Jeg er blevet inviteret med på jagt i Blue Ridge Mountains her til vinter; efter sorte bjørne og det der herovre hedder White Tailed Deers, som jeg tror er rådyr, selvom de ser ret store ud. Det skete egentlig ved at tilfælde, idet jeg talte med en af mine amerikanske kolleger, som mente at jeg som dansker måtte være erfaren jæger. Der måtte jeg jo skuffe ham, da jeg, som jeg fortalte, holder rigtig meget af kødet, men har en god ven til at "gøre det beskidte arbejde" (tak Leif). Han mente derfor, at det var på tide for mig at gå i gang, og mente i øvrigt ikke, det var et problem, at jeg aldrig havde været på jagt før. "Du har vel skudt før", spurgte han. Det kunne jeg jo bekræfte, og da han havde ekstra våben og jagttilladelse blot er noget man køber på Internet ligesom et fiskekort, blev vi enige om, at jeg skulle med.
Jeg er nu ikke selv helt tryg ved tanken om at rende rundt i bjergene med et skarpladt våben, sådan bare uden videre, så jeg fandt et kurus, som tilbydes i de lokale jagtforeninger - ganske gratis. 10 timer i går lørdag inklusive en afsluttende prøve, og jeg er nu officielt kvalificeret "jæger" her i staten Virginia. Og så let er det, for kurset er faktisk det mest omfattende som findes herovre.
Kurset var faktisk så spændende en oplevelse, at jeg vil forsøge at beskrive oplevelsen lidt mere i detaljer, for min egen skyld at forankre mine erindringer. Jeg løber dermed en risiko for at rode mig ud i en længere antropologisk redegørelse, så indlægget her er som sagt mest for min egen skyld. Så er I advaret, hvis I læser videre.
Kurset var som nævnt en oplevelse for sig selv, for herovre er jagt og fiskeri i stort omfang fritidsbeskæftigelser for rednecks. Den bedste danske oversættelse af en redneck er vel en "bonderøv", selvom det ord ikke helt slår til, fordi en redneck er noget andet og mere end det. Ordbogen beskriver en redneck som "en hvid person af lavere social-økonomisk status, oftest bosiddende i landområderne". De fleste har sikkert set dem i amerikanske film, hvor de lever i trailerparker i trøstesløse flækker ude midt i ingenting og kører rundt i deres pickup trucks mens de drikker øl ud af dåserne. Således var jeg da også omgivet af mænd med langt fedtet hår, camouflagetøj, bandanaer og nussede T-shirts med sydstatsflag og tekster som "Assassins" (snigmordere) og "Jeg går ind for våbenkontrol - jeg holder min pistol med begge hænder". Ikke lige et sted man kommer i hyttesko og lærredsbukser, og EOS'en så da også lidt malplaceret ud på parkeringspladsen sammen med de mange mudderindsmurte pickup trucks.
Men kurset og pauserne gav mulighed for at komme om bag fordommene, og det var en spændende oplevelse, for jeg mødte en flok virkeligt flinke og hyggelige mennesker, som gerne ville dele ud af deres erfaringer og fortælle "en fremmed", hvordan han kunne nyde og opleve deres land og det natur, som de naturligt er meget stolte af.
Man bliver endnu engang mindet om, at USA er ekstremernes land på alle måder. Således også i samfundets inddeling, der nu engang altså bare har både virkeligt rige og meget fattige mennesker, hvilket jeg tror spiller ind her. Jagten handler i stort omfang for amerikanerne om at opleve naturen, og de velstilledes måde at opleve naturen på er vistnok mest på golfbanen, mens jagt og fiskere stort set er gratis fritidsbeskæftigelser og derfor bruges af mindre velstillede. Staten selv opfordrer faktisk borgerne til netop at bruge naturen. Det ses blandt andet ved, at der overalt i USA er kæmpestore statsparker, hvor parkbetjente patruljerer og sikrer sig, at man husker at respektere naturen, mens man nyder den. Mange af disse statsparker tilbyder forskellige former for rekreation, lige fra bare at køre gennem med sin bil til cykel- og vandrestier, båderamper, jagt og fiskeri. Alene i staten Virginia viser det sig, at små 81.000 hektar skovområde er offentligt jagtareal, som man kan gå på jagt i, hvis man blot har taget førnævnte kursus og købt jagttegn. Jagttegn kan købes på Internet eller i supermarkeder og prisen afhænger af, hvad man går på jagt efter. Til eksempel skal jeg giver 40 dollars for et jagttegn, der giver mig ret til jagt på bjørne og White Tailed Deer i et år (naturligvis dog kun indenfor de fastsatte jagtperioder). Nu er det jo som sagt min første berøring med jagt, så jeg har intet at sammenligne med, men jeg synes, det lyder ret billigt. Især taget i betragtning, at jagttegnet giver ret til at tage tre dyr i løbet af året, og selvom 81.000 hektar er meget, er der omkring 1.2 millioner White Tails i Virginia, så der skulle vel nok være muligheder...
Jagten handler også for amerikanerne om at træde lidt tilbage i tiden og mindes deres forfædre og den ånd USA blev opbygget i. Man skal jo huske på, at USA reelt kun er 400 år gammelt, og for amerikaneren er fortiden derfor ikke så fjern, som den er for mange af os i de europæiske lande. Derfor handlede kurset meget om at skabe en form for bevisthed om, hvordan jagten passer ind i menneskets overlevelse og nationens historie. Det ses også afspejlet i jagtformerne, hvor sæsonen er inddelt i perioder, hvor man må bruge riffel og halggevær, men også perioder hvor der jages med bue og pil samt forladegevær og fælder. Faktisk er den bjørnejagt, som jeg er inviteret med på i forladesæsonen, og jeg vil være ærlig og sige, at jeg er lidt betænkelig ved at jage bjørne med et gevær, som kun kan skyde et skud ad gangen og kræver længere ladeproces for at kunne skyde igen.
Afledt af netop historien ligger der vistnok også et eller andet med individets personlige frihed. Hele pointen omkring landets samfundsopbygning har fra starten handlet om en regeringsmagt med så lidt magt og indflydelse som muligt, som kun tager sig af det mest nødvendige "overstatslige", mens folket skulle nyde den personlige frihed. Sådan har det været, siden de første englændere tog herover for at slippe fra kongens magt, og sådan er det reelt også i dag, hvor man er noget tilbageholdende over for stærke centralregeringer, som vil "blande sig" i lokale forhold. Således synes de fleste amerikanere faktisk, at det at have våben som ejendele er helt naturlige, og når man har våben, skal de selvfølgelig også bruges i de store landarealer, som USA har.
Endelig handler jagten også om at være mand. Det er vist ikke et helt tilfælde, at silikonebryster og fitness centre stammer fra USA. Herovre skal en kvinde være en kvinde (feminin), og en mand skal være en mand (muskler) og lave "manly things", herunder gå på jagt. Det sås også på publikum under kursus, idet størstedelen var mænd som havde medbragt deres 12-14 årige sønner.
Så alt i alt var gennemførelse af jagtkurset et interessant studie af den amerikanske folkesjæl, og jeg vil gerne indrømme, at jeg selv blev lidt bidt af stemningen og glæder mig meget til at komme ud og prøve kræfter med naturen.
Og så skal jeg da lige huske og sige, at der også var andre typer mennesker på kurset. Således fx også en mor med sine tre døtre på vel en 12-14 år med mobiltelefoner, langt hår og neglelak på tåneglene. Så jagt er virkelig for alle herovre.
søndag den 27. september 2009
fredag den 18. september 2009
Pyh, hvor er her lige pludselig tomt.
Lige pludselig føles huset meget stort og lidt tomt. Jan har i dag kørt mormor og morfar til Dulles lufthavn i Washington, så vi er alene for første gang i fem uger. Det har været hyggeligt, og vi har alle nydt at have bedsterne på besøg.
lørdag den 12. september 2009
Times Square.
Så er mørket så småt ved at falde på, og Times Square viser sig
fra sin flotteste side - selv regnen er holdt op.
Vi er blevet skrevet op hos Olive Garden, så med lidt held får vi
også lidt aftensmad om en times tid...
fra sin flotteste side - selv regnen er holdt op.
Vi er blevet skrevet op hos Olive Garden, så med lidt held får vi
også lidt aftensmad om en times tid...
New York City.
Så har vi taget mormor og morfar på en smuttur (700 km...) til New
York i weekenden. Vi kørte herop efter skole i går i øsende regn,
så det var med en vis tvivl. Det snusker stadig lidt ind imellem, men
det er rimelig lunt og indtil videre ikke noget, som har krævet
regnfrakker, så vi er ved godt mod.
Vi har netop været oppe i byens (nu) højeste bygning - Empire State
Building - hvor vi har nydt udsigten fra 86. etage.
Vi bor på Staten Island lige syd for Manhattan, så vi er sejlet
hertil i morges lige forbi Frihedsgudinden. Skønt syn.
Nu er vi ved at hærge en gift shop (igen...), og så er det vist
frokosttid, inden vi vil indtage butikkerne på 5th Avenue.

tirsdag den 8. september 2009
Første skoledag og sommeren forbi.
Så er sommeren officielt forbi jf. den amerikanske kalender, da vi netop har haft Labor Day weekend, og det i dag har været første skoledag i det ny skoleår.
Og jeg skal da lige hilse og sige, at Moder Natur har tænkt sig at demonstrere, at sommeren er forbi. Himmel og jord har stået ud i et det sidste døgns tid, og siden i går aftes har vi fået små 150 mm. regn. Da jeg kørte på job i morges, var flere veje og tunneller oversvømmede, og flere steder kørte jeg i vand til midt op på hjulene. Så er en lille smart convertible lige pludselig ikke så fed mere, og man ønsker sig i stedet bare en stor firehjulstrækker. Nå, det gik jo, og heldigvis har varmen ikke helt forladt os; luften er 22 grader og vandet i poolen er stadig 26 grader.
Bortset fra vejret gik første skoledag rigtig fint. Herovre bliver kortene jo blandet ved hvert skoleårs begyndelse, så årgangen bliver sammensat til nye klasser som får ny klasselærer. Vi har endnu engang været rigtig heldige, og pigerne har fået hver den klasselærer de helst ville have, og den umiddelbare vurdering er virkelig positiv. De er søde, venlige og imødekommende, og vi sidder igen og er dybt imponerede over, hvor dygtige de er herovre til at servicere os og børnene og få os til at føle os velkomne. Også veninderne synes at være faldet ud til vores fordel. Emma er kommet i klasse med en fransk pige fra gaden, som hun godt kan lide, og det kunne da være dejligt med en veninde lige om hjørnet i år.

fredag den 4. september 2009
Så fik vi afleveret farmor og farfar.
Vi har haft et par dejlige dage i Washington DC. I går turnerede vi alle monumenterne. Det blev til en lille gåtur på syv timer, der vel strakte sig omkring seks kilometer rundt i byen.
Efter at have hvilet futterne et par timer, tog vi ud og spiste aftensmad på Old Ebbitt Grill, som er byens ældste salon (siden 1856), og som ligger et stenkast fra Det Hvide Hus. Jeg havde
heldigvis bestilt bord, da der uden bordreservation snildt kan være en times ventetid på bord. Men smilet stivnede dog hurtigt, da de ikke kendte til min reservation. Det viste sig, at de havde hørt det som Mr. Wilson (i stedet for Nielsen), men da det blev opklaret, var vores bord givet væk til anden side. Nu er intet jo heldigvis så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi fik et bord efter kun et kvarters ventetid, og så var forretterne til gengæld på husets regning.

Her til formiddag har vi været ude forbi Pentagon og se mindesmærket fra 9/11, inden vi kørte i lufthavnen.
Her har vi netop checket farmor og farfar ind og vinket farvel til dem gennem sikkerhedskontrollen. Nu skal vi så vente på, at mormor og morfar kommer ud med deres
kufferter. De er nemlig kommet med den flyver farmor og farfar skal hjem med.
kufferter. De er nemlig kommet med den flyver farmor og farfar skal hjem med.
torsdag den 3. september 2009
Det Hvide Hus.
Her de sidste dage er vi taget til Washington DC med farmor og farfar. Vi kørte herop i går og så Arlington kirkegården og vagtskiftet ved den ukendte soldats grav om eftermiddagen.
Aftenen brugte vi i Georgetown, hvor vi spiste pulled pork BBQ og Hagen Dazs is til dessert.
I dag har vi lejet en scooter og er i fuld gang med at turnere monumenterne. Her er vi kommet til Det Hvide Hus, men vanen tro er vi desværre ikke blevet inviteret indenfor.
I dag har vi lejet en scooter og er i fuld gang med at turnere monumenterne. Her er vi kommet til Det Hvide Hus, men vanen tro er vi desværre ikke blevet inviteret indenfor.
Abonner på:
Opslag (Atom)