Så er det lige før...

Mormor og morfar kom forleden og er ovre deres jetlag, gaverne er pakket ind, reservationerne er på plads og kufferterne er pakket, så om ganske få minutter triller vi mod New York og fejrer den store dag.

Det er slet ikke til at forstå, at tiden lige pludselig er kommet, men på søndag kl. 11 bliver vores Emma konfirmeret. Vi er alle spændte, men det er vist helt galt for den unge dame. Hun er aldrig oppe før kl. 10 på en fridag, men da jeg stod op her til morgen kl. 7 var hun fuldt påklædt og klar til afgang. "Jeg er egentlig træt men kunne ikke sove mere", lød det.

Et lille stykke Danmarkshistorie i Virginia.

Det var en stor dag herovre i går, da vi stod op til nyheden om den nye danske forsvarschef og den danske militærhistories største karrierespring. Det er ikke hver dag man kan sige, at man er golfbuddy med forsvarschefen, og at samme har lært mig at chippe. Endnu mere surrealistisk blev det i går aftes, da alle danskerne samledes omkring hans adjudants pool og skålede tillykke i champagne med Peter via Skype. Champagne som hans hustru iøvrigt til lejligheden åbnede med hans sabel.

Men vi er alle sammen herovre rigtig glade og stolte, for Peter er en fantastisk fyr. Dygtig, hårdtarbejdende og virkelig behagelig, og det bliver rart endelig at få noget ro på alle de sager, som pressen har væltet sig rundt i den seneste tid.

Den kommende tid skal jo så vise, om det er godt eller skidt at kende forsvarschefen personligt. Men i hvert fald håber jeg, han holder fast i sit løfte om at sikre mig adgang til Viborg Golfklub. Selvom det nok bliver en underlig telefonsamtale, når vi om lidt kommer hjem. For den beslutning nåede desværre at blive truffet inden Peters tiltrædelse, så selvom vi forsøger at ignorere det så meget som muligt, må vi nok erkende, at adressen igen fra 4. juli 2012 kommer til at hedde Solvænget 106.

One Act Play festival.

Emma har i løbet af foråret deltaget i skolens skuespil. Emma spillede en af de syv små dværge.

Det var en lidt hård affære, for de øvede hver dag to timer efter skoletid, så pludselig varede skoledagene til kl. 1730, hvorefter der var lektier og hendes andre fritidsaktiviteter. Men resultatet blev også derefter. Deres skuespil blev opført på en One-Act-Festival en lørdag, hvor alle byens skoler opførte deres skuespil for hinanden med dommere på. Great Neck Middle School fik stor ros for deres show, som vi naturligvis også synes var det bedste. De unge mennesker kunne deres replikker til fingerspidserne, og de levede sig virkelig ind i deres roller, så det var en fornøjelse at se på.

Da det er en efter-skole-aktivitet på linje med de mere traditionelle sportsgrene, var der også award ceremony på skolen sammen med de andre vinteraktivteter, hvis sæson er sluttet nu. Det er enormt motiverende, at skolen bruger tid på at anerkende de unge mennesker for deres indsats, og der var stort fremmøde i går aftes, hvor Emma fik sin award sammen med resten af gruppen.

Final Mile.

I lørdags var det i anledningen af St. Patrick's Day endnu engang blevet tid til den årlige Shamrock Marathon. Børnene i Elementary Schools har i løbet af foråret løbet 25 miles i gymnastiktimerne, og den sidste mile løbes på strandpromenaden ved Atlanterhavskysten. Et arrangement hvor der deltager omkring 6.000 børn. Dertil kommer de større børn som gennemfører halve og hele marathons også.

Her er Mie o Sydney efter løbet.

I lighed med sidste år var vejret fantastisk, så man kunne gå en tur på stranden og nyde sandskulpturen, der var lavet til lejligheden. Det blev dog kun et kort visit, for Mie skulle tilbage til teatret og opføre sit show anden gang.

Three Blind Mice

Denne sæson har Mie også gået til teater. I lørdags var det hendes tur til at fremvise sit stykke. Mie spillede en af musene i skuespillet Three Blind Mice (derfor solbrillerne). Stykket varede en time, skuespillet var både sjovt og godt opført, og børnene gjorde et fantastisk job.

Nu er der fri resten af måneden, inden holdet starter op igen til forår-/sommersemesteret, og vi glæder os allerede til næste show.

D.A.R.E. graduation

I år blev det Mies klasse til at deltage i DARE (Drug Abuse Resistance Program) i skolen. Programmet er globalt og startede i Los Angeles i 1983 for at lære unge om farerne ved euforiserende stoffer - lige fra rygning til decideret stofmisbrug. De lærer også om gruppepres og beslutningsprocesser, og da undervisningen foretages af den lokale sheriff, får de også et naturligt og positivt forhold til uniformerede autoriteter.

Efter udlevering af certifikater til "I love me"-væggen afsiger børnene en troskabsed om at holde sig ude af misbrug.

På den end side er det lidt bekymrende, at der tilsyneladende er behov for at undervise børn i 4. klasse om farerne ved misbrug, men på den anden side er programmet supergodt, og det er vel bedre at starte for tidligt end for sent.

Her er Mie med sin lærer.

Emmas første offentlige optræden.

Indtil nu har Emmas skuespil kun været vist i lukkede kredse på skolen og på teaterskolen. I lørdags havde hun sin første offentlige optræden. Der var et arrangement i det lokale mall, hvor mere end 100 stande kom med ideer til fritidsaktiviteter for børn og unge.
Til anledningen havde Emmas teaterskole arrangeret et mindre skuespil, de opførte som smagsprøve. Det foregik ombord på et krydstogtskib, og Emma var cruise ship director. Det gik rigtig fint, og selvom der var sommerfugle i maven, var det en god oplevelse at få lov at vise til offentligheden, hvad hun går og arbejder med.


Efter skuespillet gav hun også lige et nummer i en duet sammen med Sara - en anden pige fra hendes hold.

På mange måder en solskinsdag.

Dagen i dag har på flere måder vist sig fra sin dejlige side.

Til morgen var referatet fra gårsdagens møde i Teknisk Udvalg blevet offentliggjort, og efter mere end et års tovtrækkeri med Viborg Kommune, flere timer end jeg orker at tænke på samt udfærdigelse at et 26 sider sagsoplæg inkl. bilag, kunne man læse: "Teknisk Udvalg besluttede at meddele dispensation fra den fastlagte byggelinje i lokalplan nr. 3.28 for et nyt boligområde ved Solvænget i Frederiks...". Så ind imellem kan borgeren faktisk godt vinde over systemet, og vi glæder os til at påbegynde byggeriet af vores planlagte garage, når vi kommer hjem.

Endvidere stod temperaturen i Virginia Beach på 28 grader i dag, da jeg hentede Mie i skolen. Det var perfekt timing, for 1. marts er dagen, hvor vores yndlingsishus "Rita's" åbnede efter vinteren. Det fejrede Mie og jeg med en gelati, mens vi solede vores blege vinterkroppe lidt.