cathrine allerede den første dag på super shopping i outlet mall'et i Williamsburg, så Thomas og jeg gav den med børnene. Vi tog et smut på stranden for at se delfiner, som der var masser af, og inden vi vidste af det, var vi pludselig til globryllup på stranden også.

Anders er helt vild med brandbiler, så på vejen hjem tog vi chancen og stoppede ved en brandstation for at kigge på de flotte brandbiler. Det endte med, vi fik den helt store rundvisning, og Anders fik lov at sidde i alle bilerne.

Midt i det hele forlod så Moster og Thomas den synkende skude. De lejede en bil og tog en uges voksenferie i New York og Washington DC. Det var vist ret godt for alle, for mens de nød livet i et par fantastiske storbyer, hyggede Rikke sig i fulde drag med alle børnene. De nåede både til stranden, i parken, på legepladsen og en tur i zoologisk have.

Da familien igen var samlet, blev det også til en tur i Busch Gardens i stegende hede.

Og så nåede vi at fejre Anders' 6-års fødselsdag. Han fik en rigtig amerikansk lagkage med Sponge Bob efter eget ønske, og om aftenen var der pool party, som han også havde bedt om. Rikke serverede slik på poolkanten, og det var vist ret godt at svømme rundt i mørket og fylde sig med vingummier.

I fredags kørte vi dem i lufthavnen, og huset har været lidt tomt og stille siden, men vi glæder os til Rikkes forældre i næste uge kommer og sætter lidt liv i kludene igen.