Halloween.

Efter at have hvilet ud alle sammen oven på gårsdagens strabadser, fik pigerne og far pyntet forsiden af huset til aftenens ryk-ind af trick-or-treaters, mens mor var oppe i supermarkedet og genforsyne slikskålene.

Efter aftensmaden blev vi så klædt ud igen, og kastede os ud i det. De officielle trick-or-treat regler siger, at børn indtil 12 år må trick-or-treate, og det må gøres fra solnedgang og indtil kl. 20; og kun hvis der er lys på fortrappen, for på den måde kan man signalere, om man "leger med". Der er heldigvis lys langt de fleste steder, for her i vores kvarter gør man rigtig meget ud af det, og mange huse er utrolig flot pyntet. Det er næsten som en helt lille gadefest, for forældrene går rundt sammen med børnene, og ved mange huse havde folk sat havestole op uden for og sad sammen i små grupper og nød aftenen. Og det var også en skøn aften: 25 grader og fuldstændig vindstille her ved indgangen til november. Skønt!

Der kommer også mange fra andre steder kørende hertil i biler, og på den måde bidrager til festen, så vejen myldrede med udklædte og feststemte mennesker.

Vi var alle fire ude at gå, så vi havde klaret sliksiden ved at stille et par skåle med slik frem på bænken. De var som ventet tomme, da vi kom hjem. Pigerne fik også et godt rov, som det ses på billedet. Emma nåede faktisk at runde lige nøjagtig 100 stykker slik.

Halloween fest.

I dag er det Halloween herovre, hvor kvarteret pyntes op og børnene skal ud og trick-or-treat'e. Pigerne havde ønsket sig at holde en Halloween fest, så det gjorde vi så i går. De havde inviteret deres veninderne fra klasserne, og Emma havde derudover inviteret sine holdkammerater fra softball. Pigerne hænger stadig lidt med næbbet og har en grim hoste, men de var feberfrie, så vi bestemte os for at holde festen og få det bedste ud af det. Ud af 42 inviterede nåede vi at være 31 piger til festen i går, så vi to gamle fik vores sag for.

Heldigvis har vi masser af plads i alrummet, som var dækket op med borde og stole, som vi havde lånt i den danske lejrs partykasse. Vi havde tag-selv bord med pizza, chips og kager, og så havde Rikke købt hvad der absolut må være verdens største Subway sandwich på 1 meter og 80. Prøv lige at se hende og pigerne med den på billedet herunder.

Her er pigerne med deres nogle af deres veninder, mens der stadig er nogenlunde kontrol over styrkerne. Vi havde inviteret dem fra kl. 6 til kl. 9, og ind imellem føltes det faktisk som lidt længe, for hvad den ene ikke kunne finde på, kunne den anden. Faktisk var det lidt pudsigt at bemærke, at mange amerikanere faktisk ikke opfører sig ret pænt, når de ikke bliver undertyrkt af en lærer i skolen eller en forælder. Der er en klar tendens til, at de europæiske børn opfører sig bedst. Det er i øvrigt meget sjovt, med det internationale miljø. Ved Emmas bod er pigen med det røde hårbånd fra Indien. Pigen med den sorte hat er tysker, og pigen med den stribede hat er franskmand. Så er der selvfølgelig Emma og resten er amerikanere.

Efter maden var der dans for primært de store piger og ellers forskellige lege. På billedet herunder er Rikke ved at styre ballondans, og for de mindre havde Rikke købt ind til at udfordre de kreative evner. De skulle nemlig lave edderkopper af slikkepinde. De blev en ret stor succes, også for de store børn.


Og så havde vi selvfølgelig et haunted house i garagen. Desværre var det fuldstændig umuligt at tage hverken billeder eller video i mørket, så her er et par dagslysbilleder til at give et indtryk. Forestil jer derudover at de forskellige figurer skriger og stønner, at røgmaskinen har gjort det hele så tåget, at der kun kan ses en meter frem, og at det eneste lys er fyrfadslys (selvfølgelig de små batteridrevne) og UV lys, som gør alt det hvide selvlysende. Jeg sad i stolen dernede med en slikskål. Jeg sad fuldstændig ubevægelig, så nogle af børnene troede, at det var en statue. Når de så kom hen for at tage slik, fik de selvfølgelig et BØH med på vejen, og jeg fik næsten blødende ører af pigeskrig. Alle tiders :o)

Svineinfluenza eller hva'...

Influenzaen er efterhånden også rykket tæt på herovre; både den almindelige og den med svin. Syv børn på pigernes skole er diagnosticeret med svineinfluenza, og der er rigtigt mange syge lige for tiden. I sidste uge var både læreren og ti børn fra Mies klasse syge. Og Emma og Mie er da desværre heller ikke gået ram forbi.
Mandag i sidste uge lagde Mie sig pludselig med feber, og et par dage efter fulgte Emma trop. Vi bestemte os for, at et lægebesøg kunne være lige meget, for ligegyldigt hvilken type influenza de havde, var der jo ikke det helt store at gøre ved det. Hen over weekenden begyndte de så også at hoste voldsomt, så mon ikke et lægebesøg var på sin plads?! Det viste sig desværre ikke at være helt nemt, for de er ikke tilmeldt noget specielt lægehus, og der gives kun tider samme dag til faste kunder. Nå, de er nu blevet oprettet som "kunder", og endelig i dag lykkedes det os at få en tid ved lægen. Diagnosen lød (heldigvis) ikke på svineinfluenza, men desværre viste det sig, at de begge har bronchitis. Så nu har de fået en heftig penicilinkur, og med lidt held kan vi have dem på højkant om et par dage.
Og det er også så småt ved at haste, for Halloween nærmer sig jo med hastige skridt. Det er på lørdag, hvor vi gerne skulle ud og "trick-or-treat'e". Derudover har vi inviteret samtlige pigernes veninder fra soft ball og skolen til halloween fest på fredag, og den ville alle vist være kede af at aflyse. Vi har inviteret 42 piger, og indtil videre har 28 af dem meldt sig til, så mon ikke der bliver liv i hytten? Garagen er tømt for biler, og dernede har vi lavet haunted house med UV lys, røgmaskiner, gravstene, edderkopper, spøgelser og alt hvad der hører til. Vi krydser fingre for, at pigerne når at blive friske, og så skal vi i øvrigt nok skrive lidt om festen i løbet af weekenden.

Spring Break.

Så har vi fået bestilt Spring Break til april næste år Heldigvis er vi ved at have vænnet os til, at herovre skal ferier bare planlægges i god tid. Faktisk var det et helt tilfælde, at vi kom til at snakke om ferien, fordi Rikke ønskede sig "noget eksotisk" (jeg havde foreslået en kanotur oppe i Maryland, men det faldt vist ikke lige i fruens smag). Da vi så ringede til et rejsebureau, viste det sig, at vi havde travlt, for mange flybilletter var allerede væk.
Efter nogle hektiske uger med at undersøge mulighederne, besluttede vi os for Den Dominicanske Republik i Caribien, hvor vi har fået værelse med havudsigt i dette all-inclusive resort. Det glæder vi os til, og mon ikke også vi skriver lidt om det til den tid.

På herretur.

I weekenden var jeg inviteret på herretur med en kammerat, der har samme job for USA, som jeg har for Danmark. Mændene i hans familie har de sidste 24 år mødtes to gange om året i Cacapon National Park i West Virginia for at hygge og spille golf, så vi var ca. 40 mænd samlet. Stedet er som navnet angiver midt i en nationalpark oppe i bjergene, så der er intet andet end golfbanen og den lodge, hvor vi boede.

Eneste minus er, at det tog næsten seks timer at køre derop, men da vi ankom, var det hele turen værd - også selvom temperaturen var lige over frysepunktet og det regnede både fredag og lørdag. Sikke et sted, og at træerne var iklædt efterårsfarver gjorde ikke oplevelsen dårligere. Oveni den flotte natur, var der masser af rådyr, der gik og græssede på fairways, og det mest imponerende var, at de tilsyneladende ikke bekymrede sig meget om os. Når man skød en bold ned ad fairway'en, og den landende mindre end 20 meter fra dem, kiggede de bare på os og græssede så roligt videre.

Og huskede jeg at nævne, at jeg om min portugisiske kollega kom ind på tredjepladsen i turneringen og vandt 50 dollars hver...

Så kan det snart ikke blive meget værre.

Hvis vi de seneste 14 dages tid i højt solskin og små 30 graders varme skulle have glemt, at sommeren er gået på hæld, er vi da lige på alle fronter blevet mindet om det de seneste dage. Poolen blev lukket i går, så hvor vi er vant til lidt hyggeligt at kigge på uden for huset, er baghaven nu dækket af en ucharmerende grøn presenning. Det har regnet i stænger uafbrudt hele dagen, så flere veje er oversvømmede. Græsplænerne i kvarteret er begyndt at dø og antage en trist gul farve (man bruger sommergræsser herovre). Temperaturen er faldet til under 20 grader, så vi har været nødt til at sætte varme på huset. Og for at føje spot til skade, har de lovet ned mod 12 grader hen over weekenden. Det er her i Virginia Beach, og som om det ikke skulle være nok, har de lovet ned til frysepunktet og mulighed for sne ovre i West Viginias bjerge, hvor jeg i morgen kører hen for at spille golf hele weekenden med en kammerat og hans familie.

Leadership Club.

Det at skolen vurderer børnene på de bløde værdier viser sig at åbne en række døre, som vi ikke lige havde forudset. Fx betyder det, at skolen er i stand til at "se bag" børns ydre og identificere potentiale, som børnene af forskellige årsager ikke viser og derfor risikerer ikke at få udviklet. Fx hvis de er generte og/eller tilbageholdende.
Gennem denne proces har skolen bag Emmas lidt stille og eftertænksomme væsen set en række stærke personelighedstræk, og hun er derfor blevet opfordret til at søge ind i skolens Leadership Club. Det har hun gjort gennem en længere proces, hvor hun skulle redegøre for sig selv, fremtidsønsker mv. i bedste jobsøgningsstil, og hun er nu sammen med 24 andre børn blevet optaget.
Klubbens formål er at udvikle "lederpotentiale" hos børn der går i femte klasse, som er sidste klassetrin i Elementary School. Det gøres både for at forberede dem bedst muligt til Middle School som starter næste år, men også for at de kan fungere som forbilleder for de yngre årgange på deres nuværende skole. Det gøres gennem månedlige møder efter skoletid i "klubben", studieture og ekskursioner samt månedlige "formal lunches", hvor klubbens medlemmer skal være pænt klædt på og spiser frokost ved et særligt bord i cafeteriet med lærerne fra klubben. Det er en ret pudsig og meget synlig forskel på os danskerne og den mentalitet som præger amerikanere. Jeg kan stadig huske, at jeg i en årrække i folkeskolen blev mobbet, fordi jeg havde "orden i sømkassen", og jeg er ret sikker på, at janteloven hurtigt havde fået bugt med denne klub på en dansk folkeskole. Prøv at overvej reaktionen, hvis man fra skolens side havde udvalgt og fremhævet en mindre gruppe børn på skolen og ladet dem fungere som forbilleder for resten; nej vel...
Deres månedlige møder bruges på at udvikle evnen til at arbejde i teams, både som leder og som medlem, hvor de forventes at udvikle evnen til at lede en aktivitete. Deres ture går til fx museer og besøg hos socialt udsatte personer, hvor de bidrager med "samfundstjeneste". De skal fx til et plejehjem på "bingo night", hvor de hjælper ældre med demens, og de skal også ud på et slags herberg, hvor de skal hjælpe med at servere mad for hjemløse. Gennem dette arbejde er det tanken, at deres ansvarlighedssans skal udvikles, og i det hele taget er det meget amerikansk, at ledere er godgørende i deres samfund. Tænk fx på kritikken af George W Bush for ikke at have ydet militærtjeneste.
Vi synes alle, at det er et superspændende program, og endnu engang nyder vi det amerikanske skolesystem, hvor børnenes potentiale bliver næret og udviklet i stedet for at alle helst skal holdes inden for den konformitetens rammer, som det desværre for ofte ses i den danske folkeskole.

Det nye skoleårs første karakterblade.

I går var det så tid for det nye skoleårs første karakterblade for pigerne. De bliver bedømt både for det rent faglige (ligesom da far var dreng), men de får også karakterer for de bløde værdier; altså hvordan de opfører sig, hvordan de interagerer socialt osv. Heldigvis er pigerne både klogere og markant sødere end jeg i hvert fald husker mig selv, så de klarer sig indtil videre helt forrygende med højeste og næsthøjeste karakter i alle fag. Det er formentlig overflødigt at nævne, at både mor og far er vildt stolte, og ikke mindst taget i betragtning, at de for et år siden ikke kunne sproget, er det da ikke så ringe endda. Faktisk er det bedste sådan set, at pigerne tilsyneladende er helt uberørte af det. Altså forstået på den måde, at selvfølgelig er de tilfredse med sig selv, men den konstante vurdering af deres gøren og laden er de mindre optaget af. Selv i dag (hvor jeg har regnet sammen, at jeg har brugt 20 år af mit liv på at gå i skole), får jeg stadig antydningen af sommerfugle i maven før en eksamen, men noget kunne tyde på, at hvis man udsættes for jævnlige tests på et tidligt tidspunkt, så bliver de en naturlig del af ens hverdag. Det synes jeg er ret imponerende, og jeg håber, det vil fortsætte sådan for pigerne, da det må være en stor styrke gennem resten af livet.

Livstegn fra Virginia Beach.

Herovre går det godt. Hverdagen er for alvor kommet i gang efter ferien, og her er travlt. Hverdagene flyver afsted med skole, lektier og sport, nu hvor Mie og mor også er begyndt at spille tennis, og weekenderne går med "alt det andet". Sidste weekend spillede Emma to soft ball kampe, men denne weekend er der så til gengæld ingen kampe. Det var sådan set heldigt nok, for i går var det årlige Fall Carnival på skolen. Det er vel nærmest at sammenligne med et dansk kræmmermarked, hvor frivillige forældre og lærere sætter de forskellige boder op på skolen. Der kan købes bamser, ballonner, kager, slik, ansigtsmaling og spilles et utal af spil. Overskuddet går ubeskåret til børnene på skolen, så alle deltager, og skolen summer af liv hele lørdagen.
Jeg var inviteret til fodboldkamp på det lokale universitet i går, så han blev hentet kl. 14 og tailgatede hele eftermiddagen med sin amerikanske kammerat, inden de gik ind for at se kampen, som hjemmeholdet vandt.

I fredags havde jeg også en "hård" dag. Vi havde en helt forrygende sensommerdag i fredags, hvor temperaturen lige sneg sig over 30 grader, så efter et par timer på jobbet tog jeg med et par kollegaer ud for at spille golf. 5 timer og 18 huller senere, havde vi bestilt tid på den lokale massageklinik, hvor der ventede os en times deep tissue massage. Det gjorde faktisk i perioder ondt som bare pokker, for der blev taget ved, men efter en time var jeg afslappet som aldrig før. Det var min første gang massage nogensinde men helt sikkert ikke den sidste. Det burde være en menneskeret at få sådan en omgang med jævne mellemrum.
Ellers er vi så småt ved at gøre klar til Halloween. Pigerne har inviteret deres veninder fra skole og sport, så hvis alle kommer, bliver vi 44 piger til Halloweenfest fredag den 30. oktober. Vi har en kæmpe garage til tre biler, som er blevet tømt og inddelt i rum med ophængte presenninger. Dernede skal så være et Haunted House, som vi er gået i gang med at lave. Der er rødmaskiner, skeletter i mandsstørrelse med lysende øjne, der ryster og skriger, spøgelser som "flyver" på udspændte snore og masser af kunstig spindelvæv med edderkopper i. Det er helt vildt, så meget der kan købes herovre, og pigerne gik helt amok en dag. Det er faktisk meget sjovt, for i dagslyset kunne det jo ikke blive uhyggeligt nok, men når lyset bliver slukket i garagen og det hele er tændt, bliver Mie alligevel en smule stiv i smilet. Vi skal nok tage både billeder og video til bloggen, efterhånden som vi får det gjort færdigt, så I derhjemme også kan nyde et lille gys.
Ellers venter der en kort uge for mig. I morgen er hovedkvarteret lukket på grund af Colombus Day, og jeg har fri fredag også, da jeg er blevet inviteret på herreweekend. Min kammerat og hans familie mødes to gange om året på et resort oppe i West Virginias bjerge, hvor de bruger en weekend på at spise steak dinners og spille golf. Jeg er inviteret med, så vi bliver 40 mænd til en forlænget weekend, som jeg glæder mig til.

Tanker en lørdag i Virginia Beach.

Det er jo sådan set ikke fordi det skorter på underholdningen, når man læser de danske aviser i disse dage. Bedst som man tror, at nu har Forsvarets øverste ledelse nået bunden i forhold til hvor lallende amatøragtig og utroværdig man kan fremstå, kommer der time for time nyheder der viser, at dér tog man altså fejl, mens medierne afslører den ene løgn efter den anden. Det er med noget sammenkrummede tæer man i disse dage skriver "leder i Forsvaret" på sit CV, og den eneste glæde man finder er, at krisen endnu ikke har fået fodfæste herovre. Her har det mest handlet om Visit Denmarks reklame på YouTube, og altså de seneste dage om præsidentens besøg i Danmark. Vi krydser fingre for, at katastrofen snart bliver inddæmmet, så man igen kan være stolt af at bære Dannebrog på uniformen.
Men der har også været plads til lidt mere glædelig underholdning. Broadway musicalen Grease turnerer for tiden i USA, og i går aftes var vi inde og se forestillingen i Norfolk. Emma og Mie var først lidt skeptiske, for selvom det stort set blot er High School Musical fra 50'erne, syntes de jo nok, at skuespillerne så lidt mærkelige ud i tøjet til at begynde med. Men showet var godt, og musikken er jo klassisk, så lidt efter lidt forsvandt deres skepsis, og vi havde en forrygende aften.
Emma skal have rettet tænder, og i onsdags startede det forløb for hende. Det har været et par trælse dage, for enhver tandretning starter med, at man får små "afstandsstykker" trykket ind mellem tænderne, for de langsomt kan flytte sig og gøre plads til metalbøjlerne. Det gør nas, og giver ikke stor lyst til at spise og tygge de første dage. Jeg kan selv stadig huske, hvor sk...ondt det gjorde, og jeg er faktisk overrasket over, hvor pænt Emma har taget det. Hun er sej!
Men vi var sådan set lige ved at komme i vanskeligheder på grund af alt dette. Rikke havde nemlig pakket et par Pamol'er i en lille pose i Emmas skoletaske, som hun kunne tage, hvis det blev for slemt. Under frokostpausen blev det set af nogle lærere i cafeteriet, og så havde vi balladen. De røg straks op til skolesygeplejersken, som kontakte Rikke og orienterede om byens "drug policy". Vi lærte så, at under ingen omstændigheder er nogen former for piller tilladte på skolen. Hvis der er behov for piller, skal der først udføres et større papirarbejde og deponeres piller ved sygeplejersken, hvor eleven så kan gå op og få dem udleveret. Heldigvis fik vi lidt lang line som udlændinge, for angiveligt har sådan noget i andre tilfælde medført bortvisning fra skolen. Ups...
Nå, men ellers er alt vel hér. Vejret er skønt. Her er høj blå himmel, masser af sol og 26 grader i solen. Men det er sjovt, som man vænner sig til varmen. Mie og jeg har lige siddet ude ved poolen og spist en is, mens vi overvejede, om vi skulle tage en dukkert. Vandet er 22 grader, og havde det været vandtemperaturen ved Fjellerup Strand en sommerdag i Danmark, var vi da uden tvivl hoppet i. Herovre skulle der dog kun et dyp af tæerne til at vi blev enige om, at vi nok bare skulle nøjes med at nyde synet af vandet. Øv, for så er det definitivt slut for i år, og vi har nu bestilt lukning af poolen til on 14 dage.
Ellers går tiden med at planlægge Spring Break og sommerferie. Det tager sin tid, for der er mange muligheder, og det er lidt svært at forholde sig til en ferie så langt ude i fremtiden. Men desværre har vi lært, at det skal gøres så lang tid i forvejen, og mange steder er allerede udsolgt til forårsferien i april.