Jeg var inviteret til fodboldkamp på det lokale universitet i går, så han blev hentet kl. 14 og tailgatede hele eftermiddagen med sin amerikanske kammerat, inden de gik ind for at se kampen, som hjemmeholdet vandt.
I fredags havde jeg også en "hård" dag. Vi havde en helt forrygende sensommerdag i fredags, hvor temperaturen lige sneg sig over 30 grader, så efter et par timer på jobbet tog jeg med et par kollegaer ud for at spille golf. 5 timer og 18 huller senere, havde vi bestilt tid på den lokale massageklinik, hvor der ventede os en times deep tissue massage. Det gjorde faktisk i perioder ondt som bare pokker, for der blev taget ved, men efter en time var jeg afslappet som aldrig før. Det var min første gang massage nogensinde men helt sikkert ikke den sidste. Det burde være en menneskeret at få sådan en omgang med jævne mellemrum.
Ellers er vi så småt ved at gøre klar til Halloween. Pigerne har inviteret deres veninder fra skole og sport, så hvis alle kommer, bliver vi 44 piger til Halloweenfest fredag den 30. oktober. Vi har en kæmpe garage til tre biler, som er blevet tømt og inddelt i rum med ophængte presenninger. Dernede skal så være et Haunted House, som vi er gået i gang med at lave. Der er rødmaskiner, skeletter i mandsstørrelse med lysende øjne, der ryster og skriger, spøgelser som "flyver" på udspændte snore og masser af kunstig spindelvæv med edderkopper i. Det er helt vildt, så meget der kan købes herovre, og pigerne gik helt amok en dag. Det er faktisk meget sjovt, for i dagslyset kunne det jo ikke blive uhyggeligt nok, men når lyset bliver slukket i garagen og det hele er tændt, bliver Mie alligevel en smule stiv i smilet. Vi skal nok tage både billeder og video til bloggen, efterhånden som vi får det gjort færdigt, så I derhjemme også kan nyde et lille gys.
Ellers venter der en kort uge for mig. I morgen er hovedkvarteret lukket på grund af Colombus Day, og jeg har fri fredag også, da jeg er blevet inviteret på herreweekend. Min kammerat og hans familie mødes to gange om året på et resort oppe i West Virginias bjerge, hvor de bruger en weekend på at spise steak dinners og spille golf. Jeg er inviteret med, så vi bliver 40 mænd til en forlænget weekend, som jeg glæder mig til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar