Hvad byder man uventede gæster..?!

Det er altså et underligt vejr herovre. Nu har vi lige overstået et jordskælv, og byen stod på den anden ende i ugen op til Irene, som heldigvis for os viste sig at være lidt af en fuser.
Til gengæld fik vi så i går som lyn fra en klar himmel besøg af den værste gang møgvejr, jeg nogensinde har oplevet.
Mens vi spiste aftensmad meldte radioen pludselig om tornadovarsel, og i løbet af fem minutter gik himlen fra flot blå med høj sol til kulsort. Og så fik vi ellers en tordenbyge, der ville noget.
Det var kun begyndelsen, men det vidste vi jo ikke, så Rikke kørte på universitetet, som hun plejer.
Og SÅ begyndte det ellers at regne og tordne. Emma kom ned fra værelset og meddelte, at de havde varslet "flash flooding", men som jeg sagde: bare rolig, der bliver aldrig oversvømmelser i vores ende af byen. Troede jeg....
For vi kunne jo godt se, at vandet begyndte at stå lidt højt på de passerende biler ude på vejen, og blot et kvarter senere, var der altså oversvømmelse. Der kom så meget vand, at forhaverne på begge sider af vejen var dækkede af vandspejl, og bilerne druknede ude på vejen. Skraldespanden som ligger ned på billedet ude på vejen har et tværmål på 60 cm., og den er næste væk under vandet.
Som det kan ses på billedet, har vi vandspejl helt oppe i indkørslen, og naboens forhave er simpelt hen væk.
Vi fik også ret uventede gæster. Toyota'en som kan ses i det fjerne, holder oppe i en indkørsel og er alligevel pænt under vand. Så under megen skubben og masen fik passagererne åbnet dørene og kom til os og bad om husly. Den bil er færdig og holder i øvrigt stadig sammen med masser af andre biler rundt på vejene her til morgen og er totalskadede.

For underligt nok kører amerikanere altså ud som om ingenting er hændt. Jeg spurgte vores gæster, hvorfor de ikke standsede, da de kunne se deres lygter under vandet. Svaret var, at det kunne de ikke se, fordi det regnede så voldsomt. Jeg opgav at forklare dem, at man nok i det hele taget ikke bør køre, hvis man ikke engang kan se forenden af sin bil...
Føreren i SUV'en herunder tænkte, at det nok skulle gå, da hans bil jo var noget højere.

Men han nåede ikke mange meter, førend hans bil også døde midt på vejen. Han var så til gengæld smart nok til ikke at åbne dørene, så han sad der midt i søen i nogle timer, inden regnen var holdt op, og han kunne skubbe den ind til siden og gå hjem.

Heldigvis havde det ikke været så slemt inde ved universitetet, så både Rikke og Eos'en overlevede og kom hjem igen uden mén. Rikke havde dog været nødt til at køre en større omvej, da den sædvanlige vej hjem var oversvømmet.

Præcist hvor meget vand der er faldet, ved vi ikke, da poolen løb over sine breder. Der var ca. 40 cm. op til kanten, så der er i hvert fald faldet mere vand end det på blot to timer!

Så er Corvetten færdig med at køre et stykke tid.

Morfar og jeg tog Corvetten ud at spise en aften mens de besøgte os, og jeg fik en fin plads ved siden af sidste nye model, som bestemt heller ikke ser helt dårlig ud.

Da jeg købte Corvetten vidste jeg godt, at den trængte til at få renoveret forhjulsophænget, for 34 år sætter sine spor i gummibøsningerne. Det er egentlig ikke vanvittigt dyrt i reservedele, men hele ophænget og styretøjet skal splittes ad for at komme til de forskellige bøsninger, så jeg har gået lidt uden om den varme grød. Til gengæld har jeg brugt tiden på at læse en masse og etablere kontakter ved andre ejere af gamle Corvetter, så jeg nu har lidt at trække på, hvis (når!?) jeg kommer i problemer.

Så nu er der vist ingen undskyldning længere, og da møgvejret betyder, at jeg ikke rigtigt får kørt i bilen, gik jeg her i weekenden i gang.

Garagen er blevet ryddet op og gjort klar, bilen er blevet klodset op, og jeg er nået til at få hjul, bremser, rotor og lejer taget af i begge sider. Skjoldet som sidder uden på spindlen er på vej af, men de bolte som holder spindlen fast på styretøjet giver sig ikke sådan lige. De har nu også siddet hvor de sidder i 34 år, og de har altså ikke lige sådan tænkt sig at skulle nogen steder. Så efter at have knoklet med det store værktøj hele formiddagen måtte jeg til sidst give op. Så nu har boltene fået en ordentlig omgang WD40, og så håber jeg, da i løbet af ugen vil blive mere medgørlige.

