Så er Corvetten færdig med at køre et stykke tid.

Morfar og jeg tog Corvetten ud at spise en aften mens de besøgte os, og jeg fik en fin plads ved siden af sidste nye model, som bestemt heller ikke ser helt dårlig ud.

Da jeg købte Corvetten vidste jeg godt, at den trængte til at få renoveret forhjulsophænget, for 34 år sætter sine spor i gummibøsningerne. Det er egentlig ikke vanvittigt dyrt i reservedele, men hele ophænget og styretøjet skal splittes ad for at komme til de forskellige bøsninger, så jeg har gået lidt uden om den varme grød. Til gengæld har jeg brugt tiden på at læse en masse og etablere kontakter ved andre ejere af gamle Corvetter, så jeg nu har lidt at trække på, hvis (når!?) jeg kommer i problemer.

Så nu er der vist ingen undskyldning længere, og da møgvejret betyder, at jeg ikke rigtigt får kørt i bilen, gik jeg her i weekenden i gang.

Garagen er blevet ryddet op og gjort klar, bilen er blevet klodset op, og jeg er nået til at få hjul, bremser, rotor og lejer taget af i begge sider. Skjoldet som sidder uden på spindlen er på vej af, men de bolte som holder spindlen fast på styretøjet giver sig ikke sådan lige. De har nu også siddet hvor de sidder i 34 år, og de har altså ikke lige sådan tænkt sig at skulle nogen steder. Så efter at have knoklet med det store værktøj hele formiddagen måtte jeg til sidst give op. Så nu har boltene fået en ordentlig omgang WD40, og så håber jeg, da i løbet af ugen vil blive mere medgørlige.

Det bekymrer mig godt nok noget, for denne del af operationen skulle egentlig være ganske ligetil, så hvis det allerede nu begynder at drille, er jeg noget spændt på, hvordan det vil opføre sig længere fremme i processen. Nå det er nu spændende at arbejde med, og jeg lærer konstant noget nyt om bilen, så det er faktisk ikke så slemt endda, og jeg glæder mig til at komme ud og køre bilen igen.