I lørdags var vi til Mies afdansningsbal. Hun har danset hip hop hele året, og danseskolen havde lejet Sandler Center (det lokale koncerthus) til aftenens show. Der var næsten 50 forskellige hold, så showet varede næste tre timer med tap, ballet, jazz og hip hop.
Det var en stor oplevelse, og at showet blev holdt på en professionel scene var med til at gøre aftenen til noget særligt sammen med de flotte kostumer. Danserne havde trænet hårdt, og de var meget dygtige. Vi har købt DVD fra showet, så til bedsteforældrene er der kun at sige: bare rolig, I skal nok få det hele at se, når vi ses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar