Vi har haft et par dejlige dage i Washington DC. I går turnerede vi alle monumenterne. Det blev til en lille gåtur på syv timer, der vel strakte sig omkring seks kilometer rundt i byen.
Efter at have hvilet futterne et par timer, tog vi ud og spiste aftensmad på Old Ebbitt Grill, som er byens ældste salon (siden 1856), og som ligger et stenkast fra Det Hvide Hus. Jeg havde
heldigvis bestilt bord, da der uden bordreservation snildt kan være en times ventetid på bord. Men smilet stivnede dog hurtigt, da de ikke kendte til min reservation. Det viste sig, at de havde hørt det som Mr. Wilson (i stedet for Nielsen), men da det blev opklaret, var vores bord givet væk til anden side. Nu er intet jo heldigvis så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi fik et bord efter kun et kvarters ventetid, og så var forretterne til gengæld på husets regning.
Efter at have hvilet futterne et par timer, tog vi ud og spiste aftensmad på Old Ebbitt Grill, som er byens ældste salon (siden 1856), og som ligger et stenkast fra Det Hvide Hus. Jeg havde
heldigvis bestilt bord, da der uden bordreservation snildt kan være en times ventetid på bord. Men smilet stivnede dog hurtigt, da de ikke kendte til min reservation. Det viste sig, at de havde hørt det som Mr. Wilson (i stedet for Nielsen), men da det blev opklaret, var vores bord givet væk til anden side. Nu er intet jo heldigvis så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi fik et bord efter kun et kvarters ventetid, og så var forretterne til gengæld på husets regning.
Her til formiddag har vi været ude forbi Pentagon og se mindesmærket fra 9/11, inden vi kørte i lufthavnen.
Her har vi netop checket farmor og farfar ind og vinket farvel til dem gennem sikkerhedskontrollen. Nu skal vi så vente på, at mormor og morfar kommer ud med deres
kufferter. De er nemlig kommet med den flyver farmor og farfar skal hjem med.
kufferter. De er nemlig kommet med den flyver farmor og farfar skal hjem med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar