Jul.

Så er det vist ved at være høje tid at reflektere over julen, inden 14 skønne fridage går helt i glemmebogen. Vi fejrede jul hjemme i 2011 med kun os fire. Bedst som vi skulle til at sætte os til bords og nyde frugterne af en hel dags arbejde i køkkenet, ringede det pludselig på. Amerikanerne fejrer jo først jul den 25. om morgenen, så de har jo masser af tid juleaften, og nogle familier har tradition for at tage rundt til venner og synge julesange (caroling) og ønske god jul. Sådan en familie viste vores danselærer sig at være en del af, for pludselig stod hun med forældre, mand og seks dage gammel baby på trappen og sang julesange.

Det var jo selvfølgelig meget hyggeligt, men timingen kunne ikke være ringere, så mens vi stod og sludrere i entreen, kunne man lugte de brunede kartofler blive lige rigeligt varme ude fra køkkenet. Nå, men når man stikker en få dage gammel baby i armene på husets frue, kan alt jo tilgives, og vi kunne stadig nyde en fantastisk julemiddag, da vi havde sendt vores uventede gæster videre.

Efter middagen var jeg traditionen tro nede hos vores venner fra Marsk og være julemand, og så kunne vi fortsætte vores julefejring med dans, sange og gaver bagefter.

Vi havde en dejlig aften og efterfølgende dage, hvor vi bare nød at have fri, spise julemad og lave ingenting.