Det bekymrer mig godt nok noget, for denne del af operationen skulle egentlig være ganske ligetil, så hvis det allerede nu begynder at drille, er jeg noget spændt på, hvordan det vil opføre sig længere fremme i processen. Nå det er nu spændende at arbejde med, og jeg lærer konstant noget nyt om bilen, så det er faktisk ikke så slemt endda, og jeg glæder mig til at komme ud og køre bilen igen.

Fra sommer til efterår natten over.

Selvom det var dejligt sensommervejr i Danmark, var det nu alligevel skønt at vende hjem til Virginia Beach, hvor temperaturen indtil sidste uge lå over 30 grader døgnet rundt.
Jeg sad i øvrigt ved siden af en lokalkendt i flyet, som anbefalede aftensmad på en lille cafe, der ligger blot 15 minutters kørsel hjemmefra. Cafeen ligger på en mole, så man sidder over stranden ved Chesapeake Bay (Chicks Beach) med den mest fantastiske udsigt over stranden og vandet. Og fordi den primært henvender sig til de lokale, er maden vanvittigt billig. $60 for aftensmad til fem mennesker (Mie havde en veninde med) inkl. tax og drikkepenge kan vist ikke gøre meget billigere. Stedet var da heller ikke på nogen måde prætentiøstm men vi fik nogle fiskeburgere med frisk fisk, som smagte fremrageende. Og når man kombinerer maden med sådan en solnedgang, kan alt andet være ligegyldigt. Det var en totaloplevelse helt i top, og cafeen er nu kommet på listen over favoritsteder. Det er en skam, at den lukker i vintermånederne.

Og de kan snart nok komme. Det var en vildt mærkelig slutning på dette års sommer, for den ene dag gik vi i seng med temperaturen over 30 grader, og da vi stod op næste dag var den faldet til 17 grader, og det var pludselig hundekoldt.
Så vi gik og frøs i en uges tid, men vejret er heldigvis blevet lidt mildere igen. At der er blevet efterår kan der dog vist næppe være nogen tvivl om, for selvom temperaturen igen er tilbage midt i 20'erne, regner det uhyggeligt meget. Det kommer i voldsomme tordenbyger, hvor der i løbet af en time falder 100 mm., som er langt mere, end kloakerne kan bære. I fredags da jeg skulle hente Mie i skole, var der faldet så meget vand, at vejen var helt væk, så vi gik i vand til over anklerne. Billedet er taget på vejen foran hendes skole.

På besøg i Danmark.

I forrige uge var jeg heldig at blive sendt en tur til Danmark på tjenesterejse. Jeg skulle egentlig have rejst hjem sammen med mormor og morfar, men da de havde fået nye billetter pga. problemerne på udrejsen, måtte jeg rejse hjem alene.
Det primære formål var et seminar i Roskilde, men jeg havde et møde på Flyvestation Karup inden weekenden, så jeg nåede også et kort besøg i Frederiks. Det var rart at se "sit kvarter" igen, og inden vi får set os om, er vores hverdag jo dér igen. Men der sker godt nok meget på tre år.
Timingen i rejsen til Danmark var perfekt, for jeg var også heldig at få en weekend sammen med familien på Fyn. Onkel Lars flytter til Kina med sit job i næste måned, så der var mange spændende historier at få, og hvem ved, hvornår vi ser noget til ham igen?!
Den danske sensommer viste sig fra sin kønne side, så der blev mange hyggelige timer på terrassen hjemme ved mor og far.

På jetski med delfiner.

Pigerne har genenm længere tid ønsket sig at komme ud på jetski, og i søndags fik vi endelig gjort alvor af det.
Det viste sig, at man kan leje jetski på "vores" strand blot 15 minutters kørsel hjemmefra. Og de tilbød foruden den almindelige leje en guidet tur ud til området, hvor delfinerne er. Så vi kom fem kvarter til havs og havde en forrygende dag.
Jeg har før været ude med nogle kammerater og været ved at blive slået ihjel, fordi vi kortvarigt glemte, at vi ikke længere var 19 år gamle. Så det var sjovt at se pigerne, som til at begynde med var lidt betænkelige ved tanken om jetski. Som Rikke sagde, havde hun ikke engang nogensinde kørt en knallert. Det varede dog ikke længe, før alle hæmninger var smidt overbord, for det er en helt berusende fornemmelse at fræse afsted med 50 km/t hen over havet, og Mie og jeg havde i periode vanskeligt med at følge med de to store fartbisser.

Det var sjovt at sejle rundt med delfinerne, der var ligeså nysgerrige som os og kom op og slog med halen mellem gruppen af jetski. En helt igennem fantastisk måde at bruge en søndag på, og timingen kunne vist ikke blive meget bedre, for de har lovet lidt køling i vejret sidst på ugen. Det skal vist blive helt ned i nærheden af 20 grader ;)

Mormor og morfar på besøg.

Igen i år har vi været heldige at få besøg i sommerferien, da mormor og morfar kiggede forbi. De havde en begivenhedsrig tur herover, for en livstræt person bestemte sig for at kaste sig ud foran toget til Kastrup, og så var det altså sket med at nå flyet. Så de tilbragte feriens første nat på Hilton i Københavns Lufthvan på forsikringens regning, og så havde vi lige en dag mere til at få gæsteværelset klart.
Mormor havde nok engang krævet at komme til New York. Da hun tilbød at invitere, tog jeg et par fridage, så vi kunne få en lang weekend, og så satte vi ellers kursen nordpå. Selvom vi kom tidligt afsted, nåede vi først frem til Manhattan først på aftenen, og trafikken ind til Manhattan fredag aften trodser enhver beskrivelse. Voldsom regn gjorde det bestemt ikke lettere, og det tog næsten fire timer at køre turens sidste 100 km.
Men frem nåede vi, og da vi havde fået hotel midt på Times Square skulle vi selvfølgelig en tur ud og nyde stemningen. Så for Gud ved hvilken gang, måtte vi finde os i at få feriebillederne taget med regnfrakker på i New York.

Dagen efter var solen heldigvis kommet frem igen, og vi tog et par cykeltaxaer rundt i Central Park og nød sommeren.

Om aftenen skulle vi fejre fødselsdag for Rikke, så vi havde fået bord på Bar Americain. I håbet om at se Bobby Flay, havde vi fået bord, så vi kunne se ind i køkkenet, men desværre for Rikke, var han altså ikke inde dén aften. Men uanset hvem der havde vagten i køkkenet, fik vi nu alligevel en god middag, inden vi skulle i teatret.

Vi havde nemlig billetter til Mamma Mia. Under vores forestilling var der ikke dansen i gangene, men det var et supergodt show, som vi alle nød - ung som lidt ældre.

Og på sådan en fantastisk aften, var vi altså nødt til at runde Times Square igen inden sengetid, så vi kunne få et billede uden regnfrakker.

Om søndagen stod den på shopping. Som supplement til butikkerne på 5th Avenue var der markedsdag på 6th, som var lukket for trafik i dagens anledning. Det var hyggeligt at gå rundt der, men Mie, morfar og jeg måtte give op ud på eftermiddagen, så vi gik tilbage til hotellet og fik en lur, mens de tre store piger ufortrødent gjorde deres til at holde den amerikanske økonomi igang.

Efter aftensmaden søndag besøgte vi den nye Disney Store på Times Square, hvor Mie fandt en kæmpeversion af sit yndlingsdyr Æsel. Efter at have kælet ham i butikken, var han altså nødt til at tage med Mie hjem, og der er nu efterhånden ved at være noget trangt i hendes seng.

Inden vi kørte hjemad igen om mandagen, gjorde vi holdt i Brooklyn for at se den danske sømandskirke, hvor Emma skal konfirmeres til foråret. Rikke har været i kontakt med præsten, der virker mægtig sød, og kirken ligger i en rigtig hyggelig bydel, så det glæder vi os meget til at blive klogere på i løbet af efteråret. På dagen var kirken lukket, så vi måtte nøjes med at se til udefra.

Ganske tæt på kirken er en hyggelig promenade langs East River, hvor ma kunne nyde udsigten over Manhattan.

Vi fik prøvet et par nye restauranter, men skulle også holde traditionerne i hævd med både Bubba's og Chili's. Og is fik vi på Rita's, hvor vi havde taget de to topløse biler op en aften.

Morfar ville også fejre sin fødselsdag. Mormor kan godt lide Outback, som vi normalt har besøgt på Staten Island på vej til New York. Men da vi i år boede inde på Manhattan, var der ingen Outback deroppe, så morfar inviterede på den lokale i Virginia Beach i stedet. Det var en hyggelig aften, hvor Rikke fik mulighed for at lufte sine nye sko.

17 dage flyver afsted, så inden vi fik set os om, skulle mormor og morfar hjem igen. De rejste samtidigt med mig ved månedsskiftet, men da de hade fået nye billetter af forsikringen pga. deres begivenhedsrige udrejse, kunne vi desværre ikke følges hjem.